Bankunionen betyder enhed og total magt under EU-Kommissionen, som det første skridt til et føderalt EU. En bankunion vil lægge en central styring ned over bankerne.
Således er det ikke utænkeligt, at Danmark pludselig er spundet ind i endnu mere EU - udenom folkeafstemningen og udenom alle former for demokratiske processer. - Vi afgiver gradvist, men sikkert suverænitet og vore retssystemer overtrumfes af stadigt mere omfangsrige og detailregulerende EU lovgivning.
MEN - DANMARK SKAL BEVARE SIN SUVERÆNITET. VI BØR IKKE OPGIVE VORES FINANSPOLITIK, HVIS VI FORTSAT SKAL FUNGERE SOM ET SELVSTÆNDIGT LAND - OG DET SKAL VI!
I realiteten betyder et 'JA' til EUs bankunion, at såfremt en europæisk bank krakker, skal de øvrige banker i bankunionen dække tabet. MEN - de danske banker har allerede betalt et tocifret milliardbeløb under finanskrisen til at dække tab i forbindelse med danske bankkrak.
Et 'JA' til EUs bankunion betyder – som bekendt – at Danmark forpligter sig, sammen med euro-landene, til at redde de gældsramte økonomier, og de danske skatteborgere kan – i sidste ende - slet ikke undgå EU-elitens øretæve, men må hæfte for gældsramte lande samt deres banker. Denne kendsgerning er de danske politikere fuldstændig klar over.
En fælles indskydergaranti? - En fælles indskydergaranti betyder, at sunde banker vælter ekstra udgifter til dækning af svage sydeuropæiske banker over på deres egne kunder. - Tiden er slet ikke moden til fælles finansieringen af fonde og indskydergarantien.
Fælles indbetaling til en fond for nødlidende banker betyder, at penge fra sunde banker i Nordeuropa bruges til at holde mindre sunde institutter i Sydeuropa i live. - “De stærke banker og de stærke bankers kunder kommer til at betale for de svage banker og de svage bankers kunder.” (Der Spiegel)
Danmark skulle nødig havne i en situation, hvor vi - via en fælles europæisk indskydergaranti eller fælles-europæiske bankredningsfonde - kommer til at betale dobbelt for finanskrisen. - Der bør gælde de samme ensartede, entydige regler, love og tilsyn for banker over hele Europa.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fremhæver: ”Det skal ikke gå ud over småsparere og skatteydere, når en europæisk bank går ned”, velvidende, at virkeligheden er en anden og at skatteyderne kommer til at bidrage med en økonomisk redningskrans i en kommende europæisk bankunion, hvis en europæisk bank krakker. Som bekendt er det ikke karrierefremmende at være kritisk overfor EU-eliten. Helle-pige gør da også kun, hvad EU-eliten ønsker.
Ved et 'NEJ' til bankunionen kunne danske borgere måske gøre klogt i at undgå EU's "malkemaskine" hvor vi i øjeblikket søges lokket ind. - Milde Moses....! Det drejer sig bl.a. om om Mor Danmarks milliarder – danske skatteborgeres penge!
SPØRGSMÅL: Er de danske skatteydere interesserede i at hæfte og evt. betale for andre landes/bankers gæld?
Hvor skal pengene komme fra til fremtidige redningsaktioner og fælleseuropæiske forsikringsordninger?
Hvordan vil finansieringen fungere?
Hvordan fordeles finansieringsbyrden mellem de stærkere og de svagere banker, dvs. finansieringen til redningsfonde for europæiske banker?
Er Danmark er parat til at sende styringen over de danske banker til Bruxelles?
Er politikerne klar til at overdrage ansvaret til at løse finansielle kriser i deres eget land til Bruxelles?
Kommer en større bank i vanskeligheder, vil regeringen så være villig til at vente, indtil der bliver truffet beslutninger i Bruxelles eller Frankfurt, i stedet for selv at tage de nødvendige beslutninger for at undgå en recession og stigende arbejdsløshed?
Iflg. Den Deutsche Bundesbank er en bankunion kun acceptabel, hvis den indføres parallelt med en finansunion, så unionen får kontrol over de nationale budgetter og - i et øget omfang - over finanspolitikken, pensionssystemet, arbejdsmarkedsforholdene m.m. - Der kræves en total harmonisering på en lang række områder.
Holger Steltzner, medredaktør for Frankfurter Allgemeine Zeitung siger: "Frankrig og Sydeuropa fejrer kollektiviseringen af bankgælden gennem bankunionen (dvs, bankgælden fra enkelte lande overføres til fællesskabet) og den kendsgerning, at tilsynet bliver bragt ind under ECB, som jo alligevel finansierer bankerne. For de vaklende banker i Sydeuropa er det en kæmpesucces, fordi de dermed kan fordele de milliardstore gamle gældsbyrder på skuldrene af alle euro-skatteydere."
Ja, ja – man kan da have sine tvivl, om de gældstyngede landes banker vil føle sig tilskyndet til at føre en mere intelligent og moralsk politik - velvidende at de bliver reddet ved et evt. bankkrak....?
