Denne artikel blev bragt i går 1. januar i Politiken som min faste klumme Modpol. I NAT fejrede danskerne nytår. Og i dag har de tømmermænd.
Velkommen til tilværelsen. Det er et af tilværelsens vilkår, at vores handlinger har konsekvenser.
Nogle konsekvenser var vi hellere fri for.
Men selv denne 1. januar må vi indrømme, at det utopiske alternativ, nemlig en konsekvens-og ansvarsfri tilværelse, ville være ubærligt.
Filmen 'Groundhog Day' (med den danske titel ' En ny dag truer') med Bill Murray og Andie MacDowell i hovedrollerne beskriver den konsekvensfri tilværelses forbandelser. I filmen bliver tv-meteorologen Phil (spillet af Murray) fanget i et loop, hvor han er tvunget til at gennemleve den samme dag igen og igen.
Ligegyldigt hvad han gør i løbet af dagen, vågner han næste morgen op i den samme seng i nøjagtig samme tilstand, som dagen før og møder nøjagtig den samme dag.
I starten er han begejstret over, at selv de værste udskejelser ikke har nogen konsekvenser, der rækker ud over 24 timer. Men efterhånden bliver Phil mere og mere nedtrykt over det udsigtsløse i det konsekvensløse.
DEN KONSEKVENSLØSE tilværelse er udsigtsløs og derfor meningsløs, fordi konsekvenserne af vores handlinger er livets nerve. Litteratur, film og teatret kredser om dette helt centrale aspekt ved livet: at vi mennesker er sat i verden for at vælge. Og at de valg, vi træffer, har konsekvenser. Ethvert valg indebærer en risiko for at vælge forkert - ofte endda en stor risiko. Det er i konsekvenserne af de valg, vi træffer, at dramaet og spændingen ligger.
Tænker og nobelpristager i økonomi Friedrich von Hayek påpeger i et af sine hovedværker, 'The Constitution of Liberty' fra 1960: »Frihed indebærer ikke alene, at individet har valgets mulighed og byrde; den indebærer også, at han må bære konsekvenserne af sine handlinger og vil modtage ros eller bebrejdelse for dem. Frihed og ansvar er uadskillelige (...) Et frit samfund kan ikke fungere eller opretholdes, medmindre dets medlemmer anser det for retfærdigt, at hvert individ indtager den position, som følger af hans handlinger, og accepterer den som en følge af sine egne handlinger«.
IFØLGE HAYEK kan et frit samfund ikke fungere og opretholdes uden det princip, at borgerne selv bærer ansvaret for deres livssituation. Hvorfor? Fordi en antagelse om, at borgerne ikke er ansvarlige, bringer statsmagten i samme position over for borgerne som den position, forældre befinder sig i over for deres børn. Borgerne bliver som børn ansvarsfri, og indgreb over for borgernes frihed bliver derfor legitime - ja, endda en moralsk forpligtelse.
Det er statens opgave at sikre, at borgerne spiser sundt, motionerer, ikke ryger, har tag over hovedet, en indkomst på mindst halvdelen af medianindkomsten, en uddannelse osv. Det er ikke længere nok, at staten skal sikre ordnede forhold, således at alle kan vælge at spise sundt eller vælge, om de vil have en uddannelse.
Nej, de skal rent faktisk spise sundt. De skal rent faktisk have en uddannelse.
Til gengæld vil staten påtage sig konsekvenserne af vores handlinger. Omkring en kvart million voksne mennesker modtager således en kontanthjælp, som sikrer de fleste af dem en arbejdsfri indtægt, som svarer nogenlunde til, hvad lavtlønnede tjener ved fuldtidsarbejde - gevinsten ved arbejde er kun nogle få hundrede kroner om måneden. Det skal altså ikke have nogen økonomiske konsekvenser, om man arbejder eller er arbejdsfri. Tværtimod betragtes det som uacceptabelt, hvis der gennemføres reformer såsom starthjælpen, som sikrer, at folk uden beskæftigelse har lavere rådighedsbeløb end folk i beskæftigelse. Sådan må det ikke være. Rent økonomisk skal tilværelsen være konsekvensfri.
MAN VIL heller ikke acceptere, at geografisk placering har konsekvenser. Livet i Udkantsdanmark må ikke adskille sig fra livet i byerne. Det forlanges, at politikerne på Christiansborg sikrer dette. Alle kommuner skal have nogenlunde samme serviceniveau.
Derfor har vi udligningsordninger, som overfører milliardbeløb fra kommuner med høje skatteindtægter til kommuner med lave skatteindtægter.
Hvis man investerer i en bankaktie, må det ikke have negative konsekvenser. Man må ikke tabe penge på bankaktier. Derfor gennemførte politikerne redningspakker under finanskrisen og nu igen for at redde banker, der har været så uforsigtige at låne for mange penge til bl. a. den græske stat.
Men helt konsekvensfri har politikerne ikke formået at gøre tilværelsen. Heldigvis. Så plej dine tømmermænd, og nyd dem. Det er dine helt egne. Godt nytår.
