Frihedsbevægelsen blev oprettet da stifternes yngste datter om hjem fra skole, og sagde, at "mælken kommer fra kommunen". Partiet er interessant nok, yderligere registreret som en religion,
med Frihedsgudinden som gud, Adam Smith som ubespottelig profet, og Wealth of Nations som den hellige tekst.
Partiet har sin egen gruppe på Facebook, hvis man skulle være interesseret.
Partiet er stiftet af Bent Fri og Ditte Kristensen. Nedenfor følger et par udklip fra pressemeddelelsen, og fra partiprogrammet. God påske, og god 1. April ;-)
B.Fri: ”Vi har startet partiet fordi Dybbøl Mølle maler helt af helvede til, og snart går bankerot.”
D.K.: ”Vi har jo længe vidst at den danske folkeskole er helt til grin, og vi har da netop også grinet når vores ældste søn kom hjem fra skole og sagde, at mælken kommer fra Brugsen.”
B.Fri: ”Men da vores yngste datter kom hjem og sagde, at mælken kommer fra kommunen, var det ikke sjovt længere. Og så startede vi altså Frihedsbevægelsen.”
B.Fri: ”Alt for mange danskere er rene nasserøve – ’nassisterne’ som kalder vi dem. Det er dem som vil tvinge andre til at arbejde for dem, så de selv slipper. Smukt hjulpet på vej af Nasseprins Villy og Nasseprinsesse Helle – Danmarks to mest forkælede teenagere – som endnu ikke har forstået, at køleskabet ikke fylder sig selv, eller hvem der iøvrigt fylder deres køleskab. Hvis der mangler kødpålæg, eller pålægschokolade, så er det ’op med skatten’ – de rige (AKA deres ’forældre’) klarer sig jo nok.”.
D.K.: ”Intet som er bygget på tvang er godt. Heller ikke selvom det gøres i ’den gode sags’ tjeneste. Målet helliger ikke midlet.”
B.Fri: ”De rige bliver jo rige fordi de skaber værdier. Ikke fordi de rager dem til sig, som ’nassisterne’ så tit påstår. De rige bliver rigere, fordi de skaber mere værdi end de forbruger. At blive rigere er en livstil. Og sjovt nok kan man i et frit marked kun blive rigere, ved at hjælpe andre og derved skabe værdi for både sig selv og andre. Ego-socialismen, tværtimod, går jo kun ud på, at rage til sig. Ikke skabe noget. Den er decideret destruktiv. Ego-socialismen er præcis hvad den beskylder liberalismen for –bare værre”.
D.K: ”Ja! Hvad er mest egoistisk? At bruge sine egne penge på sig selv, eller at bruge andres penge på sig selv?”
B.Fri: ”Og hvor stopper det? Når alle er økonomisk lige fattige, skal vi så også alle sammen være lige grimme? Eller skal de lækre damer gå på omgang blandt mændende, så alle på fair vis kan få kønne børn?”
D.K: ”Eller mændende kunne gå omgang blandt damerne ;-)”
B.Fri: ”Eller vi kunne lave et stort kollektiv – hvor alting er ’vores’ – også kønssygdommene”.
D.K: ”Eller man kunne lade familerne være private, og nøjes med at ekstra-beskatte de smukke, og de lykkelige.”
B.Fri: ”Og de slanke.”
Interviewer: ”Frihedsbevægelsen er også registereret som en religion. Hvorfor det?”
B.Fri: ”Hvor går grænsen mellem ’politisk bevægelse’ og ’religion’?
Den store forskel er, at religiøse kan gennemtvinge, at flertallet indretter sig efter dem, fordi der er religionsfrihed, og vi skal tage hensyn til de forskellige kulturer. Den mulighed vil vi da ikke lade gå fra os”.
D.K : ”Bevares – enhver er da fri til at tro på sit. Men når en religion indeholder regler for hvordan et samfund skal indrettes, og specielt om hvordan de som står uden for religionen skal behandles, så er der jo i virkeligheden tale om en politisk organisation – blot autoriseret og ophøjet til den eneste sandhed, af gud.”.
B.Fri: ”Socialismen er for den sags skyld også en religion, som tror på myten om ’den konstante rigdom’, som de hele tiden ser de rige rage til sig. De tænker ikke et øjeblik på, at værdier skabes. De eksisterer ikke bare naturligt.”
Interviewer: ”Har I en gud?”
D.K: ”Ja – Frihedsgudinden. Vi er den første religion som har en kvindelig gud! Meget progressivt, ikke?”
B.Fri: ”Lige efter feministernes drejebog... men her giver det faktisk mening.”
D.K: ”Vi har også en skabelseshistorie – ’Historien om værdiernes skabelse’.”
B.Fri: ”Og en profet – Adam Smith – som fik vores evigtgyldige sandhed overleveret direkte fra Frihedsgudinden, og nedskrev den i vores hellige skrift ”The Wealth of Nations”. Man må gerne tegne ham, men ikke karrikere ham – højest gøre ham flottere. Vi bliver meget fornærmede hvis man fornærmer vores profet, eller vores gudinde. Frihedsgudinden er stor!!! ”.
D.K: ”Ja, det vil vi ikke have. Vi vil heller ikke have, at Frihedsgudinden beskæmmes i film, eller vælter, eller går i stykker, som det er på mode i katastrofefilm, og film om invasion fra rummet. Det er respektløst. Det må ophøre straks! Vi går selvfølgelig ikke ind for vold, men vi kan godt forstå, at vores tilhængere bliver ophidsede, når man fornærmer vores religion. Yderligtgående grupperinger er før set voldelige, og selvom vi og religionen selvfølgelig ikke støtter det, forstår vi godt deres frustration – de stakler. De vil jo bare det bedste for alle, og være gode frihedskæmpere.”
Interviewer: ”Yderligtgående grupperinger?”
B.Fri: ”Ja – Liberal Ninjas. De kravler rundt på mure og tage i deres blå Ninja-dragter, og bekæmper radikale politiske og religiøse aktivister. De går ind for samme sag, og er også tilhængere af Frihedsgudinden, men er lidt mere kontante end vi.”
Interviewer: ”Burde de så ikke også bekæmpe sig selv?”
B.Fri: ”Tjoo, det burde de måske. Men det er jo i den gode sags tjeneste. Ligesom politiet. Og Liberal Ninjas bekæmper jo kun dem, som tror de har ret til at bestemme over andre. Ikke dem, som bare er anderledes.”
Interviewer : ”I synes ikke det er lidt langt ude?”
D.K: ”Socialismen har jo også sine præster, og sine to falske profeter, Marx og Engells, som prøvede at bespotte vores profet, og vores gudinde, og opfordrede til revolution – og fik den gennemført i Rusland. Med fattigdom, undertrykkelse, kontrol og korruption til følge. Herhjemme har de jo i dag også deres yderligtgående stormtropper, Antifascistisk Aktion. Ligesom religionen AGF har White Pride”.
B.Fri: ”Liberal Alliance har faktisk også sådan en gruppering - LA Ninjas – i lyseblå dragter. Men de er lidt vattede i det, så Liberal Ninjas er tit nødt til at komme dem til undsætning. LA Noobs bliver de også kaldt – kærligt ment selvfølgelig”.
Interviewer: ”Hvad med slogans? S herhjemme har jo ’Fair Forandring’, og SF ’Det ku’ være så godt’”.
D.K: ”Vores religion siger: ’Den som yder meget, skal alting gives. Den som yder intet, alting tages fra.”
B.Fri: ”Ja, og ’Et friere land giver et rigere land’ ”
Interviewer: ”Hvad med ’Fri Hash’ og ’Fri Narko’ ?”
