Begrebet en "psykisk kampskade" blev nærværende da oberst Lars Møller udsendte sin bog "VI SLÅR IHJEL,og lever med det." Siden da er begrebet blevet en del af diskussionen om veteranernes forhold.efter deres indsættelse i kamp i udlandet,p.t. i Afghanistan.Man har set veteraner stå frem i TV og forklare eftervirkninger fra kampene i form af Post Traumatisk Stress Syndron,der er betegnelsen for en vis psykiatrisk eftervirkning.
Sammenhængen mellem fysiske og psykiske kampskader i krig er kompliceret.Beskrivelserne af psykiske kampskader er ikke almindelige fra tidligere historiske kilder,hvorimod andre kampskader er velbelyst.Kigger man lidt tilbage i historien findes der imidlertid beskrivelser,der omtaler begrebet,uden at man tidligere var klar over,hvad det drejede sig om.
Herodot beskrev slaget ved Marathon i 490 før vores tidsregning,hvor en stor persisk hær gik i land ved Marathon-bugten,og overraksede Grækerne.Grækerne angreb i hast den overlegne persiske styrke, og efter en hård kamp lykkedes det at drive Perserne tilbage til deres skibe.I sin beretning skriver Herodot bl.a." En Athenienser,Epizelus,havde kæmpet med stor tapperhed,menhan mistede synet,skønt han hverken var såret på kroppen eller ramt af kasteskyts,og han forblev blind hele sit liv."Idag ved vi,at uanset,hvor tapper,man er,så beskytter det ikke mod en "psykisk kampskade".
Under Krimkrigen,der på grund af bl.a. Florence Nighhtingale er særligt beskrevet på skadefronten, døde 20 % af de sårede soldater.Under Første verdenskrig,6,1 %, Under Anden Verdenskrig,4,5 % og under Koreakrigen 2,5%.Der findes derimod ingen oversigt over udbredelsen af de psykiske kampskader.Der er ingen grund til at tro,at tidligere soldater ikke også mærkede virkningerne af ekstrem stress under kamp,og at nogle også pådrog sig psykologiske skader,men statistik er sjælden,fordi man ikke vidste,hvad det var.Er vores soldater i dag bedre end dem,der kæmpede i Første Verdenskrigs skyttegrave,eller de,der gik i land i Normandiet.Nej.Vi er ikke bedre end vore forgængere,og vi er ikke ringere.
Der er ingen tvivl om,at psykiske kampskader har ændret sig op igennem historien.Samspillet mellem samfundet og soldatens vilkår har helt sikkert spillet ind.De barbarer,der blev udsat for kateskyts fra romernes katapulter omkring år 0,har formentlig oplevet den samme frygt som soldaterne på vestfronten under Første Verdenskrig.Tiden f.eks. til at sove under krig,er blevet mindre,indtil man under Anden Verdenskrig førte operationer både dag og nat.Mangel på søvn er er en af de største årsager til kampskader.Alligevel ville en romersk soldat ikke bryde sammen på grund af de samme hændelser som en moderne soldat,fordi han i sin tilværelse oplevede betydeligt barskere forhold i sit dagligliv.
Der findes ikke en univerel form for "psykisk kampskade."Hvis man undersøger beretningerne for de tidligere konflikter(Krimkrigen,Boerkrigen) er der ingen,der henviser til flashback-oplevelser.Blandt veteraner fra Første verdenskrig er der 0,5 %,fra Anden Verdenskrig 1,4 %,der henviser til flashback,hvilket skal ses i sammenhæng med senere erfaringer,hvor rigtig mange beskriver disse oplevelser.
Mangel på søvn og fysisk udmattelse er to af de væsentligste årsager til,at man kan udvikle en psykisk kampskade.Salig general Patton er citeret for at sige ,at "udmattelse gør os alle til kujoner". Men,når vi nu ved,at stress er det farligste for en kriger,og at mangel på søvn er en af de største årsager til,at vi bliver skubbet over mod de stress-relaterede skader,sygdom og PTSD,er det ikke raketvidenskab at mene,at søvndiciplin er en god ting.
