Denne søndag, den 14 februar, er det Valentine´s Dag, den hellige dag som intimt nære partnere markerer for at fejre deres kærlighed og hengivenhed for hinanden. Hvis du overvejer at lave en undersøgelse om, hvordan par fejrer denne dag, så er den muslimske verden og det radikalt venstreorienterede miljø ikke stederne at bruge det meste, hvis noget, af din tid. Det er faktisk svært at overgå jihadister og "progressive" når det kommer til at hade Valentine´s Dag. Og dette had er præcist det territorium på hvilket denne samtidens romance mellem den radikale venstrefløj og islamisk fanatisme skabes.
Det slår aldrig fejl: hver gang det bliver Valentine´s Dag, reagerer den muslimske verden med voldsomt raseri, med muslimske ledere der gør alt hvad der står i deres magt for at undertrykke den festivitas der kommer med fejringen af privat romance. Imamer verden over tordner hvert år mod Valentine´s dag - og fejringen af dagen selv er bogstaveligt forbudt i islamiske stater. Saudierne eksempelvis, straffer skånselsløst det mindste tiltag til fejringen af Valentine´s Dag. For blot få år siden fremlagde kongeriget og dets religiøse "moral" politi officielt en streng advarsel, at enhver der tages i blot at tænke på Valentine´s Dag, vil lide nogle af de meste smertelige straffe i Sharia lov.
Dette er selvfølgelig typisk for saudierne. Som Daniel Pipes har rapporteret, tager saudierne hvert år stærkt afstand fra Valentine´s Dag, og saudiernes religiøse politi overvåger butikker, der sælger roser og ander gaver. De har endog anholdt kvinder for at bære rødt på denne dag. Denne gang er historien ikke anderledes: saudierne har annonceret at fra begyndelsen af ugen for Valentine´s Dag og frem til den 15 februar vil det være ulovligt for købmænd at sælge nogen som helst genstand, der er rød, eller på nogen som helst måde giver hints i retning af at blive forbundet med Valentine´s Dag.
Som Claude Cartaginese rapporterer i Newsreal Blog, vil enhver købmand der tages i at sælge ting som røde roser, enhver form for rødt tøj (særligt kjoler), legetøj, hjerte formede produkter, slik, post kort eller nogen som helst genstand pakket ind i rødt, skal ødelægge dem eller møde det saudiske retssystems vrede.
Kristne arbejdere fra Phillippinerne og andre lande tager ekstra forholdsregler, tagende saudiernes advarsel til dem om at undgå at hilse på nogen med ordene "Glædelig Valentine´s Dag" eller udveskle gaver, der dunster af romantik. En talsmand for en phillippinsk arbejder gruppe kommenterede: "Vi opfordrer phillippinske landsmænd, der bor i Mellem Østen, særligt elskende, bare hemmeligt at fejre Valentine´s Dag og med den største varsomhed".
De iranske despoter derimod, prøver at sikre sig, at saudierne ikke overgår dem i kvælningen af Valentine´s Dag. Iran´s "moral" politi beordrer butikker at fjerne hjerte og blomster dekorationer og billeder af par, der favner hinanden på denne dag - og ethvert tidspunkt omkring denne dag. I Pakistan har studenter fløjen af det fundamentalistiske parti Jamaat-e-Islami har kaldt på det fuldstændige forbud mod fejring af Valentine´s Dag. Khalid Waqas Chamkani, en leder af partiet, kalder den en "skamfuld dag".
Typisk for hele denne patologi i den islamiske verden er en udvikling bevidnet tilbage den 10 februar 2006, da aktivister fra den radikale islamiske Kashmiri gruppe Dukhtaran-e-Millat (Samfundets Døtre) gik amok i Srinagar, hovedbyen i den indiske del af Kashmir. Omkring to dusin sort klædte muslimske kvinder stormede gave butikker og butikker med kontor artikler, afbrændende Valentine´s Dag kort og plakater der viser par sammen.
