Bankunion betyder, som bekendt, at det bliver fællesskabet, der skal redde bankerne. En bankunion hæfter for gælden i andre lande, inkl. andre landes banker. Bankerne forpligter sig til at redde deres konkurrenter, mens staterne holder sig udenfor.
Kommer en større bank i vanskeligheder, vil regeringen så være villig til at vente, indtil der bliver truffet en beslutning i Bruxelles eller Frankfurt, i stedet for selv at tage en nødvendig beslutning for at undgå en recession og stigende arbejdsløshed?
Hvordan fordeles finansieringsbyrden mellem de stærkere og de svagere banker, dvs. finansieringen til redningsfonde for europæiske banker?"
Er danske politikere parate til at sende magten over landets større banker til EU?
Er politikerne klar til at overdrage ansvaret for at løse finansielle kriser i deres eget land til EU?
En fælles indskydergaranti??? - En fælles indskydergaranti betyder, at sunde banker vælter ekstra udgifter til dækning af svage sydeuropæiske banker over på deres egne kunder. - Tiden er slet ikke moden til fællesfinansieringen af fonde og indskydergarantien.
Fælles indbetaling til en fond for nødlidende banker betyder, at penge fra sunde banker i Nordeuropa bruges til at holde mindre sunde institutter i Sydeuropa i live.
De stærke banker og de stærke bankers kunder skal betale for de svage banker og de svage bankers kunder. - Oh, Danmark.....!
Holger Steltzner, medredaktør for Frankfurter Allgemeine Zeitung siger: "Frankrig og Sydeuropa fejrer kollektiviseringen af bankgælden gennem bankunionen (dvs, bankgælden fra enkelte lande overføres til fællesskabet) og den kendsgening, at tilsynet bliver bragt ind under ECB, som jo alligevel finansierer bankerne. For de vaklende banker i Sydeuropa og Irland er det en kæmpesucces, fordi de dermed kan fordele de milliardstore gamle gældsbyrder på skuldrene af alle euro-skatteydere."
