Under dække af at styrke "lykken", proklamerer Løkke nu en 10-punktsplan for Danmark. Det er et fromt ønske at ville styrke de personlige forudsætninger, velfærdssamfundet og erhvervsudviklingen i de kommende år. Men om forladelse, planen smager meget lidt liberalistisk...
De sidste 10 år har været et liberalismens årti. I Danmark har vi i hele perioden haft en borgerlig regering. (Eller har vi?), og Venstre er Danmarks liberale parti (eller det?) ...
Det er det uomtvisteligt at den personlige frihed i samme periode bare er skrumpet og skrumpet.
I denne ”liberalistiske” dekade har den invasive politiker befæstet sit herredømme og taget magten i Danmark…
Bare for at slå det fast på forhånd: 9.11.2001 er i k k e en acceptabel undskyldning:
Hallo!
2. V e r d e n s k r i g tog fem år!
Intet kan intet vel være mere centralt i liberalismen, end spændingsfeltet i mellem frihed og tvang.
Forudsætningen for den personlige frihed er, at der er generel tilslutning omkring de sociale regler i et samfund - ligesom der underliggende skal være konsensus omkring: Regler, forudsigelighed, anonymitet, kontrol og effektivitet - dvs. at den imparative magt skal udføres generelt og retfærdigt, og i overensstemmelse med loven…
Man kan være fristet til at antage at politikerne ikke bryder sig en døjt om frihed, med mindre den tjener et statsligt formål. Det er dog ikke nogen ny tendens. I den sekulære verden har prædikanter hver søndag velsignet magtmidlerne i århundreder i den danske folke(stats)kirke...
Når jeg efterfølgende taler om magten er det som et middel - eller medie - til effektiv organisering i forfølgelsen af politiske mål.
Magten som systemets ene styringsmedie går hånd i hånd med pengene, der i det økonomiske system fungerer som et styringsmedie, der kan iværksætte handlinger uden efterfølgende diskussion.
Den politiske magt står i modsætning til substantiel vold (som altså er at betragte som den konkrete grundform i udvikling af magten som styringsmedie), og fordi magten er generel, vil borgerne normalt acceptere den rationelle styring det politiske system udøver gennem statsapparat og myndigheder.
Skattevæsnet behøver derfor ikke at forklare hver enkelt borger, at skattelovgivning og skatteindbetalingspligten også gælder netop for ham, og man behøver normalt heller ikke behøver at ty til direkte voldsanvendelse eller fængslinger for at få skatteprovenuet dækket ind.
Det politiske systems magt opfattes derfor som legitim, fordi magten jo - snedigt nok - er konstrueret som folkets egen magt til at styre sig selv - eftersom de folkevalgte selv vedtager lovene - som formidles videre gennem parlament og det demokratiske system.
Når systemerne - og deres penge og magtmedier - opnår legitimitet - er det ikke fordi penge og magt i sig selv giver nogen mening - men fordi systemerne normalt bibringer os væsentlige eksistentielle frihedsgrader.
Magten er dynamisk, dvs. at den må til stadighed udøves, ligesom den er normdrivende og kan sætte synspunkter igennem på trods af modstand, ved disciplinering af individer og befolkningsgrupper og regulering af befolkningens frihedsgrader.
Den invasive politikers magtudredning:
• Kontrollen med voldsmidlerne
• Bureaukratiets systemstyring af samfundet
• Kontrollen med politiets revselsesret
• Retten til at tvinge politikker igennem med militære tropper
Resultatet er:
• Frihedstab
• Social disintegration
• Erodering af den personlige frihed
Vi forstår en voldshandling, når vi ved hvad der gør den acceptabel – dvs. at der knytter sig et gyldighedskrav til det systemiske overgreb på den personlige integritet.
Tydeligst træder dette vel frem i terrorlovene hvor privatsfæren er totalt blotlagt. Den dømmende magt er ikke længere en ressource for retfærdighed - men et produkt heraf - og derfor ikke nødvendigvis retfærdig. Den cirkulære jura, hvor folk dømmes på hensigter og ikke handlinger er helt uden for rum og tid …
Integrationslovene er et andet eksempel på den polarisering som den invasive politiker har gennemført.
