Den netop vedtagne finanslov tyder ikke på, at politikerne helt har forstået, hvor alvorlig en økonomisk situation Danmark befinder sig i. Danmarks vækstkrise stikker langt dybere end den igangværende konjunkturnedgang. Danmark vil ifølge prognoserne opleve den næstlaveste vækst blandt de 30 OECD-lande de næste 15 år og dermed synke yderligere nedad på ranglisten over velstående lande.
FINANSLOVSPARTIERNES svar på denne udfordring er at indføre en ' vækstpakke', som reducerer momsen på hotelovernatninger.
Endvidere laver man en meget beskeden lettelse af den væksthæmmende iværksætterskat, som blev indført med den seneste skattereform, og som har fået private investorer i opstartsvirksomheder, de såkaldte business angels, til i stor stil at investere andre steder end i Danmark.
I stedet for at fjerne denne samfundsskadelige skat piller man lidt ved den og finansierer det i øvrigt ved at indføre en ny skat på opstart af virksomheder.
Man forbedrer altså vilkårene lidt for nogle iværksættere og forværrer dem lidt for nogle andre. Og kommer samlet set ikke ret langt.
Mens man med den ene hånd fortsat forpester livet for private investorer, indfører forligspartierne med den anden et initiativ, som skal stille risikovillig kapital til rådighed for små og mellemstore virksomheder.
Med andre ord: Man indfører nu en statsbank. I stedet for at forbedre professionelle private investorers vilkår for at investere deres egne penge skal statens embedsmænd investere borgernes penge.
Ganske vist lader man pensionskasserne stille med en stor del af kapitalen, men det gør de ikke, uden at staten forpligter sig til at bære risikoen, ellers havde de nemlig allerede gjort det helt af sig selv.
Staten vil investere borgernes penge i projekter, som markedets aktører ikke har fundet attraktive nok.
Et sådant initiativ kan ikke forventes at ville øge væksten, medmindre man mener, at staten foretager bedre investeringer end private aktører, hvilket ikke forekommer sandsynligt.
Den rigtige vej frem havde været at sænke skatten på investeringer. Ser man på den samlede skat på afkastet af investering i Danmark i form af selskabs-og aktionærbeskatning, har Danmark den tredjehøjeste beskatning. I finansloven burde man helt have fjernet iværksætterskatten og samtidig have sænket selskabsskatten.
Er der råd til skattelettelser? Liberal Alliances krav om samlede skattelettelser på ca. 3 milliarder kroner blev af forskellige medlemmer af forligspartierne kaldt »umodent, latterligt og uansvarligt«. 3 milliarder - er det virkelig helt umuligt at finde en tredjedel af en procent i besparelser på verden største offentlige sektor, som - på trods af krisen - netop har rundet 1.000 milliarder kroner og nu er større end på noget andet tidspunkt i danmarkshistorien målt i andel af BNP? OG HVIS forligspartierne mener, at det er uansvarligt at ' bruge' 3 milliarder kroner på at lette skatten, hvordan kan de så finde det forsvarligt i samme finanslov at øge det offentlige forbrug med netop 3 milliarder? Havde man i stedet holdt fast i regeringens egen målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug fra dette forår ( en målsætning, som man droppede igen i august), kunne man have fjernet iværksætterskatten og samtidig have sænket selskabsskatten. Se, det havde været vækstfremmende.
Finansloven viser, at forligspartierne ikke har forstået, eller ikke vil forstå, hvor stor en udfordring vækstkrisen er. Udfordringens omfang - og de foreslåede tiltags utilstrækkelighed - kan illustreres med et regneeksempel: Skal vi blot have væksten i dansk BNP op på gennemsnittet i OECD frem mod 2025, skal vi øge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til mindst 250.000 fuldtidsbeskæftigede.
En afskaffelse af efterlønnen giver 70.000. Forhøjelse af pensionsalderen til 67 år giver yderligere 70.000. Forkortelse af dagpengeperioden til 1 år giver ca. 13.000. Reformer, der får unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, vil måske ( lidt optimistisk) kunne give yderligere 20.000.
MÅLSÆTNINGEN OM, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse, kan maksimalt hente yderligere 15.000. En reform af førtidspensionen kan måske flytte 20.000 fra passiv forsørgelse til selvforsørgelse.
Efter disse markante reformer mangler vi altså stadig over 40.000. De kan findes ved en kombination af marginalskattelettelser ( som øger arbejdsudbuddet) og lavere skat på investeringer ( som øger produktiviteten per time i arbejde).
Så målet kan nås, men det kræver - som regneeksemplet viser - grundlæggende reformer af hele det danske velfærdssystem.
(Denne artikel blev bragt i Politiken den 12. november 2010 som min faste lørdagsklumme Modpol, der bringes hver anden lørdag).
