Forsker: Efterlønnere for nedslidte til at arbejde | information.dk

De kan ikke arbejde, for de er nedslidte og dør før os andre. Derfor er de på efterløn.

Men hvis de Konservative og Radikale anført af økonomieksperter får gennemtrumfet en afskaffelse eller udfasning af efterlønnen, havner størstedelen af de cirka 130.00 personer, der er på efterløn i dag, blot på førtidspension eller sygedagpenge.

De kommer i hvert fald ikke ud på arbejdsmarkedet og bidrager dermed heller ikke til at lukke hullet i den danske statskasse. Det konkluderer Per H. Jensen, der er efterlønsekspert og ph.d. ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet:

»Politikerne diskuterer det her, som om det var et frit valg. Men langt hovedparten af dem, som går på efterløn, gør det, fordi de har et dårligt helbred,« siger han og påpeger, at efterlønsmodtagere dør langt tidligere, end dem, der bliver på arbejdsmarkedet.

Per H. Jensen, der tidligere var medlem af Den Alternative Velfærdskommission, afviser dermed både Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionens konklusion om, at efterlønsmodtagerne overvejende er raske danskere, der sagtens kunne blive længere på arbejdsmarkedet.

En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd afmonterer også fordommen om, at det er alle og enhver, der går på efterløn, fordi de hellere vil drikke rødvin i deres hus i Sydfrankrig.

37 procent af efterlønsmodtagerne har kun en folkeskoleeksamen, mens 44 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Der er en overvægt af kvinder og tidligere offentligt ansatte. Størstedelen af dem kommer fra LO-forbund og under tre procent af efterlønsmodtagerne har en lang videregående uddannelse, konstaterer undersøgelsen.

»Det er 3F’ere, der har været på arbejdsmarkedet i mange, mange år, og det samme gælder for dem fra FOA, der kommer fra opslidende omsorgsjob,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, der mener, at de nedslidte har ret til et otium, ligesom de arbejdsduelige har.

»Det er primært folk, der har haft et hårdt arbejdsliv, og som ikke kan holde sammen på sig selv længere,« siger også Per H. Jensen, der har interviewet en række efterlønsmodtagere og set nærmere på deres adfærd.

Ifølge ham har omkring 60 procent af efterlønsmodtagerne dårligt helbred.

Mens kommissionerne har studeret, hvor mange gange efterlønsmodtagergruppen går til lægen, bliver indlagt og tager medicin, har Per H. Jensen blandt andet målt på, hvornår de dør.

Der er meget få, der i virkeligheden har undersøgt fænomenet, men dødelighed er en »fuldstændig uafviselig indikator på, at de har et dårligere helbred«, siger han.

Et andet forhold, Per H. Jensen fremhæver er, at mange stadig trækker sig allerede som 60-årige, selv om efterlønsreformen fra 1998 gør det økonomisk fordelagtigt at blive hængende til de 62 år. Den gevinst ville de ikke gå glip af, medmindre de var tvunget til at trække sig, mener han.

Faktisk tyder Per H. Jensens forskning på, at efterlønsordningen nærmere fastholder personer på arbejdsmarkedet, end den udstøder dem.

»Efterlønnen fastholder folk på arbejdsmarkedet, som i virkeligheden burde have været på førtidspension. De nedslidte, der er 57-58 år, strammer ballerne sammen og bliver hængende, til de bliver 60 år, fordi det er mere værdigt at gå på efterløn. Mange af dem ville ellers ryge over i førtidspensionssystemet, og der ville de måske også ende tidligere, end de ellers ville gå på efterløn.«

Politikerne og kommissionerne ser derfor, ifølge Per H. Jensen, alt for sort-hvidt på efterlønsdiskussionen:

»Politikerne taler om efterlønsordningen, som om, det er den, der er organiserende for, hvordan vi opfører os, og som om, folk selv har valgt det og bare kunne vælge anderledes.«

Tænketanken Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, giver dog ikke meget for efterlønsforskningen.

»Jeg vil ikke afvise hans resultat, men det afviger fra alt andet, der har været lavet hidtil, og her har konklusionen helt klart været, at der er tale om det grå guld - det vil sige kernesunde, friske seniorer, hvoraf 80 procent ville komme i beskæftigelse, hvis vi afviklede efterlønnen.«

Arbejdsmarkedskommissions-formand Jørgen Søndergaard afviser at have regnet forkert, når det kommer til helbred, men erkender, at der ganske givet kunne foretages nærmere undersøgelser af gruppen:

»Man kunne sagtens lave flere undersøgelser af det. Det vil jeg medgive,« siger han, men fastholder, at gruppen med dårligt helbred er lille, og at »vi kan være relativt sikre på, at relativt mange vil komme i beskæftigelse«.