B.Fri: ”You said it ;-) “.
D.K: ”Aahh – nu er du vist ekstrem.”
Interviewer: ”Ekstrem? Hvorfor?”
D.K: ”Det er det da. Kan du ikke selv se det? Fortæl mig ikke, at du ikke kan se, at du er ekstrem nu. Faktisk grænsende til det fascistiske, eller totalt ego-centriske.”
Interviewer: ”Hvorfor? ... hmm... og jeg troede at det var jer som gik ind for total frihed.”
B.Fri: ”Det gør vi også. Men vi har ikke diskuteret fri hash og fri narko endnu, og når vi ikke ved hvad vi skal svare, trækker vi ’ekstrem’ og ’fascisme’-kortene. De virker hver gang. ”
Interviewer: ”Hvad med marketing-planer? Hvordan har I tænkt jer, at sprede jeres budskab til det danske folk?”
B.Fri: ”Vi ved jo, at den eneste måde man kan få folks opmærksomhed på i dag, er reality- og talentshows. Så vi har lavet vores eget.”
D.K: ”Ja. ’Y-faktor’ –hedder det. Når nu vi har en kvindelig gudinde, skal der jo være lidt kompensation til mændende. Derfor kunne det jo ikke hedde X-faktor.”
B.Fri: ”Det er sådan en slags kombination af et talkshow og et talentshow.Talent-showet er for Y-kromosom-deltagere.”
Interviewer: ”Hvad så med talk-delen?”
D.K: ”Den står X-kromosomerne for. Det er vi kvinder meget bedre til end mænd.”
B.Fri: ”Man kan faktisk hævde, at X-kromosomernes ’talent’ jo netop er ’talk’ – så de to sider af showet passer faktisk rigtigt godt sammen.”
D.K: ”Men vi har jo lært af marketing-folkene, at det er nemmere at sælge til en eksisterende kunde, end at få en ny. Så vi har også en fastholdelses-strategi”.
B.Fri: ”Ja, eller et ’loyalitets-program’ som det jo også kaldes”.
Interviewer: ”Okay?”
D.K: ”Vi er jo en religion, og skal selvfølig have nogle templer rundt omkring i landet. Vi planlægger f.eks. at anlægge et tempel på rådhuspladsen i København, der hvor HT-terminalen lå før.”
Interviewer: ”Templer?”
B.Fri: ”Ja, med speakers corner, forum romanum, tænketanke, videnskabelige laboratorier, kommando-centraler, beskyttelsesrum, pengetanke til guld – til når guldstandarden genindføres, spa-bade, beauty-salon, billeder af profeten, statuer af Frihedsgudinden og et stort fællesrum. Derfra kan vi gentage budskabet igen og igen, så vore brødre og søstre ikke glemmer det.”
D.K: ”Der mødes vi hver søndag, og hører gudindens og profetens hellige skrifter. Børnene er specielt velkomne, i vores børneafdeling, hvor vi læser Animal Farm, 1984, Atlas Shrugged, Politisk korrekte eventyr etc. Ja, og læser højt af Mises-, og Hayek-evangelierne, og John Locke’s ’Gamle Testamente’. ”
B.Fri: ”Det er virkeligt vigtigt at vi får fat i børnene, så de lærer at klare sig selv fra starten af deres liv. De er også meget lettere at programmere i den alder.”
D.K: ”Med pengetanke er vi selvfølgelig også nødt til at have bevæbnede vagter foran templerne – men de er selvfølgelig kun til selvforsvar, mod dem som vil stjæle vores guld, og nedbryde vores religion. Vi er jo en frihedens og fredens religion, så vi angriber ikke, og vores våben bliver ikke lånt til Liberal Ninjas.”
Interviewer: ”I tror ikke det bliver svært at få folk i templerne hver søndag? Eller, at det måske ligefrem kan betegnes som tvang, at folk skal gå i templerne hver søndag?”
D.K: ”Tjoo, men det er jo gudindens ord. Det er hende som har bestemt det.”
Interviewer: ”Som frihedens religion, hvordan stiller I jer så i forhold til blasfemi-parapgrafferne? Vil I have den afskaffet?”
B.Fri: ”Nej, aldrig. Den er jo nyttig. ”
D.K: ”Ja, blasfemi-paragraffen er perfekt til at få politiske modstandere til at klappe i, med trussel om sagsanlæg.”
Interviewer: ”Hvad så med racisme-paragraffen? Den går I da ikke ind for?”
D.K: ”Jo, den er også nyttig. Man bliver faktisk en lidt anden race når man tilslutter sig vores religion. Sådan en slags ’herre-race’ – så racisme-paragraffen er nyttig til at beskytte os mod race-diskrimination”.
Interviewer: ” Herre-race? ... lider I ikke af en slags herskersyge, når I betragter jer som bedre end andre mennesker?”
B.Fri: ”Racist !!!”
Interviewer: ”Suk. Men hvad så med de mennesker, som ikke er med i jeres religion? Siger jeres religion noget om, hvordan de skal behandles?”
B.Fri: ”De utro.”
Interviewer: ”Ja...?!?”
D.K: ”De skal indfanges, og frigøres fra deres tvangstanker.”
Interviewer: ”Er det ikke tvang?”
B.Fri: ”Nej, det gør vi frivilligt.”
D.K: ”Det er jo til alles fælles bedste.”
Interviewer: ”Alles fælles bedste? Er det ikke bare jeres påstand?”
D.K: ”Videnskabsmændende er jo enige om det her – The science is settled.”
B.Fri: ”Ja, det er fakta. Det ved alle.”
Interviewer: ”Men sagde I ikke tidligere, at når en religion indeholder regler for, hvordan folk uden for religionen skal behandles, at så er det ikke længere en religion, men en politisk bevægelse?”
B.Fri: ”Jo, men nu er vi jo også begge dele, så det strider ikke mod vores principper.”
Interviewer: ”Hvis vi lige vender tilbage til jeres politik – vil I så slet ikke hjælpe de svage?”
B.Fri: ”Jo, vi skal hjælpe de svage, men ikke de dovne”.
D.K: ”Problemet er bare, at når man hjælper de svage, så bliver de dovne.”
Interviewer: ”Hvad vil I så gøre? ”
B.Fri: ”Altså, at staten har monopol på at hjælpe de svage skaber bare stigmatisering. Med staten presset ind mellem dem som bliver hjulpet, og dem som hjælper, fremmedgør man de to parter for hinanden. De svage ser aldrig de stærke som hjælper dem. De føler, at de bare betaler sig fra ansvaret, og er egoistiske, og ikke gider hjælpe dem. De stærke føler, at de svage er utaknemmelige, misundelige, misinformerede og dovne. Derfor har vi fundet på en anden løsning.”
Interviewer: ”Okay, det lyder spændende?”
B.Fri: ”I stedet har vi trukket staten ud af ligningen. Alle bliver parret op med en ’buddy’. Hvis den ene part bliver svag kan den anden hjælpe til, indtil den første er på benene igen. Når man kender hinanden, vil der være større vilje til at hjælpe, og større chance for taknemmelighed. Vi parrer folk på tværs af kønnene, for at udligne kønsforskelle. ”
D.K: ”Denne ordning har også den fordel, at hjælpen overføres direkte fra den stærke part til den svage, så der ikke går en masse af den til spilde i statens bureaukrati.”
Interviewer: ”Det lyder lidt som ægteskab, familie, venskab og frivilligt fælleskab?”
D.K: ”Ja, det kunne man måske godt kalde det, hvis man vil.”