I Vesten skal de venstreorienterede feminister også nok sikre sig, at de ikke overgås af deres allierede jihadisters nedgørelser - og forsøg på at tage livet af - Valentine´s Dag. På alle Kvinde Studier på amerikanske universiteter vil man finde en dæmonisering af Valentine´s dag, som disciplene af Andrea Dworkin vredt forklarer, er denne dag manifestationen af hvordan kapitalister og homofobiske patriarker hjernvasker og undertrykker kvinder og skubber dem ud i sfærer af magtesløshed. Som en person der brugte mere end et årti på akademierne, var jeg et privilegeret vidne til på nærmere hold at bevidne dette groteske angreb og "dekonstruktion" af Valentine´s Dag.
Feministike ikoner som Jane Fonda hjalp med i samfundet som hele at lede angrebet på Valentine´s Dag. Som David Horowitz har dokumenteret, anførte Fonda kampagnen, der skulle transformere denne særlige dag til "V-Day" (Violence against Women Day) - hvilket i sidste instans er en hadens dag, præsenterende en masse anklage mod mænd.
Så hvad er det præcist vi har her? Hvad forklarer dette feministernes og jihadisternes had til Valentine´s Dag? Og hvordan og hvorfor tjener dette som det hellige bånd, der bringer den radikale venstrefløj og islam ind i sin nuværende fejring af solidaritet?
Kernen ved grundlaget af dette fænomen er, at Islam og den radikale venstrefløj begge håner opfattelsen af privat kærlighed, en ikke-håndgribelig og guddommelig entitet, der drager individer mod hinanden, og derfor distraherer dem fra at underkaste sig en sekulær guddom.
Det højeste mål for både Islam og den radikale venstrefløj er tydeligt: at ryste den hellige intimitet som en mand og en kvinde kan dele med hinanden, for et sådan bånd er utilgængelig for "ordenen".
Historien demonstrerer hvordan Islam, som kommunismen, fører rasende krig mod enhver form for privat og ureguleret kærlighed. I tilfældet med Islam sammenfattes dette i de monstrøse strukturer af kønsadskillelse og terror, der holder dette på plads. Faktisk dæmoniseres kvindelig seksualitet og frihed, og derfor bliver tvungen tildækning, tavngsægteskaber, kvindelig omskæring, æresdrab og andre misogynistiske monstrøsiteter obligatoriske dele af dette sadistiske paradigme.
Den puritanske natur af totalitære systemer (det værende Fascisme, Kommunisme eller Islamisme) er en anden manifestering af dette fænomen. I det stalinistiske Rusland blev seksuel nydelse portrætteret som usocialistisk og kontra revolutionært. I nyere tid har kommunistiske samfund også ført krig mod seksualitet - en krig Islam, som vi ved, fører med lignende vildskab. Disse totalitære strukturer kan ikke overleve i omgivelser med selvoptagede, nydelsessøgende individer, der prioriterer hengivenhed til individuelle mennesker over kollektivet og staten. Fordi den venstreorienterede troende med krop og sjæl hader opfattelsen og virkeligheden af personlig kærlighed og "parret", hylder denne gennem de despotiske regimer denne tilbeder håndhævelsen af den totalitære puritanisme.
