LEDER: Fra venstrefløjen lyder der nu igen protester over, at dagpengeperioden i Danmark fra nytår blev forkortet fra 4 til 2 år.
To år! Ja, så lang tid kan man faktisk hæve op til 90 procent af sin hidtidige løn uden at yde en arbejdsindsats til gengæld. Det kan naturligvis være fristende, og det er også forklaringen på ledighedslængden for nogle af de danskere, som har gået de fulde to år uden at mene, at de kunne finde et arbejde.
Men der er ikke arbejde at få, lyder påstanden. Jo, det er der f.eks. på Hvalsø Savværk, som lønner til overenskomstfastsat mindsteløn på 110 kr. i timen, men hvor ejeren ikke kan få ledige danskere til at arbejde for sig og derfor har hyret østeuropæere i stedet. Heller ikke de "udfaldstruede" dagpengemodtagere søger job på Hvalsø Savværk.
Der findes formentlig kun meget få danskere, som er så dovne, at de ikke vil tage et arbejde, som de synes er spændede, og som er højtlønnet. Men der findes en del danskere, som ikke kan få et arbejde, som er hverken spændende eller højtlønnet, og som hellere vil gå på dagpenge end at søge job på f.eks. Hvalsø Savværk.
Det er p.g.a. dem, at dagpengeperioden hellere skal være på to år end på fire år. Fordi danskere i arbejde ikke gider at arbejde ekstra for at betale den skat, som skal forsørge dem, der i mere end to år ikke har søgt job på f.eks. Hvalsø Savværk. Fordi der må være grænser for tossegodheden, uanset hvor meget Socialdemokraternes venstrefløj, som hævder, at den repræsenterer arbejdere, men i virkeligheden repræsenterer ikke-arbejdere, skriger op.
Tænk hvis statsministeren, finansministeren og beskæftigelsesministeren turde sige det. Hvem ved, måske kunne de endda skabe forståelse for regeringens politik hos regeringens vælgere ved faktisk at forsvare politikken?