Interviewer: ”Kan man skifte buddy?”.
D.K: ”Som udgangspunkt, nej. Hvad Frihedsgudinden har sammenføjet, må mennesket ikke adskille”.
B.Fri: ”Men nu skal vi jo heller ikke være for gammeldags. Man kan selvfølgelig skifte sin buddy ud undervejs, hvis man ikke er i stand til at hjælpe hinanden længere. Er man i perioder uden buddy, løber man en stor risiko – så har man ingen til at hjælpe sig, så det skal man altså passe på med. Man kan også indgå i større buddy-selskaber, for at øge sikkerheden.”
D.K: ”Buddy-systemet har også en anden fordel. Folk får et realistisk forhold til hvor meget hjælp der kan lade sig gøre. I dag, hvis man har 5 socialist-venner, og alle 5 spørger om hjælp, og man kun har tid til at hjælpe de 4, synes den 5. man er egoistisk. Den 5. ser ikke den hjælp man har givet til de første 4. Ligesom, at socialister i dag har travlt med at være meget misundelige over de sidste 40% man får lov at beholde af sin løn, i stedet for at være glade for de 60% man trods alt lægger i statskassen.”
Interviewer: ”I tror altså slet ikke på overførselsindkomster?”
B.Fri: ”Nej. Det har altid undret os, at de goder som de produktive skaber, skal omfordeles til dem som ikke har skabt dem. ’Godernes omfordeling’ – som socialister ynder at kalde det. Som om goderne var konstante, og på grådig vis blev raget til sig af de rige. Socialister har tydeligvis ikke forstået, at de rige bliver rigere, fordi de skaber værdi hurtigere end de fattige. Ikke fordi de rager værdien til sig fra de fattige.
D.K. ”Måske er der nogle former for overførsel som giver mening – som f.eks. at man har lidt flere penge mens man er ung og har børn, og lidt færre når børnene flyver fra reden. Det svarer jo lidt til at udjævne sin egen løn hen over livet. Men det er ikke noget vi helt har taget stilling til endnu”.
D.K: ”Vi har også et andet system. De unge parres op med ældre mentorer, som de så kan lære af. Nogle gange har man jo ikke brug for penge, men blot vejledning til hvordan man selv tjener dem. ”
B.Fri: ”Always two, there are. A Padawan and his Master.”
D.K: “Hvis man blot giver folk penge, lærer de ikke hvordan de selv tjener dem. Så skaber man blot et afhængighedsforhold. Og hvis de ikke kan klare sig selv, kan de jo heller ikke lære det videre til andre. Og så fungerer Padawan-modellen ikke længere. Eller buddy-modellen.”
Interviewer: ”Det lugter lidt af ’den sociale arv’ ?”
B.Fri: ”Han er stået tidligt op i dag, hvad?”
D.K: ”Ja, men hans slips sidder skævt”
Interviewer: ”Ah hvad?”
B.Fri: ”Ikke noget – næste spørgsmål”
Interviewer: ”Hvad er jeres forhold til feminist-bevægelsen, og ligestillingskampen?”
B.Fri: ”Altså, vi går ind for, at respektere mænd og kvinder som ligeværdige, og at acceptere at mænd og kvinder prioriterer forskelligt. At man ikke skal nedgøres fordi man har andre behov som kvinde, end som mand.”
D.K: ”Men feministerne i dag, er jo gået for vidt. Det handler ikke længere om ligestilling, eller om at blive accepteret for den man er - kvinde som mand. Det handler om at bevise kvindernes overlegenhed. Det støtter vi ikke.”
B.Fri: ”Og vi har jo en kvindelig gudinde. Det må da tale sit tydelige sprog.”
D.K: ”Mænd og kvinder har jo forskellige behov – og vi går ind for at lære hinandens behov at kende og hjælpe hinanden med at stille dem, frem for at latterliggøre dem. Kvinder har f.eks. ofte behov for at tale mere om de små ting i livet, end mænd har.”
B.Fri: ”Og vi mænd har jo f.eks. også behov for nogle gange at strejfe om på sletten med flokken, og hyle mod månen. Altså mandeflokken – uden kvinder. Det skal der også være plads til.”
D.K: ”Ja, det skal der. Bare det ikke bliver for længe af gangen. Værdierne skaber jo ikke sig selv!”
B.Fri: ”Nej, det er rigtigt, men vi skal lige huske, at strejfen om på sletten med flokken er også værdiskabelse. Testosteronens genskabelse efter over-femininisering af mænd. Det har også en stor værdi for både mænd og kvinder, også for feministerne, selvom de kun underbevidst mærker forskellen.”
D.K: ”Ja, altså man kan jo godt lide at blive hørt som kvinde, men hvem gider have en vattet, knæfaldende mand? Ja bortset måske lige fra når han skal fri.”
Interviewer: ”Hvad med ligeløn? Er det ikke retfærdigt?”
D.K: ”Hvad er retfærdighed? Er det retfærdigt, at man tjener lige meget på et job hvor man laver det samme? Også selvom den ene har en familie at forsørge, og den anden kun sig selv? Også, hvis den ene skaber bedre stemning på arbejdspladsen, end den anden? ”
B.Fri: ”Der findes ingen objektiv retfærdighed. Værdien af en persons arbejde vurderes af arbejdsgiveren, og afhænger af mere, end blot det arbejde som udføres. Negative medarbejdere er f.eks. mindre værd, selvom de laver det samme som positive. Den løn som er retfærdig, er den man forhandler sig til, for kun forhandling er udtryk for en retfærdig afvejning af, hvad man selv er villig til at arbejde for, og hvad arbejdsgiveren er villig til at give.”
D.K: ”Ja. At brokke sig over, at ens kollega tjener mere end en selv, er blot udtryk for misundelse.”
B.Fri: ”Ja, og misundelse – det kan vi ikke lide. Det er en af vores dødssynder. Misundelse og dovenskab.”
D.K: ”Hvis nogen klarer sig bedre end en selv, bør man forsøge at lære af dem, i stedet for at misunde dem. Når man lærer af dem, trækker man sig selv op på deres niveau. Når man misunder dem, forsøger man at trække dem ned på sit eget niveau.”
Interviewer: ”Når nu I er en religion, hvordan forholder I jer så til videnskaben?”
B.Fri: ”Det er nemt nok. Det har Holger Bech Nielsen forklaret. Videnskabsmænd er en slags præster, som gætter på, hvad Frihedsgudinden har tænkt, da hun designede jorden, arterne, og det frie marked.”
Interviewer: ”Jeg troede ellers, at Adam Smith havde nedfældet den evigtgyldige sandhed?”
D.K: ”Den evigtgyldige sandhed, ja, men ikke den fulde sandhed”.
B.Fri: ”Ja, der er endnu mange områder hvor vi ikke har gættet frihedsgudindens tanker endnu, og vi kommer sikkert til at gætte forkert mange gange endnu, i vores søgen på sandheden”
D.K: ”Det er også meget praktisk. Så kan man f.eks. gætte på, at Frihedsgudinden mente, at Irak skulle befries. Så må tiden jo vise, om man gættede forkert.”
Interviewer: ”Hvad med en parti-farve?”
B.Fri: ”Blå selvfølgelig, men ikke kongeblå”.
D.K. ”Ja, man kan more sig lidt over, at socialisterne har valgt den røde farve – naturens egen advarsels-farve.”
Interviewer: ”Nogle ville nok påstå, at Frihedsbevægelsen er rendyrket egoisme – uden overførsler osv. Hvad mener I selv?”
