Jeg vil ikke sige, at jeg ventede på Helle Thornings nytårstale med spænding, og så alligevel. Det er (måske) naivt, men jeg håber stadig på, at regeringen træder i karakter på et eller andet tidspunkt, og her var nytårstalen så absolut et oplagt sted at starte.
Men håbet er stadigvæk lysegrønt, for nytårstalen indeholdt absolut intet nyt, og ikke skyggen af antydning af hvad regeringen har tænkt sig at gøre, for at starte på genopretningen - og det er vel for meget at forlange at nytårstalen - den rigtige - kommer i morgen.
Talen Helle Thorning levere første nytårsdag var bagudskuende og slog en tone an, som kunne have været grundlaget for at løfte sløret for hvad regeringen har tænkt sig, men det er fortsat en hemmelighed hvad regeringens projekt er. Man frygter at "i morgen" skal tages helt bogstaveligt - og at i "i morgen" er endnu en af regeringens finurlige finter. I morgen bliver ved med at komme ..... i morgen.
Der har været eksempler på nytårstaler, som virkelig rykkede noget, og det seneste eksempel er fortsat Lars Løkke Rasmussens tale i 2011, hvor han lancerede den store reform af efterløn og pension.
Det eneste nye Helle Thorning leverede var som sædvanlig form frem for indhold; Talen var således flyttet til statsministeriet - for som Helle Thorning forklarede, det er jo der hun arbejder til daglig. Til gengæld skulle man ikke se hende bag det skrivebord, hvor hun så angiveligt arbejder, men i stedet bag et til formålet opstillet skrivebord, hvor hun formentlig troede hun ville få et "statsmands-look".
For at gøre ondt værre, så talte Helle Thorning end til befolkningen og forsøgte at understrege sine manglende pointer med stive og tillærte armbevægelser. Det var endnu et bevis på hendes manglende format og regeringens manglende visioner.
Vi må formentlig vente endnu en tid på Helle Thornings nytårstale - og denne gang bliver det ikke "i morgen" men tidligst om et år.
