Grønlandsk selvstyreaftale er blot tre år gammel. Med dén råder Grønland over sin undergrund, mens Danmark har ansvar for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken.
I 2009 fik Grønland selvstyre og retten til undergrunden, men Grønland er fortsat en del af Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne.
Alle indtægter over 75 mio kroner deles mellem Danmark og Grønland. Disse indtægter bruges til at reducere det årlige danske bloktilskud til Grønland, som er knap 3,5 mia. kroner årligt.
Grønlands undergrund siges at rumme råstoffer som guld, sølv, diamanter, kul, olie, zink, kobber, wolfram, molybdæn, uran, thorium, sjældne jordarter og m.m.
KRITIK MOD RAMMELOVEN – ENTREPRENØRERS LØNDUMPNING: Danmark skal give tilladelse vedr. opholds- og arbejdstilladelse. Men de vilkår, der er fastsat i storskalaloven, afviger fra de danske vilkår for opholds- og arbejdstilladelse. - Storskalaloven åbner for muligheder for store anlægsprojekter i Grønland. Grønlandske politikere har – ved en særlov – åbnet for muligheden, at lavtlønnet, udenlandsk arbejdskraft kan få arbejde i landet.
Efter voldsom kritik fra Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), Grønlands største fagforening SIK, oppositionspartiet Siumut og Landstingets Erhvervsudvalg, måtte landsstyreformand Kuupik Kleist opgive en rammelov, der skulle sætte gang i grønlandske miner og - i mange år frem - tillade udenlandske entreprenører med tusinder af billige udenlandske arbejdere at bore i og udforske undergrunden.
Alligevel har Landstinget vedtaget, at udenlandske arbejdere, på bygge- og anlægsprojekter til OVER FEM MILLIARDER KRONER, må lønnes lavere end de grønlændere og danskere, som arbejder på disse projekter. - Vedtagelsen faldt i god jord hos fx det britiske mineselskab London Minings kinesiske storentreprenører, og hos USAs aluminiumsgigant Alcoa. - SELSKABERNE PLANLÆGGER INVESTERINGER FOR 40 MILLIARDER KRONER i udvinding af jern og aluminium.
INVESTERINGER: Internationale erfaringer viser, at det hører til undtagelsen, at råstofindtægter fører til samfundsmæssige gevinster. Hidtidige industri- og mineprojekter har endnu ikke givet store udbytter, og olien lader vente på sig, skønt, der er postet milliarder i udforskningen.
Grønlandsk selvstyreformand Kuupik Kleist (IA) har foreslået, at Danmark og Grønland danner en fælles kommission, som går ud på at udnytte den viden, der gennem mere end 130 år er oparbejdet om Grønland undergrund. - Helle-pige er åben over for forslaget.
Kuupik Kleist (IA) har også opfordret den danske regering og de danske pensionsfonde til at byde ind med kapital, som kan bidrage til at finde de eftertragtede råstoffer.
Mange geologer leder efter mineraler, tager boreprøver og laver undersøgelser af fundene; men processen kan tage mange år. - Hvis det viser sig, at et stort grønlandsk mineralfund er rentabelt at udnytte, så er kinesiske og sydkoreanske investorer, vestlige multinationale mineselskaber som BHP Billiton, Clencore, Anglo American og Rio Tinto, Vedanta, Banker, industriselskaber, store pensionskasser og store fonde interesset i flere grønlandske projekter – og vil stå klar med investeringer af milliarder dollars.
Også Danmarks største pengetank, pensionskassen ATP, er interesseret, men må ifølge nuværende lovgivning ikke drive mineselskaber.
Minedrift er meget komplekst og rummer store risici. Der er tale om højrisiko-investeringer.
UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK er stadig et fællesanliggende i Rigsfællesskabet. SOCIALE, MILJØMÆSSIGE OG SIKKERHEDSPOLITISKE RISICI - i forbindelse med massive udenlandske investeringer i udnyttelse af Grønlands naturrigdomme - vil før eller siden begynde at tone frem. - Også spørgsmål vedr. suverænitetshævdelse, redningstjeneste m.v., udgør en stor udfordring for det danske forsvar.
SKATTELY – Selskaberne er allerede ved at åbne miner i Grønland; men opererer via skuffeselskaber i skattely. Således riskerer det grønlandske samfund at gå glip af indtægterne.
Mineselskabet London Minings grønlandske datterselskab ejes nu af to skuffeselskaber i skattelyet Jersey. London Mining er ved at åbne en jernmine tæt på Nuuk og investerer 14 milliarder kroner sammen med en kinesisk statsbank.
Der er en lang række af udfordringer, som må tages op, bearbejdes og gøres operationelle, for at sikre, at Grønland overhovedet får del i udbyttet af den kommende minedrift.