B.Fri: ”Jeg gentager: Hvad er mest egoistisk - At bruge sine egne penge på sig selv, eller at bruge andres penge på sig selv?”
D.K: ”Socialister mener, at det er egoistisk at afslå at hjælpe andre mennesker. Men hvem er det, som får noget ud af hjælpen? Så hvem er det, som er egoistisk til at starte med?”
B.Fri: ”Socialismen hævder også, at den modsat liberalismen, tænker på kollektivets bedste. Men det er også løgn – eller måske blot selvbedrag. Det er jo smukt vist i bar-scenen i filmen ’A Beautiful Mind’. Hvis alle går efter noget lidt mindre end optimalt for den enkelte (altså den smukkeste pige), får gruppen til sammen mere ud af det (alle får en pige, i stedet for at kæmpe om den samme). Men det er jo kun halvdelen af sandheden.”
D.K: ”Når en gruppe handler til gruppens fælles bedste, bliver denne gruppe til en enhed, som handler med sit eget ego. Denne enhed er lige så egoistisk overfor andre, som et individ kan være.”
B.Fri: ”Vi ser det jo tydeligt på venstrefløjen herhjemme. De vil gerne have,at de danske arbejdere skal have mere, men de polske og kinesiske arbejdere må ikke få noget. Solidariten, altså gruppen, eller ’enheden’ om man vil stopper ved grænsen. Hvem sagde ’nationalistisk’ ? ”
Interviewer: ”I går vel ind for det frie marked og kapitalisme osv. Hvad er jeres svar til dem som hævder, at kapitalismen er korrupt – et grådigt monster som er sultent 24 timer i døgnet, og aldrig får nok?”
B.Fri: ”Staten er et grådigt monster, som er sultent 24 timer i døgnet, som kun tænker på at rage til sig af, hvad andre har skabt, og som aldrig får nok.”
D.K: ”Kapitalisme er ikke mindre korrupt end f.eks. socialistiske stats-administrationer har været historisk.”
B.Fri: ”Det er jo ikke systemet som er korrupt, men mennesket. Der findes masser af lovlydige borgere som handler frit i et kapitalistisk system, og skaber værdi for hinanden. Og der findes også korrupte mennesker som snyder sine medmennesker i handlen. Ligeså vel som der findes korrupte politikere i et socialistisk system. ”
D.K: ”Korruption er menneskeligt – ikke kapitalistisk. Uanset hvilket system vi har, vil vi have korruption så længe det styres af mennesker. I et statsstyret system har de korrupte mennesker dog politiets magt til deres rådighed. Folk er også vant til at staten styrer alt, så det er nemmere for korrupte politikere at udnytte staten til egen fordel.”
B.Fri: ”Korrupte mennesker vil altid finde en måde at bruge eller misbruge ethvert system.”
Interviewer: ”Er der ellers nogle områder, hvor I skiller jer ud fra f.eks. Liberal Alliance?”
B.Fri: ”Ja, vi er først parti i Danmark med en udvandringspolitik.”
D.K: ”Og vi går ind for selvfærd i stedet for velfærd”.
Interviewer: ”Helt ærligt – hånden på hjertet – tror I på det her projekt?”
B.Fri: ”Ja da. Danmark er under pres indefra, både fra socialismen, og fra andre totalitære ideologier, som ikke vil respektere andres ret til at leve som de har lyst. Når socialismen har ført staten i bankerot, og gaderne er omdannet til kampzone mellem de totalitære ideologier, skal folk nok få øjnene op for vores parti.”
D.K: ”Det er jo heller ikke første gang at en frihedsbevægelse har gennemført en revolution. Den amerikanske uafhængighedskrig er et glimrende eksempel. ”
B.Fri: ”Og den franske revolution. Mange tror i dag, at det var arbejdernes revolution – men det var jo i virkeligheden borgerskabets revolution mod adelen. Meritokratiet – mod aristokratiet. Frihed, lighed og broderskab er et borgerligt slogan, som arbejderne senere highjackede.”
Interviewer: ”Revolution, borgerkrig, statsbankerot. Det lyder lidt langt ude. Tror I ikke, at vi efterhånden har lært af historien? Tror I, vi gentager de samme fejl som tidligere? Kunne en hitler komme til magten idag? Eller etnisk udrensning foregå imellem religionerne?”
B.Fri: ”Kunne en Hitler komme til magten i dag? Bogen ’The Wave’ beskriver en sand historie om en skolelærer, vis klasse påstår, at fascismen ikke kunne få fodfæste i dag (1967), da folk er alt for oplyste. Derfor beslutter han sig for at udføre et lille eksperiment, og se om han kan få børnene lokket ind i en fascistisk organisation. Det fungerer ganske glimrende. Han afslører dog til sidt overfor børnene, hvad deres organisation står for – nemlig fascisme. Det koster ham hans job. Det kunne også sagtens ske i dag. ”
D.K: ”Ja, det sker altid kun for ’de andre’. Ikke for os selv. Som vi siger her i Frihedsbevægelsen: ”
”History keeps repeating itself because we ignorantly believe that it won’t”.
Nedenfor følger et udklip af, hvad partiet står for.
Filosofi:
Ingen har ret til at bestemme over andre. Heller ikke socialisterne, ægtefæller , og andre religiøse fanatikere.
Stat:
Ikke minimalstat, eller maksimalstat, men optimalstat - det bedst mulige samspil mellem det private og det offentlige. Det er i det fleste tilfælde, når staten holder snitterne fra det private, og fra emner de ikke ved noget om.
Skat:
Skatten på arbejde flyttes til skat på ’luksus-godet’ fritid. En slags ejendomsskat på fritid. Så man er man for alvor tvunget til at tænke over, om man har råd til at holde fri. Folk med mere end 128 timers fritid (168 – 40 timer), får en ekstra høj topskat på de sidste 40 timer om ugen. Så skal der nok komme gang i hjulene.
Invandrings-politik:
Konstruktiv indvandring, ja tak, hvis landet er i en tilstand hvor det har plads til flere.
Destruktiv indvandring, nej tak.
Hvis ens forældre ikke er danske statsborgere, bliver man det heller ikke selv, selvom man bliver født i Danmark.
Udvandrings-politik:
Skik følge, eller land fly.
Stemmeret – alder:
Videnskaben påstår, at menneskers hjerne ikke er fuldt udviklet før 25-års-alderen. Den del af hjernen som udvikles sidst er den del hvori empatien sidder. Børn under 25 bør altså ikke have stemmeret, da de vil have tendens til at være mere egoistiske, og ikke ordentligt evner at sætte sig i andres sted. Det sikrer også en vis modenhed, og indsigt i hvad det vil sige, at klare sig selv. Interessant, at unge i højere grad stemmer ego-socialistisk.
Stemmeret – uddannelse:
Vi går ind for kvalificeret demokrati. Ligeså vel som at man skal have kørekort for at køre bil, skal man have stemmekort for at kunne stemme. Før man får lov at stemme, skal man bestå et kursus som kvalificerer invidividet til at stemme. Hvor man sætter sin stemme kan have lige så store konsekvenser som at køre for stærkt i trafikken.
Stemmeret – statsborgerskab:
Kun danske statsborgere.
Valgbarhed:
På samme måde som stemmeret kræver bestået kursus, skal alle opstillede til folketinget også have bestået et kvalificerings-kursus.
Valg:
Ingen SMS-afstemninger.
Velvfærd:
Mere Selvfærd, mindre Velfærd.
