Min tiende klumme på 180grader.dk - bragt 16. mar 2009 kl 22:30
Dagens klumme: Rune Kristensen skriver om det uretfærdige skattesystem, og om de Konservative der kan tage æren for at bedre det.
Af Rune Kristensen
Hvad de fleste personer i et parforhold siger, når de tager af sted på arbejde om morgenen, burde langt flere politikere turde sige offentligt på Folketingets talerstol - "Farvel skat!"
Politikerne på venstrefløjen i dansk politik er håbløst fortabte - og endnu mere håbløst forgabte i det nuværende velfærdstyranni med uhørt høje skatter, mens mange politikere på højrefløjen i dansk politik kun tør tale om reelle skattelettelser i små lukkede kredse, og dermed ignoreres verdens højeste skattetryk.
Man fører politik til middelklassen, der er sovset ind i unødvendig velfærd, hvis man vil være med i det gode selskab på Christiansborg. Et selskab som stort set alle 179 MF'ere gerne vil være med i.
Velfærden spredes ud over danskerne, uden at man sætter fokus på behov. Dermed rammer systemet de svageste, der ikke får ordentlig hjælp - og ligeledes rammes de mest veluddannede (eller i hvert fald dem, der er naive nok til at blive i landet), som betaler topskat.
Jeg har igennem mit virke som landsformand for Konservativ Ungdom kritiseret først og fremmest hele den røde side i Folketinget for simpelthen ikke at åbne øjnene for fornuftige tiltag på velfærds- og skatteområdet.
Jeg har været ude med riven efter Dansk Folkeparti for at være en stopklods i det parlamentariske arbejde for borgerlige resultater,
Jeg har været efter Venstre, der som et andet får i ulveklæder, fører socialdemokratisk politik minus ti procent og kalder det for liberalt.
Endelig har jeg været ude med riven efter Bendt Bendtsen og nu Lene Espersen, når Konservative har bevæget sig væk fra rollen som Danmark borgerlige parti. En rolle som Konservative dog ind i mellem lever op til. Da Bendt Bendtsen blev leder af Konservative i 1999 lovede han en afskaffelse af mellemskatten. Her ti år senere er løftet gennemført.
Vi har oplevet tre skatteomlægninger under den borgerlige regering siden 2001. I 2004 blev grænsen for betaling af mellemskat forhøjet fra 253.000 til 314.000 kr. efter hårde forhandlinger. Samlet set blev skattetrykket på arbejde lettet med 11,3 mia. kr. i den første forårspakke. I 2007 blev grænsen for mellemskatten rykket yderligere op til 377.000 kr. og skatten på arbejde blev lettet med 8 mia. kr. og nu har vi netop fået endnu en forårspakke her i 2009, hvor mellemskatten helt afskaffes, og marginalskatten sættes ned med 7,5 procent - eller svarende til 28,5 mia. kr. Dette skyldes ene og alene Konservative - og det er jeg stolt af som KU'er.
Men det betyder ikke, at jeg som KU-formand er tilfreds. Det er jeg først, når vi har en helt flad skat, der ligger markant lavere!
Den øgede internationale konkurrence på produktion og de højteknologiske arbejdspladser medfører, at vi i Danmark skal være konkurrencedygtige på en lang række områder. Skatten på arbejdsindkomst er et de vigtige parametre for både at fastholde arbejdspladser i Danmark og for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft.
Den nuværende progressive skatteform kan beskatte to ens livsindkomster forskelligt. Hvis der forefindes svingende indkomster eller sen indtrædelse på arbejdsmarkedet, kan beskatningen blive uhensigtsmæssig høj i forhold til en stabil indkomst eller tidlig indtrædelse på arbejdsmarkedet. Den progressive skatteform gør ligeledes forholdene for sort arbejde gunstige. En flad skat beskatter derimod alle indkomster med den samme skatteprocent. Skattesystemet bliver mere gennemskueligt, hvis alle fradrag fjernes og erstattes af et højt bundfradrag, der så tilgodeser de svageste i samfundet.
Alle tre førnævnte skattesænkninger af marginalskatten har været skatteomlægninger. Man har altså ikke skåret på statens udgiftsside, blot ændret indtægtssiden. Pengene er givet ud med den ene hånd og indkrævet med den anden, andre steder.
Selve tanken til den seneste reform på skatteområdet var, at den skulle lukke skattedebatten de næste 20 år. I den optik var Skattekommissionens udspil et alt for kort, men dog okay spring i den rigtige retning, regeringens oplæg var et lille skridt på vejen, og det endelige forlig et uambitiøst dansetrin mod mere frihed og lavere skat. Der er lidt finansiering på fedt, cigaretter, sukker, sodavand, slik m.v., men der bliver slet ikke talt fordelingspolitik eller en neddrosling af vores altomfattende stat og ansvarsfraskrivende velfærdssamfund.
Derfor er skattedebatten ikke lukket de næste 20 år. Tværtimod, den er stadig i fuld gang - og sådan bliver det ved med at være, indtil flere politikere tør tale om direkte skattelettelser offentligt.
