Vi har set to udspil fra socialdemokratiet og SF, som er værd at hæfte sig ved og som bidrager til et billede af et rædselskabinet, som vi har udsigt til at stifte bekendtskab med efter næste valg, som ser ud til at betyde at disse to partier får lov til at danne regering.
Udryd millionindtægterne. Sådan kan socialdemokraternes og SF’s skatteudspil udlægges. I hvert fald har de begået et forslag om, at indkomster over 1 million kr. om året beskattes særligt hårdt.
Skatten forventes at indbringe et provenue til statskassen på 1 milliarder om året. Men det forudsætter mindst to ting. For det første, at de selvstændige med millionindkomster ikke flytter rundt på indkomsten mellem år. For det andet, at de højtlønnede ikke flytter til udlandet og f.eks. betaler lavere skat der, eller endnu værre, måske får arbejde i udlandet i stedet for i Danmark. Nogle vil arbejde mindre. Udlændige vil fravælge Danmark. Resultatet af den særlige skat på millionindkomst bliver, at arbejdsudbuddet falder. Det er sandsynligvis nogle af de højproduktive der rejser. Dermed vil Danmark få svært ved at ændre på det kedelige faktum, at vi er det land blandt OECD’s 30 medlemslande, med den 3. laveste produktivitetsvækst i perioden 1997-2007.
Med forslaget vil Socialdemokraterne og SF formentlig skabe større lighed. Men Danmark er i forvejen det land i verden, der har den laveste ulighed. Med forslaget er det mest sandsynlige at Danmark bliver et endnu mere lige samfund, men blot på et lavere niveau, da de rigeste fortrækker eller bare sætter tempoet ned. Alle taber på det.
I Socialdemokraternes og SF’s skatteudspil indgår at folk med en usund livsstil skal betale mere til sundhedsvæsnet. Rygere, sodavandsnarkomaner og sukkergrise skal betale mere i afgifter, omtrent 3,9 milliarder kr.
De to partier har for alvor sat gang i den socialistiske sport nr. 1, nemlig at hive penge op af borgernes lommer. Der eksisterer en opfattelse blandt disse partier om, at velfærd kun kan skabes, hvis borgernes penge først har været en tur inde over de offentlige kasser og derpå fordeles rundt i systemet igen.
Der er bare et problem med partiernes skatteudspil. Det er de fattigste, der er de største syndere. Forslaget vender socialt set den tunge ende nedad. Det ved de to partier og Villy Søvndal har da også meddelt, at de økonomisk svage vil blive kompenseret ved skatteudspillet!
På den måde er billedet af to partier, der med den ene hånd hiver penge op af borgernes lommer, for derefter med den anden hånd at dele dem rundt og gerne tilbage til de samme borgere igen, total.
Udryd millionindtægterne. Sådan kan socialdemokraternes og SF’s skatteudspil udlægges. I hvert fald har de begået et forslag om, at indkomster over 1 million kr. om året beskattes særligt hårdt.
Skatten forventes at indbringe et provenue til statskassen på 1 milliarder om året. Men det forudsætter mindst to ting. For det første, at de selvstændige med millionindkomster ikke flytter rundt på indkomsten mellem år. For det andet, at de højtlønnede ikke flytter til udlandet og f.eks. betaler lavere skat der, eller endnu værre, måske får arbejde i udlandet i stedet for i Danmark. Nogle vil arbejde mindre. Udlændige vil fravælge Danmark. Resultatet af den særlige skat på millionindkomst bliver, at arbejdsudbuddet falder. Det er sandsynligvis nogle af de højproduktive der rejser. Dermed vil Danmark få svært ved at ændre på det kedelige faktum, at vi er det land blandt OECD’s 30 medlemslande, med den 3. laveste produktivitetsvækst i perioden 1997-2007.
Med forslaget vil Socialdemokraterne og SF formentlig skabe større lighed. Men Danmark er i forvejen det land i verden, der har den laveste ulighed. Med forslaget er det mest sandsynlige at Danmark bliver et endnu mere lige samfund, men blot på et lavere niveau, da de rigeste fortrækker eller bare sætter tempoet ned. Alle taber på det.
I Socialdemokraternes og SF’s skatteudspil indgår at folk med en usund livsstil skal betale mere til sundhedsvæsnet. Rygere, sodavandsnarkomaner og sukkergrise skal betale mere i afgifter, omtrent 3,9 milliarder kr.
De to partier har for alvor sat gang i den socialistiske sport nr. 1, nemlig at hive penge op af borgernes lommer. Der eksisterer en opfattelse blandt disse partier om, at velfærd kun kan skabes, hvis borgernes penge først har været en tur inde over de offentlige kasser og derpå fordeles rundt i systemet igen.
Der er bare et problem med partiernes skatteudspil. Det er de fattigste, der er de største syndere. Forslaget vender socialt set den tunge ende nedad. Det ved de to partier og Villy Søvndal har da også meddelt, at de økonomisk svage vil blive kompenseret ved skatteudspillet!
På den måde er billedet af to partier, der med den ene hånd hiver penge op af borgernes lommer, for derefter med den anden hånd at dele dem rundt og gerne tilbage til de samme borgere igen, total.