De berømte 20 århundredes dystopiske romaner; Yevgeny Zamyatin´s "We", George Orwell´s "1984" og Aldous Huxley´s "Brave New World", afbilder kraftfuldt totalitære samfunds angreb på den personlige verdens kærlighed i deres voldelige forsøg på at umenneskeliggøre mennesker og fuldstændigt underkaste dem deres styre. I Zamyatin´s "We", den tidligste af de tre romaner, holder det despotiske regime menneskerne på plads ved at give dem lov til reguleret seksuel promiskuøsitet, mens privat kærlighed er forbudt. Helten bryder reglerne med en kvinde der forfører ham - ikke blot til forbudt kærlighed men også til kontra revolutionær kamp. Til sidst tvinger de totalitære kræfter helten, som resten af verdens befolkning, til at undergå Den Store Operation, der dræber den del af hjernen, der giver liv til lidenskab og fantasi, og derfor fjerner potentialet for kærlighed. I Orwell´s "1984" ender hovedpersonen med at blive tortureret og nedbrudt i Ministeriet for Kærlighed for at have indladt sig på ulovlig adfærd og ureguleret kærlighed. I Huxley´s "Brave New World" tilskyndes promiskuøsitet - alle har sex med alle under regimets styre, men inngen tillades at skabe dyb og uafhængig privat forbindelse.
Men som disse romaner demonstrerer, kan intet tyrannis forsøg på at transformere mennesker til lydige roboter have fuld succes. Der er altid en der tvivler, der har det ubehageligt, og tvivler på den sekulære guddom - selvom det ville være lettere for ham som alle andre at tilpasse sig. Lidenskaben der derfor overskygger instinktet for selvopholdelse er erotisk lidenskab. Og derfor udgør kærlighed en sådan trussel mod den totalitære orden: den tør tjene sig selv. Den er en kraft mere magtfuld end den altgennemtrængende frygt, som en totalitær orden behøver at påtvinge for at overleve. Venstreorienterede og muslimske samfunds bearbejdere mener derfor i deres forskruede og menneskehadende fantasi, at vejen til jordisk frelse (under Sharia´s klasseløse samfund) kun har en chance hvis privat kærlighed og hengivenhed er renset fra den menneskelige tilstand.
Dette er præcist hvorfor Peter Collier og David Horowitz for 40 år siden i Destructive Generation dokumenterede, at Weather Underground ikke alene gennem vold og hærværk førte krig mod det amerikanske samfund, men også førte krig mod privat kærlighed i egne rækker. Bill Ayers, en af de ledende terrorister i gruppen, argumenterede i en tale i forsvar for kampagnen: "Enhver opfattelse af at folk kan have ansvar for en person, må vi ødelægge for at kunne opbygge et kollektiv; at ødelægge opfattelsen af, at folk kan forlade sig på en person og ikke være ansvarlig for hele kollektivet".
Derfor udryddede Weather Underground ethvert tegn på monogami indenfor egne rækker, og tvang par, af hvilke nogen havde været sammen i årevis, at indrømme deres "politiske fejl" og gå fra hinanden. Som deres ikon Margaret Mead bekæmpede de opfattelsen af romantisk kærlighed, jalousi og andre "undertrykkende" manifestationer af en-til-en intimitet og dedikering. Dette blev opfulgt af tvungen gruppe sex og "nationale orgier", vis hovedmål det var at knuse individets ånd. Dette konstituerede en sælsom genafspilningaf den seksuelle promiskuøsitet, der blev tilskyndet i "We", "1984" og "Brave New World".
Det bliver derfor fuldstændigt forståeligt hvorfor venstreorienterede troende var så inspirerede af tyrannierne i Sovjet Unionen, kommunist Kina, kommunist Vietnam og mange andre lande. Som sociologen Paul Hollander har dokumenteret i sin klassiske "Political Pilgrims", var tilhængerne særligt tryllebundne af det afseksualiserede tøj det maoistiske regime påtvang sine borgere. Dette tilfredsstillede omgående det venstreorienterede begær efter ensretning og nødvendigheden af fjernelsen af tiltrækning mellem private borgere. Det maoistiske unisex tøj finder sin parallel i det fundamentalistiske Islam´s krav om formløs tildækning båret af både kvinder og mænd. Den kollektive "uniform" symboliserer underkastelse til en højere entitet og forstyrrer individuelt udtryk, gensidig fysisk tiltrækning og privat forbindelse og hengivenhed. Og på den måde bliver vestlige venstreorienterede igen ikke blot ukritiske, men fuldstændigt støttende af - og tryllebundet af - denne form for totalitær puritanisme.
