Hvem siger, at et demokrati absolut skal tage halvdelen af sine borgeres indkomst i skat?
I stedet for at kritisere Gerard Depardieu for at flytte til et diktatur, burde man måske i stedet stille spørgsmålet: Hvis demokratiet er så godt, hvorfor skubber det så cremen af sin befolkning og virksomheder bort?
Fejlen ligger i selve demokratiet. Der synes at være en mekanisme, som siger, at et demokrati medfører en velfærdsstat, som så igen medfører høj skat og lav vækst. Man forsøger at skyde skylden for krisen på grådige bankfolk, neoliberalister, markedet o.s.v. Havde det ikke været for den byrde af velfærd, som demokratiet havde skabt, så ville det hele blot være krusninger på vandet.
Nu er europas velfærdsstater blevet til ustabile korthuse, der svajer ved den mindste vind. Og på grund af demokratiet, tør politikerne ikke gøre det nødvendige. Tværtimod har Hollande gjort det stik modsatte og forstærket velfærdens kvælergreb om Frankrig.
Hvad med om demokratiet begyndte at se på sine egne svagheder og arbejde med dem. Hvordan undgår man, at et demokrati bliver til et flertalskleptokratur hvor andre folks penge skal løse alle problemer. Lidt ironisk kan man sige, at økonomisk ansvarlighed er blevet en by i Rusland.
Udgør diktaturer en unfair konkurrence overfor demokratier, fordi de ikke skal opfylde de samme krav. Dette burde ikke være tilfældet, da demokratiernes retssystemer og garanti for ejendom ikke kan matches af diktaturerne. Desværre er den forslugne velfærd i færd med at undergrave det hele.
Det kræver ansvar at leve i et demokrati. Det ansvar har ikke været tilstede i Vesteuropa de sidste 50 år, hvor demokratiet er blevet udmøntet i en uansvarlig kræven ind af velfærdsgoder. Og når nogen så flygter, fordi de kan se at de kommer til at betale en for stor del af regningen, ja så får de kritikken.
Demokratiets fornemste juvel er ytringsfriheden og debatten. Men hvad er ytringsfriheden værd, når den bruges til at ytre sig om hvor svært man har det og at staten bør hjælpe. Demokratiet fejlede den gang antallet af stemmeberettigede offentligt ansatte og velfærdsmodtagere oversteg antallet af privatansatte.
Demokratiet er derfor afhængig af dets deltageres tilgang. USA klarer sig langt bedre end Europa, fordi der er en selvstændighedskultur. Dette afspejler sig i debatten og demokratiet. I Vesteuropa bør vi begynde at debattere nødvendigheden af vores egne velfærdssystemer, frem for at debattere Depardieus moral.
