Den er ikke officielt på programmet, men alligevel er det den, alle snakker om.
Der er ministermøde i Bruxelles, og det tysk-franske forslag om en europagt, der skal forbedre EU's konkurrenceevne ved at forstærke det økonomiske samarbejde i eurozonen, fylder meget.
Det er pagten, journalisterne stiller spørgsmål til på pressemøderne, og på de gulvtæppeklædte gange i den vanligt impossante bygning, hvor alle ministermøderne foregår, er det pagten, der bliver snakket om.
Jens Ladefoged Mortensen, EU-ekspert fra Københavns Universitet, mener det er fuldt forståeligt, at ingen kan koncentrere sig om andet end europagten.
»Det er det største emne i Bruxelles lige nu, det er der ingen tvivl om. Indtil vi får mere at vide om pagten, bliver folk ved med at snakke om den«, siger han.
Forslaget om pagten blev præsenteret af Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy på et topmøde tidligere på måneden i Bruxelles, men indtil videre er der ikke kommet mange konkrete detaljer om pagten.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil finansministrene i dag diskutere europagten på mødet, selv om den ikke officielt er på programmet.
Fortrolige papirer
Under topmødet i starten af februar cirkulerede der et tysk papir, der beskrev nogle af de elementer, Tyskland og Frankrig angiveligt mener pagten bør bestå af, blandt andet lønregulering, en fælles pensionsalder på 67 for alle eurolande, en gældsbremse og fælles regler for virksomhedsskat.
Siden har både Tyskland og EU's præsident, Herman von Rompuy, haft travlt med at understrege, at papiret kun er et internt arbejdsdokument, og at der skal føres forhandlinger med alle EU-lande før pagtens karakter kan bestemmes. Forhandlingerne bliver på statsministerniveau.
På mødet i Bruxelles forsøger mødelederne at dæmpe snakken om europagten.
»Vi ved ingenting overhovedet om elementerne i pagten. Det bliver iokke en del af dette møde, det kommer først op på mødet for stats- og regeringschefer i marts«, siger eurogruppens præsident Jean-Claude Juncker.
Alligevel fortsætter snakken om, hvilke elementer pagten kommer til at bestå af, hvordan den vil stille de 10 EU-lande, der ikke har euroen som national valuta og hvilke lande, der er imod forslaget.
Blandt andet har Finland og Polen udtrykt modstand mod pagten.