Vi skal hjælpe de svage, men vi kan ikke indrette hele samfundet efter dem. Socialismen vil i ’godheden mod de svage’’s navn, gøre de stærke til slaver. Slaveri er ikke acceptabelt, uanset ’målet’.
med Frihedsgudinden som gud, Adam Smith som ubespottelig profet, og Wealth of Nations som den hellige tekst.
Partiet har sin egen gruppe på Facebook, hvis man skulle være interesseret.
Partiet er stiftet af Bent Fri og Ditte Kristensen. Nedenfor følger et par udklip fra pressemeddelelsen, og fra partiprogrammet. God påske, og god 1. April ;-)
B.Fri: ”Vi har startet partiet fordi Dybbøl Mølle maler helt af helvede til, og snart går bankerot.”
D.K.: ”Vi har jo længe vidst at den danske folkeskole er helt til grin, og vi har da netop også grinet når vores ældste søn kom hjem fra skole og sagde, at mælken kommer fra Brugsen.”
B.Fri: ”Men da vores yngste datter kom hjem og sagde, at mælken kommer fra kommunen, var det ikke sjovt længere. Og så startede vi altså Frihedsbevægelsen.”
B.Fri: ”Alt for mange danskere er rene nasserøve – ’nassisterne’ som kalder vi dem. Det er dem som vil tvinge andre til at arbejde for dem, så de selv slipper. Smukt hjulpet på vej af Nasseprins Villy og Nasseprinsesse Helle – Danmarks to mest forkælede teenagere – som endnu ikke har forstået, at køleskabet ikke fylder sig selv, eller hvem der iøvrigt fylder deres køleskab. Hvis der mangler kødpålæg, eller pålægschokolade, så er det ’op med skatten’ – de rige (AKA deres ’forældre’) klarer sig jo nok.”.
D.K.: ”Intet som er bygget på tvang er godt. Heller ikke selvom det gøres i ’den gode sags’ tjeneste. Målet helliger ikke midlet.”
B.Fri: ”De rige bliver jo rige fordi de skaber værdier. Ikke fordi de rager dem til sig, som ’nassisterne’ så tit påstår. De rige bliver rigere, fordi de skaber mere værdi end de forbruger. At blive rigere er en livstil. Og sjovt nok kan man i et frit marked kun blive rigere, ved at hjælpe andre og derved skabe værdi for både sig selv og andre. Ego-socialismen, tværtimod, går jo kun ud på, at rage til sig. Ikke skabe noget. Den er decideret destruktiv. Ego-socialismen er præcis hvad den beskylder liberalismen for –bare værre”.
D.K: ”Ja! Hvad er mest egoistisk? At bruge sine egne penge på sig selv, eller at bruge andres penge på sig selv?”
B.Fri: ”Og hvor stopper det? Når alle er økonomisk lige fattige, skal vi så også alle sammen være lige grimme? Eller skal de lækre damer gå på omgang blandt mændende, så alle på fair vis kan få kønne børn?”
D.K: ”Eller mændende kunne gå omgang blandt damerne ;-)”
B.Fri: ”Eller vi kunne lave et stort kollektiv – hvor alting er ’vores’ – også kønssygdommene”.
D.K: ”Eller man kunne lade familerne være private, og nøjes med at ekstra-beskatte de smukke, og de lykkelige.”
B.Fri: ”Og de slanke.”
Interviewer: ”Frihedsbevægelsen er også registereret som en religion. Hvorfor det?”
B.Fri: ”Hvor går grænsen mellem ’politisk bevægelse’ og ’religion’?
Den store forskel er, at religiøse kan gennemtvinge, at flertallet indretter sig efter dem, fordi der er religionsfrihed, og vi skal tage hensyn til de forskellige kulturer. Den mulighed vil vi da ikke lade gå fra os”.
D.K : ”Bevares – enhver er da fri til at tro på sit. Men når en religion indeholder regler for hvordan et samfund skal indrettes, og specielt om hvordan de som står uden for religionen skal behandles, så er der jo i virkeligheden tale om en politisk organisation – blot autoriseret og ophøjet til den eneste sandhed, af gud.”.
B.Fri: ”Socialismen er for den sags skyld også en religion, som tror på myten om ’den konstante rigdom’, som de hele tiden ser de rige rage til sig. De tænker ikke et øjeblik på, at værdier skabes. De eksisterer ikke bare naturligt.”
Interviewer: ”Har I en gud?”
D.K: ”Ja – Frihedsgudinden. Vi er den første religion som har en kvindelig gud! Meget progressivt, ikke?”
B.Fri: ”Lige efter feministernes drejebog... men her giver det faktisk mening.”
D.K: ”Vi har også en skabelseshistorie – ’Historien om værdiernes skabelse’.”
B.Fri: ”Og en profet – Adam Smith – som fik vores evigtgyldige sandhed overleveret direkte fra Frihedsgudinden, og nedskrev den i vores hellige skrift ”The Wealth of Nations”. Man må gerne tegne ham, men ikke karrikere ham – højest gøre ham flottere. Vi bliver meget fornærmede hvis man fornærmer vores profet, eller vores gudinde. Frihedsgudinden er stor!!! ”.
D.K: ”Ja, det vil vi ikke have. Vi vil heller ikke have, at Frihedsgudinden beskæmmes i film, eller vælter, eller går i stykker, som det er på mode i katastrofefilm, og film om invasion fra rummet. Det er respektløst. Det må ophøre straks! Vi går selvfølgelig ikke ind for vold, men vi kan godt forstå, at vores tilhængere bliver ophidsede, når man fornærmer vores religion. Yderligtgående grupperinger er før set voldelige, og selvom vi og religionen selvfølgelig ikke støtter det, forstår vi godt deres frustration – de stakler. De vil jo bare det bedste for alle, og være gode frihedskæmpere.”
Interviewer: ”Yderligtgående grupperinger?”
B.Fri: ”Ja – Liberal Ninjas. De kravler rundt på mure og tage i deres blå Ninja-dragter, og bekæmper radikale politiske og religiøse aktivister. De går ind for samme sag, og er også tilhængere af Frihedsgudinden, men er lidt mere kontante end vi.”
Interviewer: ”Burde de så ikke også bekæmpe sig selv?”
B.Fri: ”Tjoo, det burde de måske. Men det er jo i den gode sags tjeneste. Ligesom politiet. Og Liberal Ninjas bekæmper jo kun dem, som tror de har ret til at bestemme over andre. Ikke dem, som bare er anderledes.”
Interviewer : ”I synes ikke det er lidt langt ude?”
D.K: ”Socialismen har jo også sine præster, og sine to falske profeter, Marx og Engells, som prøvede at bespotte vores profet, og vores gudinde, og opfordrede til revolution – og fik den gennemført i Rusland. Med fattigdom, undertrykkelse, kontrol og korruption til følge. Herhjemme har de jo i dag også deres yderligtgående stormtropper, Antifascistisk Aktion. Ligesom religionen AGF har White Pride”.
B.Fri: ”Liberal Alliance har faktisk også sådan en gruppering - LA Ninjas – i lyseblå dragter. Men de er lidt vattede i det, så Liberal Ninjas er tit nødt til at komme dem til undsætning. LA Noobs bliver de også kaldt – kærligt ment selvfølgelig”.
Interviewer: ”Hvad med slogans? S herhjemme har jo ’Fair Forandring’, og SF ’Det ku’ være så godt’”.
D.K: ”Vores religion siger: ’Den som yder meget, skal alting gives. Den som yder intet, alting tages fra.”
B.Fri: ”Ja, og ’Et friere land giver et rigere land’ ”
Interviewer: ”Hvad med ’Fri Hash’ og ’Fri Narko’ ?”
