Hellere ledig end svedig! Det synes at være mottoet for de mange, der påstår, at vi mangler arbejdspladser.Med 55.000 registrerede østarbejdere i Danmark er det ganske enkelt løgn.
I februar skrev jeg følgende i JP; det er ikke mindre aktuelt i dag:
Smartere dagpenge
Vi mangler rent faktisk ikke jobs, men vi mangler villighed til at påtage sig de jobs, der er til rådighed. Det er den uundgåelige konklusion på baggrund af blandt andet JP’s mange oplysende artikler om østeuropæisk arbejdskraft og om dagpengesystemets økonomi.
”En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 27 pct. af alle de udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, har et job, der giver under 130 kr. i timen. Kun 10 pct. af danske lønmodtagere går til den løn.” (JP). Eller sagt med andre ord: mange danske lønmodtagere vælger hellere arbejdsløshed end lavtlønsjob.
Der er kun én grund til, at det kan lade sig gøre at fravælge jobs med lav løn: alternativet er for godt. Dagpenge udgør kr. 17.355 for en fuldtidsforsikret. Der er masser af danskere, der lever for langt mindre, og der er mange ledige, der vælger den arbejdsfrie tilværelse fremfor det lavtlønnede job.
Men det er forkert kun at bebrejde den ledige for den manglende lyst til at påtage sig jobs i nærheden af mindstelønnen. Der er rationelle grunde til at sige nej til et job til for eksempel 115 kr. i timen. Dagpengene må højst udgøre 90 % af indtægten, og med 115 kr. i timen vil en ny ledighedsperiode få dagpengene ned på godt 16.500 kr. For at komme tilbage på den høje sats, skal man finde et job til mindst 20.960 kr.
Med andre ord opfører den arbejdsløse sig rationelt ved at sige nej til lavtlønsjobbet. Derfor skal der ændres i dagpengesystemet, og der skal flyttes på nogle hævdvundne traditioner.
Et smartere dagpengesystem skal belønne villigheden til at tage arbejde, og det skal kompensere bedre end det nuværende for den korte ledighed på i gennemsnit 10 til 20 uger. Den korte ledighed er den tid, det i gennemsnit tager at finde nyt arbejde. Samtidigt skal det indeholde en automatik, der standser langtidsledigheden længe før udløbet af den 2-års periode, der p.t. gælder.
Det kan nås med nogle enkle indgreb. For det første skal dagpengesatsen ned til et niveau, hvor ethvert lavtlønsjob er en betydelig økonomisk fremgang. For det andet skal der kunne tegnes tillægsforsikringer, hvor arbejdstageren kan forsikre sig til et betydeligt højere dagpengeniveau end det nuværende maksimum. For det tredje skal den lavere standardsats efter en indledende periode aftrappes, indtil satsen når niveauet for kontanthjælp.
Tillægsforsikring er opfundet, bl.a. kan Krifa tilbyde en ekstra dækning for f.eks. 520 kr. månedligt. Det giver den jobsøgende 9.000 kr. ekstra oveni dagpengene. En aftrapning til kontanthjælp, som p.t. er på godt 10.000 kr. om måneden, kan ske lineært, dvs. med samme beløb hver måned. Det sikrer et løbende og gradvist øget incitament, og det vil med stor sikkerhed mindske langtidsledigheden.
Og endelig et lavere niveau for dagpenge, så det kan svare sig at tage et job i den lave ende af lønskalaen: sæt dagpengenes grundsats til for eksempel 13.800 kr., hvilket svarer til 80 % af mindstelønnen. På den måde kan det altid betale sig at tage overenskomstdækket arbejde.
