Rune Lykkeberg er i en anden artikel på 180Grader refereret om en letter absurd artikel om "nyliberalismen", der har sejret sig selv ihjel.
Men se så, hvad han skriver her
Ambivalenser
Den vestlige kultur er ifølge Forst kendetegnet ved splittelsen: Man glæder sig over de nye teknologiske muligheder, men frygter samtidig, de fører til moralsk undergang og kulturel dumhed. Man tilegner sig nye produkter, men bekymrer sig med det samme for effekten af dem på vores liv. Forst skelner på den måde mellem to former for fremskridt: Det rene teknologisk fremskridt, som giver større magelighed, tryghed, velstand, umiddelbar tilfredsstillelse og ofte afskaffer fattigdom. Den anden form fremskridt medtænker den ledsagende kritik som afgørende moment. Det kritiske sprog korrigerer udviklingen og indstiller mennesker på fremskridtets farer:
»Dette sprog er fremskridtets egentlige sprog, og det, som både kritikere og tilhængere af fremskridtet må indse, er, at fremskridtet er et refleksivt begreb.«
Spørgsmålet bliver så, om de moderne principper om fornuftig undersøgelse af verden, individets frihed fra undertrykkelse og rationelle regler for fællesskabet giver betingelser for en ordentlig kritik. Nandys pointe er, at modernitetens selvkritik ikke er tilstrækkelig. Selv om man kan hævde, at modernitet er mangfoldig og fremskridtstanken er selvkritik, kommer man ikke uden om, at fornuften skal organisere virkeligheden, og alle udviklingsveje fører til storbylivet. Nandy fastholder i den rundbordssamtale, der afslutter bogen, at fornuftens herredømme fører til bureaukratisk undertrykkelse og avanceret administrativ vold.
Jeg læser måske noget andet end Lykkeberg mener, men jeg kan se 2 aspekter af dette
a) Teknologi definerer det samfund, vi får - på godt og ondt.
b) Retorikken om "fornuftig styring" fører til Bureaukratiets diktatur baseret på en påstand om fornuft.
Personligt er jeg helt enig i begge dele - at teknologien kan designes til at frigøre og kontrollere og at Bureaukratiets har underlagt sig samfundet med alvorlig planøkonomisk skade til følge.
At Lykkeberg så tydelig ikke formår at forholde sig kritisk til nogle af disse, fremgår tydeligt af hans øvrige skriverier, som reelt sætter sig på Bureaukratiets side.
