Bureaukratiet i den offentlige sektor er lidt ligesom det danske vejr. Alle taler om det, men ingen gør noget ved det.
Det er en skam. I modsætning til vejret kan der gøres noget ved bureaukratiet.
Det kræver blot at flere politikere frigør sig fra den ideologiske vanetænkning, der forhindrer dem i forstå, hvorfor de offentlige ansatte hver eneste dag slås med bunker af papirarbejde i stedet for at bruge kræfterne på borgerservice.
Et stort flertal af vores lovgivere lider under den vildfarelse, at man kan komme ineffektiviteten til livs, hvis der på Christiansborg blot er en vilje til at luge lidt ud i den uoverskuelige mængde af bureaukratiske procedurer, der har ophobet sig i den offentlige sektor.
Hvis ideen lyder velkendt, er det fordi de såkaldte ”regel stops kampagner” er blevet forsøgt under både Schlüter, Nyrup og den nuværende regering. Den positive effekt af disse kampagner er dog til at overse.
Tværtimod er bureaukratiet de sidste 30 år blot vokset. Det skyldes at de mange regler er et symptom på et strukturelt problem i den offentlige sektor, som disse kampagner ikke berører.
Politikernes sympatiske, men virkningsløse forsøg på at fjerne bureaukratiet, vil derfor fortsat mislykkes, fordi de ikke har øje for den bagvedliggende årsag til, hvorfor bureaukratiet opstår. Det er lige så håbløst som at forsøge at fjerne ukrudt i haven uden at tage fat om nældens rod.
Årsagen til bureaukratiet er i al sin enkelthed, at det er staten der både køber og har monopol på at producere den ydelse, som borgeren modtager.
Når staten køber (og ikke blot finansierer) en velfærdsydelse, er det også denne, der har ansvaret for at kontrollere kvaliteten af den ønskede ydelse og definere, hvordan den skal leveres.
Hermed har vi kimen til de problemer vi ser i dag. For den eneste måde hvorpå det offentlige centralt kan definere og kvalitetskontrollere den velfærdsydelse, der skal leveres til borgerne er v.h.a. kunstige brugerundersøgelser og bunker af skemaer.
Ønsker man at opleve kontrasten imellem det resurse krævende kontrolapparat, der findes i det offentlige, og den dynamiske kontrol, der findes på frie markeder, tager det ikke længere tid end 5 min. hos den lokale Fakta.
Hver eneste gang vi vælger hvilken butikskæde vi vil gøre vores indkøb i, er vi en del af den simple men effektive kontrol, som private virksomheder dagligt udsættes for. Lever ydelsen i Fakta ikke op til forventningerne hos kunderne, kan disse vælge at gå over i Netto. Fakta vil prompte kunne mærke en sådan reaktion på salget, og vil derfor være stærkt motiveret til at få kunderne tilbage ved at skabe en lige så god ydelse som konkurrenten.
Dette er en simpel og ubureaukratisk proces, der sikrer at virksomhederne leverer den bedst mulige service til prisen, uden at de ansatte bruger en grotesk stor andel af sin tid på at udfylde skemaer til statslige bureaukrater.
Det frie marked har erstattet det monster af et kontrolorgan, der hærger det offentlige med et system, hvor virksomheder står til ansvar overfor kunderne. Denne erkendelse er vejen ud af bureaukratiet.
Vi skal.:
1) Lade pengene følge den enkelte bruger.
2) Lade private aktører, selvejende og offentlige institutioner konkurrere om at levere den bedste ydelse.
3) Indføre incitamentsaflønning, således at ledelsen i de offentlige institutioner bliver belønnet for at tiltrække tilfredse brugere.
4) Indføre en konsekvent ledelsespolitik i det offentlige. Evner ledelsen ikke at tiltrække eller fastholde tilfredse brugere må den skiftes ud.
Disse strukturelle ændringer er den eneste effektive kur imod bureaukratiet, og vil med fordel kunne implementeres i sundheds, uddannelses og plejesektoren. Desværre er det min erfaring, at disse reformforslag hurtigt bliver fremstillet som et angreb på dem der udfører arbejdet i det offentlige, uagtet at mit ærinde er det stik modsatte.
Jeg nærer en næsten ubegrænset tillid til at offentligt ansatte yder deres bedste, når de udelukkende står til ansvar overfor brugerne og måles ud fra dennes tilfredshed med ydelsen.
Omvendt har jeg ingen tillid til det nuværende system, hvor staten nidkært kontrollerer, at alle offentligt ansatte leverer servicen, sådan som staten med kirurgisk præcision har defineret, at den skal leveres.
Det eneste et sådant system medfører, er et dræbende arbejdsmiljø, ringere service for brugerne og en større regning til landets skatteydere. Dette er en stensikker loose/loose/loose situation.
Derimod opstår der kun vindere ved at følge de forslag, som jeg står for. Når behovet for statskontrol fjernes, ved at pengene følger den enkelte bruger, kan der spares enorme resurser. Bruger man dem på bedre service og en lavere skat, kommer det alle borgere til gavn.
Fraværet af det statslige kontrolapparat vil samtidig betyde øget arbejdsglæde for de offentlige ansatte, der får en reel mulighed for at generobre deres faglige stolthed.
De eneste der kan have noget imod et opgør med de planøkonomiske principper, der kvæler vores velfærd, er derfor udelukkende dem, der vægter statslige monopoler højere end sund fornuft.
Poul V. Jensen f
Folketingskandidat for Liberal Alliance
Københavns Omegns Storkreds