B.Fri: ”You said it ;-) “.
D.K: ”Aahh – nu er du vist ekstrem.”
Interviewer: ”Ekstrem? Hvorfor?”
D.K: ”Det er det da. Kan du ikke selv se det? Fortæl mig ikke, at du ikke kan se, at du er ekstrem nu. Faktisk grænsende til det fascistiske, eller totalt ego-centriske.”
Interviewer: ”Hvorfor? ... hmm... og jeg troede at det var jer som gik ind for total frihed.”
B.Fri: ”Det gør vi også. Men vi har ikke diskuteret fri hash og fri narko endnu, og når vi ikke ved hvad vi skal svare, trækker vi ’ekstrem’ og ’fascisme’-kortene. De virker hver gang. ”
Interviewer: ”Hvad med marketing-planer? Hvordan har I tænkt jer, at sprede jeres budskab til det danske folk?”
B.Fri: ”Vi ved jo, at den eneste måde man kan få folks opmærksomhed på i dag, er reality- og talentshows. Så vi har lavet vores eget.”
D.K: ”Ja. ’Y-faktor’ –hedder det. Når nu vi har en kvindelig gudinde, skal der jo være lidt kompensation til mændende. Derfor kunne det jo ikke hedde X-faktor.”
B.Fri: ”Det er sådan en slags kombination af et talkshow og et talentshow.Talent-showet er for Y-kromosom-deltagere.”
Interviewer: ”Hvad så med talk-delen?”
D.K: ”Den står X-kromosomerne for. Det er vi kvinder meget bedre til end mænd.”
B.Fri: ”Man kan faktisk hævde, at X-kromosomernes ’talent’ jo netop er ’talk’ – så de to sider af showet passer faktisk rigtigt godt sammen.”
D.K: ”Men vi har jo lært af marketing-folkene, at det er nemmere at sælge til en eksisterende kunde, end at få en ny. Så vi har også en fastholdelses-strategi”.
B.Fri: ”Ja, eller et ’loyalitets-program’ som det jo også kaldes”.
Interviewer: ”Okay?”
D.K: ”Vi er jo en religion, og skal selvfølig have nogle templer rundt omkring i landet. Vi planlægger f.eks. at anlægge et tempel på rådhuspladsen i København, der hvor HT-terminalen lå før.”
Interviewer: ”Templer?”
B.Fri: ”Ja, med speakers corner, forum romanum, tænketanke, videnskabelige laboratorier, kommando-centraler, beskyttelsesrum, pengetanke til guld – til når guldstandarden genindføres, spa-bade, beauty-salon, billeder af profeten, statuer af Frihedsgudinden og et stort fællesrum. Derfra kan vi gentage budskabet igen og igen, så vore brødre og søstre ikke glemmer det.”
D.K: ”Der mødes vi hver søndag, og hører gudindens og profetens hellige skrifter. Børnene er specielt velkomne, i vores børneafdeling, hvor vi læser Animal Farm, 1984, Atlas Shrugged, Politisk korrekte eventyr etc. Ja, og læser højt af Mises-, og Hayek-evangelierne, og John Locke’s ’Gamle Testamente’. ”
B.Fri: ”Det er virkeligt vigtigt at vi får fat i børnene, så de lærer at klare sig selv fra starten af deres liv. De er også meget lettere at programmere i den alder.”
D.K: ”Med pengetanke er vi selvfølgelig også nødt til at have bevæbnede vagter foran templerne – men de er selvfølgelig kun til selvforsvar, mod dem som vil stjæle vores guld, og nedbryde vores religion. Vi er jo en frihedens og fredens religion, så vi angriber ikke, og vores våben bliver ikke lånt til Liberal Ninjas.”
Interviewer: ”I tror ikke det bliver svært at få folk i templerne hver søndag? Eller, at det måske ligefrem kan betegnes som tvang, at folk skal gå i templerne hver søndag?”
D.K: ”Tjoo, men det er jo gudindens ord. Det er hende som har bestemt det.”
Interviewer: ”Som frihedens religion, hvordan stiller I jer så i forhold til blasfemi-parapgrafferne? Vil I have den afskaffet?”
B.Fri: ”Nej, aldrig. Den er jo nyttig. ”
D.K: ”Ja, blasfemi-paragraffen er perfekt til at få politiske modstandere til at klappe i, med trussel om sagsanlæg.”
Interviewer: ”Hvad så med racisme-paragraffen? Den går I da ikke ind for?”
D.K: ”Jo, den er også nyttig. Man bliver faktisk en lidt anden race når man tilslutter sig vores religion. Sådan en slags ’herre-race’ – så racisme-paragraffen er nyttig til at beskytte os mod race-diskrimination”.
Interviewer: ” Herre-race? ... lider I ikke af en slags herskersyge, når I betragter jer som bedre end andre mennesker?”
B.Fri: ”Racist !!!”
Interviewer: ”Suk. Men hvad så med de mennesker, som ikke er med i jeres religion? Siger jeres religion noget om, hvordan de skal behandles?”
B.Fri: ”De utro.”
Interviewer: ”Ja...?!?”
D.K: ”De skal indfanges, og frigøres fra deres tvangstanker.”
Interviewer: ”Er det ikke tvang?”
B.Fri: ”Nej, det gør vi frivilligt.”
D.K: ”Det er jo til alles fælles bedste.”
Interviewer: ”Alles fælles bedste? Er det ikke bare jeres påstand?”
D.K: ”Videnskabsmændende er jo enige om det her – The science is settled.”
B.Fri: ”Ja, det er fakta. Det ved alle.”
Interviewer: ”Men sagde I ikke tidligere, at når en religion indeholder regler for, hvordan folk uden for religionen skal behandles, at så er det ikke længere en religion, men en politisk bevægelse?”
B.Fri: ”Jo, men nu er vi jo også begge dele, så det strider ikke mod vores principper.”
Interviewer: ”Hvis vi lige vender tilbage til jeres politik – vil I så slet ikke hjælpe de svage?”
B.Fri: ”Jo, vi skal hjælpe de svage, men ikke de dovne”.
D.K: ”Problemet er bare, at når man hjælper de svage, så bliver de dovne.”
Interviewer: ”Hvad vil I så gøre? ”
B.Fri: ”Altså, at staten har monopol på at hjælpe de svage skaber bare stigmatisering. Med staten presset ind mellem dem som bliver hjulpet, og dem som hjælper, fremmedgør man de to parter for hinanden. De svage ser aldrig de stærke som hjælper dem. De føler, at de bare betaler sig fra ansvaret, og er egoistiske, og ikke gider hjælpe dem. De stærke føler, at de svage er utaknemmelige, misundelige, misinformerede og dovne. Derfor har vi fundet på en anden løsning.”
Interviewer: ”Okay, det lyder spændende?”
B.Fri: ”I stedet har vi trukket staten ud af ligningen. Alle bliver parret op med en ’buddy’. Hvis den ene part bliver svag kan den anden hjælpe til, indtil den første er på benene igen. Når man kender hinanden, vil der være større vilje til at hjælpe, og større chance for taknemmelighed. Vi parrer folk på tværs af kønnene, for at udligne kønsforskelle. ”
D.K: ”Denne ordning har også den fordel, at hjælpen overføres direkte fra den stærke part til den svage, så der ikke går en masse af den til spilde i statens bureaukrati.”
Interviewer: ”Det lyder lidt som ægteskab, familie, venskab og frivilligt fælleskab?”
D.K: ”Ja, det kunne man måske godt kalde det, hvis man vil.”
Interviewer: ”Kan man skifte buddy?”.
