Gætteleg - hvilken topminister har talt over sig til Berlingske Tidende?

LEDER: Det kniber vist gevaldigt med sammenholdet i regeringens top, når et medlem af regeringens koordinationsudvalg - hvor de tre mest betroede m...

Ole Birk Olesen,

04/06/2010

LEDER: Det kniber vist gevaldigt med sammenholdet i regeringens top, når et medlem af regeringens koordinationsudvalg - hvor de tre mest betroede ministre fra henholdsvis Venstre og de Konservative, i alt seks personer, sidder med ved bordet - nu går ud og skader statsminister Lars Løkke Rasmussen ved at gøre ham medansvarlig for udenrigsminister Lene Espersens aflyste Arktis-møde. Dermed har sagen, som ikke vil dø, og som har skadet især de Konservative så meget, fået nyt liv.

Hvad i al verden foregår der i den regering, fristes man til at spørge. Eller hvad foregår der hos de Konservative, skulle man måske indskrænke spørgsmålet til. For det er helt indlysende ikke i nogen Venstre-ministres interesse at lække denne sag. Dermed må pilen mest sandsynligt pege væk fra både statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen og skatteminister Troels Lund Poulsen. Tilbage står så de Konservative ministre i udvalget, udenrigsminister Lene Espersen, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og kulturminister Per Stig Møller.

Hvem har størst interesse i at oplysningen kommer ud? Her peger pilen på Per Stig Møller, der ifølge kilden var manden, der så fremsynet advarede regeringens topministre mod at begå den dumhed at aflyse Lene Espersens tur til Arktis-mødet p.g.a. en familieferie på Mallorca. Nu ved hele Danmark, at Per Stig var klogere end sin partileder og resten af regeringens topministre i det omfang, de følte sig i stand til at blande sig i diskussionen dengang, og isoleret set er det utvivlsomt noget, som Per Stig Møller er glad for. Desuden er Per Stig Møller kolerisk nok til at kunne finde på det.

Det kan også være Lene Espersen eller Brian Mikkelsen, som har gjort det i et forsøg på at få Lars Løkke Rasmussen og Venstre til at tage sin del af slæbet med at bære den tunge aflysningssag. Motivet er ikke helt så indlysende som hos Per Stig Møller, for strategien forekommer temmelig risikabel, al den stund øvelsen muligvis ikke har anden effekt, end at sagen kommer til at leve i længere tid.

Den tredje, men nok mindre sandsynlige mulighed er naturligvis, at det kan have været hvem som helst af de seks ministre fra begge partier, som bare er kommet til at sige det til en journalist ved en meget dum fejl.

Enhver er fri til at gætte.

Kilde: