De danske medier har givet resultatet af den europæiske stresstest nogle gode ord med på vejen. Børsen og Business.dk er ligeved at træde hinanden over tæerne, for at kaste de smukkeste roser efter storbankerne.
I Finanstilsynet glæder man sig ligeledes over, at der ikke var nogle danske banker, der måtte have en sveder.
Tonny Thierry Andersen, økonomidirektør i Danske Bank, gnider sig også i hænderne og kalder stresstesten en stor succes, fordi der var et par andre storbanker, der skred i svinget. Han siger, at det styrker tiltroen til bankerne.
Jesper Rangvid, som er professor i Finansiering ved CBS – men som har haft hele værktøjstasken i brug, da regeringen skulle have skruet en redningsmodel sammen – siger ligefrem at det skyldes bankpakkerne.
Lettelsen er til at tage at føle på hele raden rundt, og man fornemmer svedperlerne på overlæben og de duppede pander.
Det er så meningen, at vi også skal ånde lettet op – de danske banker er ikke eksponeret overfor de Sydeuropæiske banker. Puha, hvad?
Hele koret klapper hinanden på ryggen og kalder det godt klaret, og så skulle den hellige grav så være vel forvaret igen.
Men kan man overhovedet bruge det resultat til andet end goldt rygklapperi?
Den Europæiske banktilsynsorganisation har testet 91 europæiske banker. Men i al beskedenhed gik stresstesten blot ud på at undersøge om bankerne har tilstrækkelig egenkapital til at håndtere udlånstab på europæiske statsobligationer. (Ja, bankerne havde flere procent mere egenkapital end testens tab). Det er sørme flot.
Men det er ikke noget, der giver anledning til tilbagestrøget hår i Emdrup – allerhøjst et løftet øjenbryn…
For testen siger jo ikke noget om resten af historien. Bare en række simple tab på europæiske statsobligationer.
Det stress-scenarium begivenhederne hænder i – når bankerne f.eks systemisk ophører med at låne hverandre penge – likviditetkrisen – er totalt overset. At testen derudover kommer på nuværende tidspunkt – hvor staterne har pumpet markederne op med statsmidler, subsidieringer og kvantitative pengepolitikker og ekstremt lave renter giver desuden en falsk tryghed.
Isen kan absolut ikke bære. Og ja, der er en ko på isen!
Det er aldeles urealistisk at forestille sig, at den nuværende optimistiske toneart vil fortsætte, når de offentlige stimulanser og den ekspansive pengepolitik ophører. Næste år kommer ikke til at fremvise resultater i den dur (det bliver snarere i mol.)
Bankerne er ikke blevet testet med den virkelighed vi kan forvente fremover. Alt andet lige, kan vi forvente en langt svagere udvikling i resten af 2010, og i 2011 vil korttidsstatistikkerne udvise en vigende disponibel indtægt.
En bank skal leve af fortagsomhed, driftige investeringer og de deraf følgende omsætningsafledede pengestrømme. Banken skal drive sin bonitet op med sunde udlån og solide indskud.
Bankerne skal kunne leve af deres forretninger. Kunderne skal kunne leve med dem og bankmultiplikatoren skal skabe den nødvendige vækst i M1 og M2, så forretningen giver overskud.
Gratis renter fra staten – money for nothing – og fribillet til solvensforbedring styrker ikke bankernes drift – det forhindrer dem blot i at gå neden om og hjem. De makroøkonomiske forudsætninger kommer heller ikke med posten.
(Kære stat, Her går det godt. Ps, send flere penge!)
Det strukturelle offentlige overforbrug vil i det kommende år aftage i væsentlig grad, og effekten af de stramme statsbudgetter viser sig derfor først i det kommende år.
Testen er derfor totalt intetsigende
Der skal arbejdes hårdt på at vende skuden!
I Finanstilsynet glæder man sig ligeledes over, at der ikke var nogle danske banker, der måtte have en sveder.
Tonny Thierry Andersen, økonomidirektør i Danske Bank, gnider sig også i hænderne og kalder stresstesten en stor succes, fordi der var et par andre storbanker, der skred i svinget. Han siger, at det styrker tiltroen til bankerne.
Jesper Rangvid, som er professor i Finansiering ved CBS – men som har haft hele værktøjstasken i brug, da regeringen skulle have skruet en redningsmodel sammen – siger ligefrem at det skyldes bankpakkerne.
Lettelsen er til at tage at føle på hele raden rundt, og man fornemmer svedperlerne på overlæben og de duppede pander.
Det er så meningen, at vi også skal ånde lettet op – de danske banker er ikke eksponeret overfor de Sydeuropæiske banker. Puha, hvad?
Hele koret klapper hinanden på ryggen og kalder det godt klaret, og så skulle den hellige grav så være vel forvaret igen.
Men kan man overhovedet bruge det resultat til andet end goldt rygklapperi?
Den Europæiske banktilsynsorganisation har testet 91 europæiske banker. Men i al beskedenhed gik stresstesten blot ud på at undersøge om bankerne har tilstrækkelig egenkapital til at håndtere udlånstab på europæiske statsobligationer. (Ja, bankerne havde flere procent mere egenkapital end testens tab). Det er sørme flot.
Men det er ikke noget, der giver anledning til tilbagestrøget hår i Emdrup – allerhøjst et løftet øjenbryn…
For testen siger jo ikke noget om resten af historien. Bare en række simple tab på europæiske statsobligationer.
Det stress-scenarium begivenhederne hænder i – når bankerne f.eks systemisk ophører med at låne hverandre penge – likviditetkrisen – er totalt overset. At testen derudover kommer på nuværende tidspunkt – hvor staterne har pumpet markederne op med statsmidler, subsidieringer og kvantitative pengepolitikker og ekstremt lave renter giver desuden en falsk tryghed.
Isen kan absolut ikke bære. Og ja, der er en ko på isen!
Det er aldeles urealistisk at forestille sig, at den nuværende optimistiske toneart vil fortsætte, når de offentlige stimulanser og den ekspansive pengepolitik ophører. Næste år kommer ikke til at fremvise resultater i den dur (det bliver snarere i mol.)
Bankerne er ikke blevet testet med den virkelighed vi kan forvente fremover. Alt andet lige, kan vi forvente en langt svagere udvikling i resten af 2010, og i 2011 vil korttidsstatistikkerne udvise en vigende disponibel indtægt.
En bank skal leve af fortagsomhed, driftige investeringer og de deraf følgende omsætningsafledede pengestrømme. Banken skal drive sin bonitet op med sunde udlån og solide indskud.
Bankerne skal kunne leve af deres forretninger. Kunderne skal kunne leve med dem og bankmultiplikatoren skal skabe den nødvendige vækst i M1 og M2, så forretningen giver overskud.
Gratis renter fra staten – money for nothing – og fribillet til solvensforbedring styrker ikke bankernes drift – det forhindrer dem blot i at gå neden om og hjem. De makroøkonomiske forudsætninger kommer heller ikke med posten.
(Kære stat, Her går det godt. Ps, send flere penge!)
Det strukturelle offentlige overforbrug vil i det kommende år aftage i væsentlig grad, og effekten af de stramme statsbudgetter viser sig derfor først i det kommende år.
Testen er derfor totalt intetsigende
Der skal arbejdes hårdt på at vende skuden!