Dette er præcist hvorfor venstreorienterede feminister i dag ikke fordømmer tvangs tildækning af kvinder i den islamiske verden; fordi de støtter alt der afføder tvangs tildækning. Det burde derfor ikke komme som en overraskelse, at Naomi Wolf finder burkaen "sexet". Og det burde ikke komme som en overraskelse, at Oslo professor i Antropologi, Dr. Unni Wikan, fandt en løsning på det højeste antal voldtægter af norske kvinder: voldtægtsmanden skal ikke straffes; norske kvinder skal tildække dem selv.
Valentine´s Dag er en skamfuld dag for den muslimske verden og den radikale venstrefløj. Den er skamfuld, da privat kærlighed anses for værende obskøn, eftersom den truer de højeste værdier: behovet for en totalitær orden at tiltrække det fuldstændige og udelte opmærksomhed, loyalitet og ære fra enhver borger. Kærlighed fungerer som den mest dødelige trussel for tyrannen, der søger at bygge Sharia og et klasseløst Utopia på jord, og derfor higer disse tyranner efter udryddelsen af hver ingrediens i mennesket, der bare ligner noget, der ligner menneskelighed.
Så måske er det præcis på Valentine´s Dag, at vi erindres om det håb, vi realistisk kan have i vor kamp imod den grimme og skadelige uhellige alliance, der søger at ødelægge vores civilisation. På denne dag erindres vi om, at vi har et våben, det mest magfulde arsenal på jordens overflade, foran hvilket despoter og terrorister skælver og ryster, og spurter fra i rædsel ind i mørkets skygger, desperat undgående dens gennemtrængende lys. Det arsenal er kærlighed. Og ingen maoistisk rød garde eller saudi fascistisk politi betjent fjernede den - uanset hvor meget de slog og torturerede deres ofre. Og ingen al-Qaeda jihadist i Pakistan eller Feminazi på noget amerikansk universitet vil noegnsinde lykkes med at kvæle den, uanset hvor rasende de hungrer efter at desinficere mennesket, for hvem og hvad det er.
Kærligheden vil sejre
Glædelig Valentine´s dag
Det slår aldrig fejl: hver gang det bliver Valentine´s Dag, reagerer den muslimske verden med voldsomt raseri, med muslimske ledere der gør alt hvad der står i deres magt for at undertrykke den festivitas der kommer med fejringen af privat romance. Imamer verden over tordner hvert år mod Valentine´s dag - og fejringen af dagen selv er bogstaveligt forbudt i islamiske stater. Saudierne eksempelvis, straffer skånselsløst det mindste tiltag til fejringen af Valentine´s Dag. For blot få år siden fremlagde kongeriget og dets religiøse "moral" politi officielt en streng advarsel, at enhver der tages i blot at tænke på Valentine´s Dag, vil lide nogle af de meste smertelige straffe i Sharia lov.
Dette er selvfølgelig typisk for saudierne. Som Daniel Pipes har rapporteret, tager saudierne hvert år stærkt afstand fra Valentine´s Dag, og saudiernes religiøse politi overvåger butikker, der sælger roser og ander gaver. De har endog anholdt kvinder for at bære rødt på denne dag. Denne gang er historien ikke anderledes: saudierne har annonceret at fra begyndelsen af ugen for Valentine´s Dag og frem til den 15 februar vil det være ulovligt for købmænd at sælge nogen som helst genstand, der er rød, eller på nogen som helst måde giver hints i retning af at blive forbundet med Valentine´s Dag.
Som Claude Cartaginese rapporterer i Newsreal Blog, vil enhver købmand der tages i at sælge ting som røde roser, enhver form for rødt tøj (særligt kjoler), legetøj, hjerte formede produkter, slik, post kort eller nogen som helst genstand pakket ind i rødt, skal ødelægge dem eller møde det saudiske retssystems vrede.
