At EU har et mere end almindeligt blakket rygte, når det kommer til penge, er en velkendt sag – og desværre er de dårlige rygter i høj grad udtryk for sandheden. Når vælgerne hvert femte år skal sammensætte et nyt EU-Parlament, er der ingen ende på løfterne fra politikerne. ”Nu skal deres gøres op med svindel og humbug i EU” eller ”Vi vil kontrollere pengestrømmene i EU- systemet.
Men når medieståhejen lægger sig efter valgt, og når den sidste journalist har pakket sit grej sammen og forladt Bruxelles, er det ”business as usual”. Mediernes ikke-eksisterende interesse for EU-emner gør det muligt for eurokraterne at opføre sig fuldstændigt, som de plejer. Løfterne fordufter som dug for solen. Det seneste eksempel på en sådan sag var sidste uges afstemning om budgettet i EU-Parlamentet.
Der var tale om en yderst kritisk gennemgang af regnskabet, og der faldt i rapporten knubbede ord til parlamentets administrative ledelse, ligesom der blev fremsat krav om større gennemsigtighed og skærpet kontrol med parlamentets udgifter. Men det var som at slå vand på en gås. De to store grupper i Parlamentet, Bendt Bendtsens kristdemokratiske gruppe og Socialdemokraternes S&D-gruppe, gav sig i huj og hast i kast med at arbejde på at udhule kritikken.
Et eksempel: En privat pensionsfond, som parlamentarikerne frivilligt kan tilmelde sig ved siden af den pension, de er sikret fra deres nationale parlamenter, havde i 2008 et underskud på 121 millioner euro, hvilket svarer til 900 millioner kroner. Ledelsen besluttede derfor, at Parlamentet skulle dække dette underskud, hvilket er ensbetydende med at sende regningen videre til medlemslandenes skatteborgere. Men kritikken af dette forhold blev taget ud af rapporten af de to store grupper.
Med andre ord sidder de to store grupper solidt på den politiske dagsorden, når det gælder om at sløre regnskaber og dække over pengemisbrug. Det er dermed ligegyldigt, om de borgerlige eller socialdemokraterne har flertallet, da den ene gruppe er ligeså røget, som den anden er speget. Og vi andre grupper, som reelt kæmper for gennemsigtighed, må se stille tilbage, når det store flertal har talt…
I modsætning til de store grupper har vi ikke glemt, hvad vi gik til valg på, men tager gerne kampen hver dag. Glemmer de andre partier, så husker vi i Dansk Folkeparti, og heldigvis kan et par klik med musen hurtigt finde de mange udtalelser fra valgkampen frem. Socialdemokraterne og de konservative følger i langt de fleste tilfælde slavisk flertallet i deres gruppe. I Dansk Folkeparti tager vi derimod kritisk stilling fra sag til sag. Alt andet ville være uærligt over for vælgerne – og det er dem, der kommer til at betale regningen.
Men når medieståhejen lægger sig efter valgt, og når den sidste journalist har pakket sit grej sammen og forladt Bruxelles, er det ”business as usual”. Mediernes ikke-eksisterende interesse for EU-emner gør det muligt for eurokraterne at opføre sig fuldstændigt, som de plejer. Løfterne fordufter som dug for solen. Det seneste eksempel på en sådan sag var sidste uges afstemning om budgettet i EU-Parlamentet.
Der var tale om en yderst kritisk gennemgang af regnskabet, og der faldt i rapporten knubbede ord til parlamentets administrative ledelse, ligesom der blev fremsat krav om større gennemsigtighed og skærpet kontrol med parlamentets udgifter. Men det var som at slå vand på en gås. De to store grupper i Parlamentet, Bendt Bendtsens kristdemokratiske gruppe og Socialdemokraternes S&D-gruppe, gav sig i huj og hast i kast med at arbejde på at udhule kritikken.
Et eksempel: En privat pensionsfond, som parlamentarikerne frivilligt kan tilmelde sig ved siden af den pension, de er sikret fra deres nationale parlamenter, havde i 2008 et underskud på 121 millioner euro, hvilket svarer til 900 millioner kroner. Ledelsen besluttede derfor, at Parlamentet skulle dække dette underskud, hvilket er ensbetydende med at sende regningen videre til medlemslandenes skatteborgere. Men kritikken af dette forhold blev taget ud af rapporten af de to store grupper.
Med andre ord sidder de to store grupper solidt på den politiske dagsorden, når det gælder om at sløre regnskaber og dække over pengemisbrug. Det er dermed ligegyldigt, om de borgerlige eller socialdemokraterne har flertallet, da den ene gruppe er ligeså røget, som den anden er speget. Og vi andre grupper, som reelt kæmper for gennemsigtighed, må se stille tilbage, når det store flertal har talt…
I modsætning til de store grupper har vi ikke glemt, hvad vi gik til valg på, men tager gerne kampen hver dag. Glemmer de andre partier, så husker vi i Dansk Folkeparti, og heldigvis kan et par klik med musen hurtigt finde de mange udtalelser fra valgkampen frem. Socialdemokraterne og de konservative følger i langt de fleste tilfælde slavisk flertallet i deres gruppe. I Dansk Folkeparti tager vi derimod kritisk stilling fra sag til sag. Alt andet ville være uærligt over for vælgerne – og det er dem, der kommer til at betale regningen.