Tilslutningen til angrebskrige på fremmede territorier - og pålægning af styreformsændringer - i fremmede lande - er et andet eksempel på den horrible magtfordrejning, der er sket i folkestyret i de senere år, hvor den lovgivende forsamling har kidnappet statens magt i forfølgelsen af snævre politiske mål.
Staten er blevet til en instans, som har tiltaget sig monopol på voldsanvendelse - ikke alene i vort eget land - men også på fremmede territorier, og det er ikke i orden…
I Danmark er vi traditionelt set stolte af folkestyret og demokratiet, og viser det gerne frem flere gange dagligt til hvem, der måtte ønske at opleve det på nærmeste hold. Kustoder og betjente viser det frem på flere sprog, og ikke uden et vist lune. Jo, fra Christiansborg udløber f o l k e t s styre …
I glasmontrer ligger de konstitutionelle dokumenter på lit de parade. Friser- raden rundt - illustrerer desuden de elementære styrker og svagheder, som også præger det parlamentariske arbejde i dag, og hist og pist hænger gamle kæmper fra den glorværdige præhistoriske fortid til beskuelse i olie på kanvas.
Man fornemmer den nærhed folkestyret er tiltænkt, når man fra balkonen i folketingssalen kan skue ud over de 179 taburetter fra tilhørerpladserne, der står side om side med regentens. Der er ikke et øje tørt – og med et IP kamera i hvert hjørne af salen, kan det ganske land følge hvert et ord. Dette forum er tilegnet folket til at styre landet. Det er her politikerne tiltager sig kontrol over dit liv.
Men hvem er det så der fylder salen?
Det er en bande 2. generations autokratiske systemejere - født ind i magtens smørhul - åleglatte populister - der slår plat på grundlovens hensigter om et folkestyre bestående af gode danske folk, der samvittighedsfuldt laver de love, som fører til landets bedste.
Ingen sag er åbenbart for stor - eller for lille - til at syde i magtens smørhul: Hverken langvarige krige på fremmede territorier, små pigers hovedbeklædning eller endog selve p l a n e t e n s velbefindende. Den invasive politiker er født, og er kommet for at blive…
Velfærdstaten stod færdig i forrige århundrede, og staten kan derfor i dag garantere danskerne imod alle ydre farer, så nu vil politikerne redde os fra os selv. Politikernes filosofi går i al sin enkelthed ud på at købe dit liv…
Velfærdsstatens koncept fra vugge til grav har aldrig stået stærkere end under de sidste ti års borgerlig regeringsmagt. Selv familieskabet er faldet – alle tilhører reelt staten og er helt i politikernes vold – allerede fra blealderen gøres børnene til genstand for omvendt korruption, fordi ingen kan passe børnene, når de gamle er stuvet passende af vejen på andre institutioner, fordi vi, i den produktive parantes imellem 25 og 65, stiltiende solgt vore ældre for en pose sølvpenge og et samtalekøkken…
Den nyeste invasion, der ligger på politikernes tegnebræt er ideen om enhedsskolen – børnene skal aldrig opleve friheden til at vælge, men tilbringe hele deres dagligdag i institutioner, fra vuggestue til kandidatgrad…
Politikerne har købt din stiltiende accept af patentet på magten med en dekades kontraktpolitikker.
Ægteskabet imellem magten og pengene som styringsmedie har aldrig stået stærkere, og korruptionen vil ingen ende tag. Ja, vi kalder det godt nok børnecheck, ældrecheck og bankpakker, stimuleringspakker og vækstpakker, og i ly af en lind strøm af penge, s i v e r politikerne ind og overtager dit liv og helbred og din familie, dit arbejde, din fritid og din bank og til sidst også din fred og din ro…
Den invasive politiker sidder i et spin af love og forordninger og har mistet sin fokelighed. Samtidig tror han, at demokratiet har nået udviklingens højeste stade – og i ly af dette herredømme kidnapper de professionelle politikere statens magt – og det er ikke så godt for hverken folkestyret, Danmark eller dig.
Lars Løkke Rasmussen borger ikke for at denne udvikling vendes...