D.K: ”Som udgangspunkt, nej. Hvad Frihedsgudinden har sammenføjet, må mennesket ikke adskille”.
B.Fri: ”Men nu skal vi jo heller ikke være for gammeldags. Man kan selvfølgelig skifte sin buddy ud undervejs, hvis man ikke er i stand til at hjælpe hinanden længere. Er man i perioder uden buddy, løber man en stor risiko – så har man ingen til at hjælpe sig, så det skal man altså passe på med. Man kan også indgå i større buddy-selskaber, for at øge sikkerheden.”
D.K: ”Buddy-systemet har også en anden fordel. Folk får et realistisk forhold til hvor meget hjælp der kan lade sig gøre. I dag, hvis man har 5 socialist-venner, og alle 5 spørger om hjælp, og man kun har tid til at hjælpe de 4, synes den 5. man er egoistisk. Den 5. ser ikke den hjælp man har givet til de første 4. Ligesom, at socialister i dag har travlt med at være meget misundelige over de sidste 40% man får lov at beholde af sin løn, i stedet for at være glade for de 60% man trods alt lægger i statskassen.”
Interviewer: ”I tror altså slet ikke på overførselsindkomster?”
B.Fri: ”Nej. Det har altid undret os, at de goder som de produktive skaber, skal omfordeles til dem som ikke har skabt dem. ’Godernes omfordeling’ – som socialister ynder at kalde det. Som om goderne var konstante, og på grådig vis blev raget til sig af de rige. Socialister har tydeligvis ikke forstået, at de rige bliver rigere, fordi de skaber værdi hurtigere end de fattige. Ikke fordi de rager værdien til sig fra de fattige.
D.K. ”Måske er der nogle former for overførsel som giver mening – som f.eks. at man har lidt flere penge mens man er ung og har børn, og lidt færre når børnene flyver fra reden. Det svarer jo lidt til at udjævne sin egen løn hen over livet. Men det er ikke noget vi helt har taget stilling til endnu”.
D.K: ”Vi har også et andet system. De unge parres op med ældre mentorer, som de så kan lære af. Nogle gange har man jo ikke brug for penge, men blot vejledning til hvordan man selv tjener dem. ”
B.Fri: ”Always two, there are. A Padawan and his Master.”
D.K: “Hvis man blot giver folk penge, lærer de ikke hvordan de selv tjener dem. Så skaber man blot et afhængighedsforhold. Og hvis de ikke kan klare sig selv, kan de jo heller ikke lære det videre til andre. Og så fungerer Padawan-modellen ikke længere. Eller buddy-modellen.”
Interviewer: ”Det lugter lidt af ’den sociale arv’ ?”
B.Fri: ”Han er stået tidligt op i dag, hvad?”
D.K: ”Ja, men hans slips sidder skævt”
Interviewer: ”Ah hvad?”
B.Fri: ”Ikke noget – næste spørgsmål”
Interviewer: ”Hvad er jeres forhold til feminist-bevægelsen, og ligestillingskampen?”
B.Fri: ”Altså, vi går ind for, at respektere mænd og kvinder som ligeværdige, og at acceptere at mænd og kvinder prioriterer forskelligt. At man ikke skal nedgøres fordi man har andre behov som kvinde, end som mand.”
D.K: ”Men feministerne i dag, er jo gået for vidt. Det handler ikke længere om ligestilling, eller om at blive accepteret for den man er - kvinde som mand. Det handler om at bevise kvindernes overlegenhed. Det støtter vi ikke.”
B.Fri: ”Og vi har jo en kvindelig gudinde. Det må da tale sit tydelige sprog.”
D.K: ”Mænd og kvinder har jo forskellige behov – og vi går ind for at lære hinandens behov at kende og hjælpe hinanden med at stille dem, frem for at latterliggøre dem. Kvinder har f.eks. ofte behov for at tale mere om de små ting i livet, end mænd har.”
B.Fri: ”Og vi mænd har jo f.eks. også behov for nogle gange at strejfe om på sletten med flokken, og hyle mod månen. Altså mandeflokken – uden kvinder. Det skal der også være plads til.”
D.K: ”Ja, det skal der. Bare det ikke bliver for længe af gangen. Værdierne skaber jo ikke sig selv!”
B.Fri: ”Nej, det er rigtigt, men vi skal lige huske, at strejfen om på sletten med flokken er også værdiskabelse. Testosteronens genskabelse efter over-femininisering af mænd. Det har også en stor værdi for både mænd og kvinder, også for feministerne, selvom de kun underbevidst mærker forskellen.”
D.K: ”Ja, altså man kan jo godt lide at blive hørt som kvinde, men hvem gider have en vattet, knæfaldende mand? Ja bortset måske lige fra når han skal fri.”
Interviewer: ”Hvad med ligeløn? Er det ikke retfærdigt?”
D.K: ”Hvad er retfærdighed? Er det retfærdigt, at man tjener lige meget på et job hvor man laver det samme? Også selvom den ene har en familie at forsørge, og den anden kun sig selv? Også, hvis den ene skaber bedre stemning på arbejdspladsen, end den anden? ”
B.Fri: ”Der findes ingen objektiv retfærdighed. Værdien af en persons arbejde vurderes af arbejdsgiveren, og afhænger af mere, end blot det arbejde som udføres. Negative medarbejdere er f.eks. mindre værd, selvom de laver det samme som positive. Den løn som er retfærdig, er den man forhandler sig til, for kun forhandling er udtryk for en retfærdig afvejning af, hvad man selv er villig til at arbejde for, og hvad arbejdsgiveren er villig til at give.”
D.K: ”Ja. At brokke sig over, at ens kollega tjener mere end en selv, er blot udtryk for misundelse.”
B.Fri: ”Ja, og misundelse – det kan vi ikke lide. Det er en af vores dødssynder. Misundelse og dovenskab.”
D.K: ”Hvis nogen klarer sig bedre end en selv, bør man forsøge at lære af dem, i stedet for at misunde dem. Når man lærer af dem, trækker man sig selv op på deres niveau. Når man misunder dem, forsøger man at trække dem ned på sit eget niveau.”
Interviewer: ”Når nu I er en religion, hvordan forholder I jer så til videnskaben?”
B.Fri: ”Det er nemt nok. Det har Holger Bech Nielsen forklaret. Videnskabsmænd er en slags præster, som gætter på, hvad Frihedsgudinden har tænkt, da hun designede jorden, arterne, og det frie marked.”
Interviewer: ”Jeg troede ellers, at Adam Smith havde nedfældet den evigtgyldige sandhed?”
D.K: ”Den evigtgyldige sandhed, ja, men ikke den fulde sandhed”.
B.Fri: ”Ja, der er endnu mange områder hvor vi ikke har gættet frihedsgudindens tanker endnu, og vi kommer sikkert til at gætte forkert mange gange endnu, i vores søgen på sandheden”
D.K: ”Det er også meget praktisk. Så kan man f.eks. gætte på, at Frihedsgudinden mente, at Irak skulle befries. Så må tiden jo vise, om man gættede forkert.”
Interviewer: ”Hvad med en parti-farve?”
B.Fri: ”Blå selvfølgelig, men ikke kongeblå”.
D.K. ”Ja, man kan more sig lidt over, at socialisterne har valgt den røde farve – naturens egen advarsels-farve.”
Interviewer: ”Nogle ville nok påstå, at Frihedsbevægelsen er rendyrket egoisme – uden overførsler osv. Hvad mener I selv?”
B.Fri: ”Jeg gentager: Hvad er mest egoistisk - At bruge sine egne penge på sig selv, eller at bruge andres penge på sig selv?”