Rune Kristensen er landsformand for Konservativ Ungdom og BA. scient. pol.
Dagens klumme: Rune Kristensen skriver om det uretfærdige skattesystem, og om de Konservative der kan tage æren for at bedre det.
Af Rune Kristensen
Hvad de fleste personer i et parforhold siger, når de tager af sted på arbejde om morgenen, burde langt flere politikere turde sige offentligt på Folketingets talerstol - "Farvel skat!"
Politikerne på venstrefløjen i dansk politik er håbløst fortabte - og endnu mere håbløst forgabte i det nuværende velfærdstyranni med uhørt høje skatter, mens mange politikere på højrefløjen i dansk politik kun tør tale om reelle skattelettelser i små lukkede kredse, og dermed ignoreres verdens højeste skattetryk.
Man fører politik til middelklassen, der er sovset ind i unødvendig velfærd, hvis man vil være med i det gode selskab på Christiansborg. Et selskab som stort set alle 179 MF'ere gerne vil være med i.
Velfærden spredes ud over danskerne, uden at man sætter fokus på behov. Dermed rammer systemet de svageste, der ikke får ordentlig hjælp - og ligeledes rammes de mest veluddannede (eller i hvert fald dem, der er naive nok til at blive i landet), som betaler topskat.
Jeg har igennem mit virke som landsformand for Konservativ Ungdom kritiseret først og fremmest hele den røde side i Folketinget for simpelthen ikke at åbne øjnene for fornuftige tiltag på velfærds- og skatteområdet.
Jeg har været ude med riven efter Dansk Folkeparti for at være en stopklods i det parlamentariske arbejde for borgerlige resultater,
Jeg har været efter Venstre, der som et andet får i ulveklæder, fører socialdemokratisk politik minus ti procent og kalder det for liberalt.
Endelig har jeg været ude med riven efter Bendt Bendtsen og nu Lene Espersen, når Konservative har bevæget sig væk fra rollen som Danmark borgerlige parti. En rolle som Konservative dog ind i mellem lever op til. Da Bendt Bendtsen blev leder af Konservative i 1999 lovede han en afskaffelse af mellemskatten. Her ti år senere er løftet gennemført.
Vi har oplevet tre skatteomlægninger under den borgerlige regering siden 2001. I 2004 blev grænsen for betaling af mellemskat forhøjet fra 253.000 til 314.000 kr. efter hårde forhandlinger. Samlet set blev skattetrykket på arbejde lettet med 11,3 mia. kr. i den første forårspakke. I 2007 blev grænsen for mellemskatten rykket yderligere op til 377.000 kr. og skatten på arbejde blev lettet med 8 mia. kr. og nu har vi netop fået endnu en forårspakke her i 2009, hvor mellemskatten helt afskaffes, og marginalskatten sættes ned med 7,5 procent - eller svarende til 28,5 mia. kr. Dette skyldes ene og alene Konservative - og det er jeg stolt af som KU'er.
Men det betyder ikke, at jeg som KU-formand er tilfreds. Det er jeg først, når vi har en helt flad skat, der ligger markant lavere!
Den øgede internationale konkurrence på produktion og de højteknologiske arbejdspladser medfører, at vi i Danmark skal være konkurrencedygtige på en lang række områder. Skatten på arbejdsindkomst er et de vigtige parametre for både at fastholde arbejdspladser i Danmark og for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft.
Den nuværende progressive skatteform kan beskatte to ens livsindkomster forskelligt. Hvis der forefindes svingende indkomster eller sen indtrædelse på arbejdsmarkedet, kan beskatningen blive uhensigtsmæssig høj i forhold til en stabil indkomst eller tidlig indtrædelse på arbejdsmarkedet. Den progressive skatteform gør ligeledes forholdene for sort arbejde gunstige. En flad skat beskatter derimod alle indkomster med den samme skatteprocent. Skattesystemet bliver mere gennemskueligt, hvis alle fradrag fjernes og erstattes af et højt bundfradrag, der så tilgodeser de svageste i samfundet.
Alle tre førnævnte skattesænkninger af marginalskatten har været skatteomlægninger. Man har altså ikke skåret på statens udgiftsside, blot ændret indtægtssiden. Pengene er givet ud med den ene hånd og indkrævet med den anden, andre steder.
Selve tanken til den seneste reform på skatteområdet var, at den skulle lukke skattedebatten de næste 20 år. I den optik var Skattekommissionens udspil et alt for kort, men dog okay spring i den rigtige retning, regeringens oplæg var et lille skridt på vejen, og det endelige forlig et uambitiøst dansetrin mod mere frihed og lavere skat. Der er lidt finansiering på fedt, cigaretter, sukker, sodavand, slik m.v., men der bliver slet ikke talt fordelingspolitik eller en neddrosling af vores altomfattende stat og ansvarsfraskrivende velfærdssamfund.
Derfor er skattedebatten ikke lukket de næste 20 år. Tværtimod, den er stadig i fuld gang - og sådan bliver det ved med at være, indtil flere politikere tør tale om direkte skattelettelser offentligt.
Rune Kristensen er landsformand for Konservativ Ungdom og BA. scient. pol.