Kristne arbejdere fra Phillippinerne og andre lande tager ekstra forholdsregler, tagende saudiernes advarsel til dem om at undgå at hilse på nogen med ordene "Glædelig Valentine´s Dag" eller udveskle gaver, der dunster af romantik. En talsmand for en phillippinsk arbejder gruppe kommenterede: "Vi opfordrer phillippinske landsmænd, der bor i Mellem Østen, særligt elskende, bare hemmeligt at fejre Valentine´s Dag og med den største varsomhed".
De iranske despoter derimod, prøver at sikre sig, at saudierne ikke overgår dem i kvælningen af Valentine´s Dag. Iran´s "moral" politi beordrer butikker at fjerne hjerte og blomster dekorationer og billeder af par, der favner hinanden på denne dag - og ethvert tidspunkt omkring denne dag. I Pakistan har studenter fløjen af det fundamentalistiske parti Jamaat-e-Islami har kaldt på det fuldstændige forbud mod fejring af Valentine´s Dag. Khalid Waqas Chamkani, en leder af partiet, kalder den en "skamfuld dag".
Typisk for hele denne patologi i den islamiske verden er en udvikling bevidnet tilbage den 10 februar 2006, da aktivister fra den radikale islamiske Kashmiri gruppe Dukhtaran-e-Millat (Samfundets Døtre) gik amok i Srinagar, hovedbyen i den indiske del af Kashmir. Omkring to dusin sort klædte muslimske kvinder stormede gave butikker og butikker med kontor artikler, afbrændende Valentine´s Dag kort og plakater der viser par sammen.
I Vesten skal de venstreorienterede feminister også nok sikre sig, at de ikke overgås af deres allierede jihadisters nedgørelser - og forsøg på at tage livet af - Valentine´s Dag. På alle Kvinde Studier på amerikanske universiteter vil man finde en dæmonisering af Valentine´s dag, som disciplene af Andrea Dworkin vredt forklarer, er denne dag manifestationen af hvordan kapitalister og homofobiske patriarker hjernvasker og undertrykker kvinder og skubber dem ud i sfærer af magtesløshed. Som en person der brugte mere end et årti på akademierne, var jeg et privilegeret vidne til på nærmere hold at bevidne dette groteske angreb og "dekonstruktion" af Valentine´s Dag.
Feministike ikoner som Jane Fonda hjalp med i samfundet som hele at lede angrebet på Valentine´s Dag. Som David Horowitz har dokumenteret, anførte Fonda kampagnen, der skulle transformere denne særlige dag til "V-Day" (Violence against Women Day) - hvilket i sidste instans er en hadens dag, præsenterende en masse anklage mod mænd.
Så hvad er det præcist vi har her? Hvad forklarer dette feministernes og jihadisternes had til Valentine´s Dag? Og hvordan og hvorfor tjener dette som det hellige bånd, der bringer den radikale venstrefløj og islam ind i sin nuværende fejring af solidaritet?
Kernen ved grundlaget af dette fænomen er, at Islam og den radikale venstrefløj begge håner opfattelsen af privat kærlighed, en ikke-håndgribelig og guddommelig entitet, der drager individer mod hinanden, og derfor distraherer dem fra at underkaste sig en sekulær guddom.
Det højeste mål for både Islam og den radikale venstrefløj er tydeligt: at ryste den hellige intimitet som en mand og en kvinde kan dele med hinanden, for et sådan bånd er utilgængelig for "ordenen".
Historien demonstrerer hvordan Islam, som kommunismen, fører rasende krig mod enhver form for privat og ureguleret kærlighed. I tilfældet med Islam sammenfattes dette i de monstrøse strukturer af kønsadskillelse og terror, der holder dette på plads. Faktisk dæmoniseres kvindelig seksualitet og frihed, og derfor bliver tvungen tildækning, tavngsægteskaber, kvindelig omskæring, æresdrab og andre misogynistiske monstrøsiteter obligatoriske dele af dette sadistiske paradigme.