I medens sidder Anders Fogh Rasmussen i NATO og vil sende flere gode danske unge medborgere i krig på den anden side af jorden ...
Giv os f o l k e s t y r e t tilbage!
De sidste 10 år har været et liberalismens årti. I Danmark har vi i hele perioden haft en borgerlig regering. (Eller har vi?), og Venstre er Danmarks liberale parti (eller det?) ...
Det er det uomtvisteligt at den personlige frihed i samme periode bare er skrumpet og skrumpet.
I denne ”liberalistiske” dekade har den invasive politiker befæstet sit herredømme og taget magten i Danmark…
Bare for at slå det fast på forhånd: 9.11.2001 er i k k e en acceptabel undskyldning:
Hallo!
2. V e r d e n s k r i g tog fem år!
Intet kan intet vel være mere centralt i liberalismen, end spændingsfeltet i mellem frihed og tvang.
Forudsætningen for den personlige frihed er, at der er generel tilslutning omkring de sociale regler i et samfund - ligesom der underliggende skal være konsensus omkring: Regler, forudsigelighed, anonymitet, kontrol og effektivitet - dvs. at den imparative magt skal udføres generelt og retfærdigt, og i overensstemmelse med loven…
Man kan være fristet til at antage at politikerne ikke bryder sig en døjt om frihed, med mindre den tjener et statsligt formål. Det er dog ikke nogen ny tendens. I den sekulære verden har prædikanter hver søndag velsignet magtmidlerne i århundreder i den danske folke(stats)kirke...
Når jeg efterfølgende taler om magten er det som et middel - eller medie - til effektiv organisering i forfølgelsen af politiske mål.
Magten som systemets ene styringsmedie går hånd i hånd med pengene, der i det økonomiske system fungerer som et styringsmedie, der kan iværksætte handlinger uden efterfølgende diskussion.
Den politiske magt står i modsætning til substantiel vold (som altså er at betragte som den konkrete grundform i udvikling af magten som styringsmedie), og fordi magten er generel, vil borgerne normalt acceptere den rationelle styring det politiske system udøver gennem statsapparat og myndigheder.
Skattevæsnet behøver derfor ikke at forklare hver enkelt borger, at skattelovgivning og skatteindbetalingspligten også gælder netop for ham, og man behøver normalt heller ikke behøver at ty til direkte voldsanvendelse eller fængslinger for at få skatteprovenuet dækket ind.
Det politiske systems magt opfattes derfor som legitim, fordi magten jo - snedigt nok - er konstrueret som folkets egen magt til at styre sig selv - eftersom de folkevalgte selv vedtager lovene - som formidles videre gennem parlament og det demokratiske system.
Når systemerne - og deres penge og magtmedier - opnår legitimitet - er det ikke fordi penge og magt i sig selv giver nogen mening - men fordi systemerne normalt bibringer os væsentlige eksistentielle frihedsgrader.
Magten er dynamisk, dvs. at den må til stadighed udøves, ligesom den er normdrivende og kan sætte synspunkter igennem på trods af modstand, ved disciplinering af individer og befolkningsgrupper og regulering af befolkningens frihedsgrader.
Den invasive politikers magtudredning:
• Kontrollen med voldsmidlerne
• Bureaukratiets systemstyring af samfundet
• Kontrollen med politiets revselsesret
• Retten til at tvinge politikker igennem med militære tropper
Resultatet er:
• Frihedstab
• Social disintegration
• Erodering af den personlige frihed
Vi forstår en voldshandling, når vi ved hvad der gør den acceptabel – dvs. at der knytter sig et gyldighedskrav til det systemiske overgreb på den personlige integritet.
Tydeligst træder dette vel frem i terrorlovene hvor privatsfæren er totalt blotlagt. Den dømmende magt er ikke længere en ressource for retfærdighed - men et produkt heraf - og derfor ikke nødvendigvis retfærdig. Den cirkulære jura, hvor folk dømmes på hensigter og ikke handlinger er helt uden for rum og tid …
Integrationslovene er et andet eksempel på den polarisering som den invasive politiker har gennemført.
