Cyperns præsident Nicos Anastasiades går, som bekendt, 25 procent ned i løn, mens resten af regeringen går 20 procent ned.
I mellemtiden har præsidenten med EU og den Internationale Valutafond udarbejdet en redningspakke i form af et nødlån på 10 milliarder euro (ca.75 milliarder kroner), der især skal ramme Cyperns rigeste bankkunder.
Samtidigt har den gode mand, ifølge en cypriotisk TV-station, sørget for at - udover sin egen familie – går også 100 bankkunder fri af de høje bankafgifter.
Ifølge den britiske avis The Guardian har den cypriotiske TV-station offentligtgjort en liste med 100 bankkunder, der nåede at føre penge ud af landet, INDEN redningspakken trådte i kraft.
Ifølge The Guardian overførte præsidentens svigersøn 21 millioner euro (156 millioner kroner) fra Laiki Bank til London - én ugen før redningspakken trådte i kraft.
Også græske skibsredere har garderet sig og har ifølge shippingavisen Tradewinds flyttet (inden redningspakken trådte i kraft) ca. syv milliarder norske kroner (6,9 milliarder danske kroner) ud af cypriotiske banker og indsat i den norske storbank DNB.
Iflg. det danske firma Emeacsi.com, Hørsholm, der har specialiseret sig i virksomheder med internationale interesser blev "en god del danskere" ramt af krisen.
(Selskabsskatten på Cypern er kun 10 procent, momsen er 15 procent, og som udgangspunkt beskattes aktieavance og royalties ikke. Dividende modtaget fra udenlandske og ikke cypriotiske selskaber er skattefri.)
Præsidenten Nicos Anastasiades afviser beskyldninger og foreslog, at en komité skulle undersøge, om der er foregået ulovligheder i landet i tiden op til krisen.
Ifølge Bloomberg News trækker Cyperns finansminister og tidligere bestyrelsesformand i den cypriotiske bank Laiki, Michael Sarris, sig som følge af den igangværende efterforskning af årsagerne til den lille ønations bankkrise.
Der forhandles stadig med Trojkaen omkring de endelige betingelser for landets redningspakke. Cypern skal selv skaffe 5,8 milliarder euro før østaten kan modtage lånet.
Ifølge forlydender fra bankkilder, kan det koste indskydere op mod 60% af deres indestående over 100.000 euro (ca.750.000 kroner ). Det præcise tal er ikke kendt. EU og Valutafonden kræver, at ca. 40% af alle indskud over 100.000 euro bliver omdannet til bankandele. (Nyhedsbureauet AP og Finiancial Times).
Iflg. Financial Times kan tallet blive 37,5% og yderligere 22,5% kan blive indefrosset i en særlig fond, hvorfra indskyderne ikke får renter og de må regne med, at indskuddet kan skrumpe endu mere.
På de sidste 40% af indskuddet (der ikke bliver pillet ved) vil der ikke blive udbetalt renter, med mindre banken klarer sig godt. (BBC).
”Troikaen var villig til at bryde indskydergarantiordningen, OGSÅ FOR SMÅ INVESTORER, selvom det – ikke at pille ved de små investorer - har været en grundpille for det europæiske banksystem. At kritikken af dette var så voldsom, at forslaget måtte trækkes tilbage, ændrer intet. Katten er ude af sækken, og der er INGEN garanti for, at dette ikke kan ske igen”. (Lars Seier Christensen, adm. direktør, Saxo Bank)
”Hver løsning leder til et nyt problem. Hver krise fører til den næste. Dominorækken strækker sig langt ud i horisonten”.