Den puritanske natur af totalitære systemer (det værende Fascisme, Kommunisme eller Islamisme) er en anden manifestering af dette fænomen. I det stalinistiske Rusland blev seksuel nydelse portrætteret som usocialistisk og kontra revolutionært. I nyere tid har kommunistiske samfund også ført krig mod seksualitet - en krig Islam, som vi ved, fører med lignende vildskab. Disse totalitære strukturer kan ikke overleve i omgivelser med selvoptagede, nydelsessøgende individer, der prioriterer hengivenhed til individuelle mennesker over kollektivet og staten. Fordi den venstreorienterede troende med krop og sjæl hader opfattelsen og virkeligheden af personlig kærlighed og "parret", hylder denne gennem de despotiske regimer denne tilbeder håndhævelsen af den totalitære puritanisme.
De berømte 20 århundredes dystopiske romaner; Yevgeny Zamyatin´s "We", George Orwell´s "1984" og Aldous Huxley´s "Brave New World", afbilder kraftfuldt totalitære samfunds angreb på den personlige verdens kærlighed i deres voldelige forsøg på at umenneskeliggøre mennesker og fuldstændigt underkaste dem deres styre. I Zamyatin´s "We", den tidligste af de tre romaner, holder det despotiske regime menneskerne på plads ved at give dem lov til reguleret seksuel promiskuøsitet, mens privat kærlighed er forbudt. Helten bryder reglerne med en kvinde der forfører ham - ikke blot til forbudt kærlighed men også til kontra revolutionær kamp. Til sidst tvinger de totalitære kræfter helten, som resten af verdens befolkning, til at undergå Den Store Operation, der dræber den del af hjernen, der giver liv til lidenskab og fantasi, og derfor fjerner potentialet for kærlighed. I Orwell´s "1984" ender hovedpersonen med at blive tortureret og nedbrudt i Ministeriet for Kærlighed for at have indladt sig på ulovlig adfærd og ureguleret kærlighed. I Huxley´s "Brave New World" tilskyndes promiskuøsitet - alle har sex med alle under regimets styre, men inngen tillades at skabe dyb og uafhængig privat forbindelse.
Men som disse romaner demonstrerer, kan intet tyrannis forsøg på at transformere mennesker til lydige roboter have fuld succes. Der er altid en der tvivler, der har det ubehageligt, og tvivler på den sekulære guddom - selvom det ville være lettere for ham som alle andre at tilpasse sig. Lidenskaben der derfor overskygger instinktet for selvopholdelse er erotisk lidenskab. Og derfor udgør kærlighed en sådan trussel mod den totalitære orden: den tør tjene sig selv. Den er en kraft mere magtfuld end den altgennemtrængende frygt, som en totalitær orden behøver at påtvinge for at overleve. Venstreorienterede og muslimske samfunds bearbejdere mener derfor i deres forskruede og menneskehadende fantasi, at vejen til jordisk frelse (under Sharia´s klasseløse samfund) kun har en chance hvis privat kærlighed og hengivenhed er renset fra den menneskelige tilstand.
Dette er præcist hvorfor Peter Collier og David Horowitz for 40 år siden i Destructive Generation dokumenterede, at Weather Underground ikke alene gennem vold og hærværk førte krig mod det amerikanske samfund, men også førte krig mod privat kærlighed i egne rækker. Bill Ayers, en af de ledende terrorister i gruppen, argumenterede i en tale i forsvar for kampagnen: "Enhver opfattelse af at folk kan have ansvar for en person, må vi ødelægge for at kunne opbygge et kollektiv; at ødelægge opfattelsen af, at folk kan forlade sig på en person og ikke være ansvarlig for hele kollektivet".