Tilslutningen til angrebskrige på fremmede territorier - og pålægning af styreformsændringer - i fremmede lande - er et andet eksempel på den horrible magtfordrejning, der er sket i folkestyret i de senere år, hvor den lovgivende forsamling har kidnappet statens magt i forfølgelsen af snævre politiske mål.
Staten er blevet til en instans, som har tiltaget sig monopol på voldsanvendelse - ikke alene i vort eget land - men også på fremmede territorier, og det er ikke i orden…
I Danmark er vi traditionelt set stolte af folkestyret og demokratiet, og viser det gerne frem flere gange dagligt til hvem, der måtte ønske at opleve det på nærmeste hold. Kustoder og betjente viser det frem på flere sprog, og ikke uden et vist lune. Jo, fra Christiansborg udløber f o l k e t s styre …
I glasmontrer ligger de konstitutionelle dokumenter på lit de parade. Friser- raden rundt - illustrerer desuden de elementære styrker og svagheder, som også præger det parlamentariske arbejde i dag, og hist og pist hænger gamle kæmper fra den glorværdige præhistoriske fortid til beskuelse i olie på kanvas.
Man fornemmer den nærhed folkestyret er tiltænkt, når man fra balkonen i folketingssalen kan skue ud over de 179 taburetter fra tilhørerpladserne, der står side om side med regentens. Der er ikke et øje tørt – og med et IP kamera i hvert hjørne af salen, kan det ganske land følge hvert et ord. Dette forum er tilegnet folket til at styre landet. Det er her politikerne tiltager sig kontrol over dit liv.
Men hvem er det så der fylder salen?
Det er en bande 2. generations autokratiske systemejere - født ind i magtens smørhul - åleglatte populister - der slår plat på grundlovens hensigter om et folkestyre bestående af gode danske folk, der samvittighedsfuldt laver de love, som fører til landets bedste.
Ingen sag er åbenbart for stor - eller for lille - til at syde i magtens smørhul: Hverken langvarige krige på fremmede territorier, små pigers hovedbeklædning eller endog selve p l a n e t e n s velbefindende. Den invasive politiker er født, og er kommet for at blive…
Velfærdstaten stod færdig i forrige århundrede, og staten kan derfor i dag garantere danskerne imod alle ydre farer, så nu vil politikerne redde os fra os selv. Politikernes filosofi går i al sin enkelthed ud på at købe dit liv…
Velfærdsstatens koncept fra vugge til grav har aldrig stået stærkere end under de sidste ti års borgerlig regeringsmagt. Selv familieskabet er faldet – alle tilhører reelt staten og er helt i politikernes vold – allerede fra blealderen gøres børnene til genstand for omvendt korruption, fordi ingen kan passe børnene, når de gamle er stuvet passende af vejen på andre institutioner, fordi vi, i den produktive parantes imellem 25 og 65, stiltiende solgt vore ældre for en pose sølvpenge og et samtalekøkken…
Den nyeste invasion, der ligger på politikernes tegnebræt er ideen om enhedsskolen – børnene skal aldrig opleve friheden til at vælge, men tilbringe hele deres dagligdag i institutioner, fra vuggestue til kandidatgrad…
Politikerne har købt din stiltiende accept af patentet på magten med en dekades kontraktpolitikker.
Ægteskabet imellem magten og pengene som styringsmedie har aldrig stået stærkere, og korruptionen vil ingen ende tag. Ja, vi kalder det godt nok børnecheck, ældrecheck og bankpakker, stimuleringspakker og vækstpakker, og i ly af en lind strøm af penge, s i v e r politikerne ind og overtager dit liv og helbred og din familie, dit arbejde, din fritid og din bank og til sidst også din fred og din ro…
Den invasive politiker sidder i et spin af love og forordninger og har mistet sin fokelighed. Samtidig tror han, at demokratiet har nået udviklingens højeste stade – og i ly af dette herredømme kidnapper de professionelle politikere statens magt – og det er ikke så godt for hverken folkestyret, Danmark eller dig.
Lars Løkke Rasmussen borger ikke for at denne udvikling vendes...
I medens sidder Anders Fogh Rasmussen i NATO og vil sende flere gode danske unge medborgere i krig på den anden side af jorden ...
Giv os f o l k e s t y r e t tilbage!
