http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/11/18/173048.htm
På DR kan man læse en kort artikel der omhandler unges stigende brug af rusmidlet ketamin. Til denne artikel hører et klip hvori man hører sundhedsminister Bertel Haarders forslag til at ændre "den berusede ungdomskultur":
Han udtaler:
"Ved at det for de unge bliver noget taberagtigt at være på stoffer, at skulle feste 3 gange om ugen - Det er der vi skal hen…"
Man kunne mistænke Bertel, for at hente inspiration til sin narkotikapolitik fra Southpark-afsnittet (My future self n' Me), hvor Stans forældre hyrer en skuespiller til at spille Stan selv, fra fremtiden. Stans fremtids-selv beretter om et liv i ruiner, fordi han startede med at tage stoffer og drikke som en gal. Ideen er, som I nok har gættet, at Stan skal blive skræmt fra at tage stoffer.
http://www.southparkstudios.dk/episodes/616/
Men jeg tvivler nu engang på at Bertel ser Southpark og får ideer til hans politik derfra. Nej, sandsynligvis henter han sin inspiration hos amerikanerne, de har nemlig, om nogen, erfaringer med skræmmemetoden.
Lad os se nærmere på hvad et par af deres kampagner har resulteret i:
I kender måske denne video: http://www.youtube.com/watch?v=nl5gBJGnaXs
Den blev produceret af det statsstøttede "Partnership for a drug-free america" og vist på landsdækkende TV i 1991. Efterfølgende viste tal fra “Institute for Social Research”, at unges vurderede risiko af stofbrug faldt, og deres brug af stoffer faktisk steg kraftigt.
For at modvirke stigningen i brugen af stoffer, søsatte Bill Clinton og hans drugczar, general Barry McCaffrey, en fem år lang kampagne til 2 milliarder dollars. Den omfattede bl.a. en video med en teenagedreng hvor insekter kravlede rundt på hans krop (Simulering af en hallucination) og en anden video forestillede en pige, der gennemtæskede sit køkken med en stegepande: http://www.youtube.com/watch?v=qyXFN4ocN_o
National Institute on Drug Abuse (NIDA) - lavede en undersøgelse af effektiviteten af denne kampagne i perioden fra 1999 til 2003. Undersøgelsen kom frem til at kampagnen ingen effekt havde på børn, selv om forældre var meget positivt indstillet overfor den.
Undersøgelsen fandt noget endnu mere overraskende: Der var ingen væsentlige reduktioner i brugen af cannabis,hverken op til eller efter anti-cannabis kampagnen for unge. Faktisk var der bevis for et øget forbrug af cannabis blandt unge.
Endnu en kampagne, som kostede milliarder af dollars i USA, nemlig project DARE, et slags undervisningsprogram om rusmiddelbrug foranstaltet af politifolk, som kom ud på skolerne, har i samtlige evalueringer påvist at have ingen eller negativ effekt.
Mange års systematisk forskning har gentagne gange konstateret, at intenst negative anti-narkotika-kampagner er ineffektive, og eventuelle ændringer målt som reaktion på dem, er mest tilbøjelige til at være i retning af større forbrug. Nogenlunde de samme resultater er Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse, som DRs artikel tager udgangspunkt i, kommet frem til. Man kan så spørge sig selv hvor velinformeret vores sundhedsminister egentlig er, og om han overhovedet forholder sig til forskernes arbejde. Føler Bertel sig ligesom Stans forældre, en anelse afmægtig?
Der hersker ingen tvivl om, at et stort forbrug af rusmidler, legale som illegale, kan have negative konsekvenser, både for dem som bruger dem, og deres omgivelser. Der hersker imidlertid heller ingen tvivl om, at langt de fleste mennesker som forbruger rusmidler af den ene eller den anden art, kontrollerer deres forbrug på en fornuftig måde. Det er meningsløst at benævne disse som ”tabere”, ligesom det er meningsløst at blive ved at poste skattekroner i tiltag som bevisligt ikke virker efter hensigten.