Derfor udryddede Weather Underground ethvert tegn på monogami indenfor egne rækker, og tvang par, af hvilke nogen havde været sammen i årevis, at indrømme deres "politiske fejl" og gå fra hinanden. Som deres ikon Margaret Mead bekæmpede de opfattelsen af romantisk kærlighed, jalousi og andre "undertrykkende" manifestationer af en-til-en intimitet og dedikering. Dette blev opfulgt af tvungen gruppe sex og "nationale orgier", vis hovedmål det var at knuse individets ånd. Dette konstituerede en sælsom genafspilningaf den seksuelle promiskuøsitet, der blev tilskyndet i "We", "1984" og "Brave New World".
Det bliver derfor fuldstændigt forståeligt hvorfor venstreorienterede troende var så inspirerede af tyrannierne i Sovjet Unionen, kommunist Kina, kommunist Vietnam og mange andre lande. Som sociologen Paul Hollander har dokumenteret i sin klassiske "Political Pilgrims", var tilhængerne særligt tryllebundne af det afseksualiserede tøj det maoistiske regime påtvang sine borgere. Dette tilfredsstillede omgående det venstreorienterede begær efter ensretning og nødvendigheden af fjernelsen af tiltrækning mellem private borgere. Det maoistiske unisex tøj finder sin parallel i det fundamentalistiske Islam´s krav om formløs tildækning båret af både kvinder og mænd. Den kollektive "uniform" symboliserer underkastelse til en højere entitet og forstyrrer individuelt udtryk, gensidig fysisk tiltrækning og privat forbindelse og hengivenhed. Og på den måde bliver vestlige venstreorienterede igen ikke blot ukritiske, men fuldstændigt støttende af - og tryllebundet af - denne form for totalitær puritanisme.
Dette er præcist hvorfor venstreorienterede feminister i dag ikke fordømmer tvangs tildækning af kvinder i den islamiske verden; fordi de støtter alt der afføder tvangs tildækning. Det burde derfor ikke komme som en overraskelse, at Naomi Wolf finder burkaen "sexet". Og det burde ikke komme som en overraskelse, at Oslo professor i Antropologi, Dr. Unni Wikan, fandt en løsning på det højeste antal voldtægter af norske kvinder: voldtægtsmanden skal ikke straffes; norske kvinder skal tildække dem selv.
Valentine´s Dag er en skamfuld dag for den muslimske verden og den radikale venstrefløj. Den er skamfuld, da privat kærlighed anses for værende obskøn, eftersom den truer de højeste værdier: behovet for en totalitær orden at tiltrække det fuldstændige og udelte opmærksomhed, loyalitet og ære fra enhver borger. Kærlighed fungerer som den mest dødelige trussel for tyrannen, der søger at bygge Sharia og et klasseløst Utopia på jord, og derfor higer disse tyranner efter udryddelsen af hver ingrediens i mennesket, der bare ligner noget, der ligner menneskelighed.
Så måske er det præcis på Valentine´s Dag, at vi erindres om det håb, vi realistisk kan have i vor kamp imod den grimme og skadelige uhellige alliance, der søger at ødelægge vores civilisation. På denne dag erindres vi om, at vi har et våben, det mest magfulde arsenal på jordens overflade, foran hvilket despoter og terrorister skælver og ryster, og spurter fra i rædsel ind i mørkets skygger, desperat undgående dens gennemtrængende lys. Det arsenal er kærlighed. Og ingen maoistisk rød garde eller saudi fascistisk politi betjent fjernede den - uanset hvor meget de slog og torturerede deres ofre. Og ingen al-Qaeda jihadist i Pakistan eller Feminazi på noget amerikansk universitet vil noegnsinde lykkes med at kvæle den, uanset hvor rasende de hungrer efter at desinficere mennesket, for hvem og hvad det er.
Kærligheden vil sejre
Glædelig Valentine´s dag
