Hvad man ikke taler så meget om i fattigdomsforskningen, men som man dog også burde tale om, er, at man også kan være absolut ikke-fattig.
Joachim B. Olsen er i sin gode ret til at sige, at de svage sider ved forestillingen om relativ fattigdom er endog meget svage. Og gør man det ikke, kan det føre til en brug af udtrykket »fattig«, der frem for alt er absurd (men også kan blive dyr for en velfærdsstat).
Man burde måske vende den almindelige opfattelse på hovedet og sige, at mangel på penge er et almindeligt symptom på fattigdom. Men at fattigdommens kerne er noget helt andet...