D.K: ”Socialister mener, at det er egoistisk at afslå at hjælpe andre mennesker. Men hvem er det, som får noget ud af hjælpen? Så hvem er det, som er egoistisk til at starte med?”
B.Fri: ”Socialismen hævder også, at den modsat liberalismen, tænker på kollektivets bedste. Men det er også løgn – eller måske blot selvbedrag. Det er jo smukt vist i bar-scenen i filmen ’A Beautiful Mind’. Hvis alle går efter noget lidt mindre end optimalt for den enkelte (altså den smukkeste pige), får gruppen til sammen mere ud af det (alle får en pige, i stedet for at kæmpe om den samme). Men det er jo kun halvdelen af sandheden.”
D.K: ”Når en gruppe handler til gruppens fælles bedste, bliver denne gruppe til en enhed, som handler med sit eget ego. Denne enhed er lige så egoistisk overfor andre, som et individ kan være.”
B.Fri: ”Vi ser det jo tydeligt på venstrefløjen herhjemme. De vil gerne have,at de danske arbejdere skal have mere, men de polske og kinesiske arbejdere må ikke få noget. Solidariten, altså gruppen, eller ’enheden’ om man vil stopper ved grænsen. Hvem sagde ’nationalistisk’ ? ”
Interviewer: ”I går vel ind for det frie marked og kapitalisme osv. Hvad er jeres svar til dem som hævder, at kapitalismen er korrupt – et grådigt monster som er sultent 24 timer i døgnet, og aldrig får nok?”
B.Fri: ”Staten er et grådigt monster, som er sultent 24 timer i døgnet, som kun tænker på at rage til sig af, hvad andre har skabt, og som aldrig får nok.”
D.K: ”Kapitalisme er ikke mindre korrupt end f.eks. socialistiske stats-administrationer har været historisk.”
B.Fri: ”Det er jo ikke systemet som er korrupt, men mennesket. Der findes masser af lovlydige borgere som handler frit i et kapitalistisk system, og skaber værdi for hinanden. Og der findes også korrupte mennesker som snyder sine medmennesker i handlen. Ligeså vel som der findes korrupte politikere i et socialistisk system. ”
D.K: ”Korruption er menneskeligt – ikke kapitalistisk. Uanset hvilket system vi har, vil vi have korruption så længe det styres af mennesker. I et statsstyret system har de korrupte mennesker dog politiets magt til deres rådighed. Folk er også vant til at staten styrer alt, så det er nemmere for korrupte politikere at udnytte staten til egen fordel.”
B.Fri: ”Korrupte mennesker vil altid finde en måde at bruge eller misbruge ethvert system.”
Interviewer: ”Er der ellers nogle områder, hvor I skiller jer ud fra f.eks. Liberal Alliance?”
B.Fri: ”Ja, vi er først parti i Danmark med en udvandringspolitik.”
D.K: ”Og vi går ind for selvfærd i stedet for velfærd”.
Interviewer: ”Helt ærligt – hånden på hjertet – tror I på det her projekt?”
B.Fri: ”Ja da. Danmark er under pres indefra, både fra socialismen, og fra andre totalitære ideologier, som ikke vil respektere andres ret til at leve som de har lyst. Når socialismen har ført staten i bankerot, og gaderne er omdannet til kampzone mellem de totalitære ideologier, skal folk nok få øjnene op for vores parti.”
D.K: ”Det er jo heller ikke første gang at en frihedsbevægelse har gennemført en revolution. Den amerikanske uafhængighedskrig er et glimrende eksempel. ”
B.Fri: ”Og den franske revolution. Mange tror i dag, at det var arbejdernes revolution – men det var jo i virkeligheden borgerskabets revolution mod adelen. Meritokratiet – mod aristokratiet. Frihed, lighed og broderskab er et borgerligt slogan, som arbejderne senere highjackede.”
Interviewer: ”Revolution, borgerkrig, statsbankerot. Det lyder lidt langt ude. Tror I ikke, at vi efterhånden har lært af historien? Tror I, vi gentager de samme fejl som tidligere? Kunne en hitler komme til magten idag? Eller etnisk udrensning foregå imellem religionerne?”
B.Fri: ”Kunne en Hitler komme til magten i dag? Bogen ’The Wave’ beskriver en sand historie om en skolelærer, vis klasse påstår, at fascismen ikke kunne få fodfæste i dag (1967), da folk er alt for oplyste. Derfor beslutter han sig for at udføre et lille eksperiment, og se om han kan få børnene lokket ind i en fascistisk organisation. Det fungerer ganske glimrende. Han afslører dog til sidt overfor børnene, hvad deres organisation står for – nemlig fascisme. Det koster ham hans job. Det kunne også sagtens ske i dag. ”
D.K: ”Ja, det sker altid kun for ’de andre’. Ikke for os selv. Som vi siger her i Frihedsbevægelsen: ”
”History keeps repeating itself because we ignorantly believe that it won’t”.
Nedenfor følger et udklip af, hvad partiet står for.
Filosofi:
Ingen har ret til at bestemme over andre. Heller ikke socialisterne, ægtefæller , og andre religiøse fanatikere.
Stat:
Ikke minimalstat, eller maksimalstat, men optimalstat - det bedst mulige samspil mellem det private og det offentlige. Det er i det fleste tilfælde, når staten holder snitterne fra det private, og fra emner de ikke ved noget om.
Skat:
Skatten på arbejde flyttes til skat på ’luksus-godet’ fritid. En slags ejendomsskat på fritid. Så man er man for alvor tvunget til at tænke over, om man har råd til at holde fri. Folk med mere end 128 timers fritid (168 – 40 timer), får en ekstra høj topskat på de sidste 40 timer om ugen. Så skal der nok komme gang i hjulene.
Invandrings-politik:
Konstruktiv indvandring, ja tak, hvis landet er i en tilstand hvor det har plads til flere.
Destruktiv indvandring, nej tak.
Hvis ens forældre ikke er danske statsborgere, bliver man det heller ikke selv, selvom man bliver født i Danmark.
Udvandrings-politik:
Skik følge, eller land fly.
Stemmeret – alder:
Videnskaben påstår, at menneskers hjerne ikke er fuldt udviklet før 25-års-alderen. Den del af hjernen som udvikles sidst er den del hvori empatien sidder. Børn under 25 bør altså ikke have stemmeret, da de vil have tendens til at være mere egoistiske, og ikke ordentligt evner at sætte sig i andres sted. Det sikrer også en vis modenhed, og indsigt i hvad det vil sige, at klare sig selv. Interessant, at unge i højere grad stemmer ego-socialistisk.
Stemmeret – uddannelse:
Vi går ind for kvalificeret demokrati. Ligeså vel som at man skal have kørekort for at køre bil, skal man have stemmekort for at kunne stemme. Før man får lov at stemme, skal man bestå et kursus som kvalificerer invidividet til at stemme. Hvor man sætter sin stemme kan have lige så store konsekvenser som at køre for stærkt i trafikken.
Stemmeret – statsborgerskab:
Kun danske statsborgere.
Valgbarhed:
På samme måde som stemmeret kræver bestået kursus, skal alle opstillede til folketinget også have bestået et kvalificerings-kursus.
Valg:
Ingen SMS-afstemninger.
Velvfærd:
Mere Selvfærd, mindre Velfærd.
Vi skal hjælpe de svage, men vi kan ikke indrette hele samfundet efter dem. Socialismen vil i ’godheden mod de svage’’s navn, gøre de stærke til slaver. Slaveri er ikke acceptabelt, uanset ’målet’.
