Debatten flyver om hvorvidt staten skal sælge DONG andelen til Goldman Sachs. Og mens LA politikerne i dette hjemmebane-forum tilsyneladende ingen problemer har med at sælge til GS, så er bekymringen større i andre kredse.
Men er den velbegrundet? Hvad kommer den af? - Her er mit bud.
Frygten for Goldman Sachs opstår jo når firmaet har en moral der gør at de ved tidligere lejligheder (ifbm subprime lån) har spekuleret mod deres egne kunder. (Det kan man f.eks læse om her: http://www.huffingtonpost.com/2010/04/16/goldman-sachs-fraud-expla_n_540938.html#s81812title=Goldman_Creates_A)
Hvad sker der så når man lukker dem ud i et monopolistisk el-marked, hvor de selv kan lave prisdannelsen? Langt de fleste vælgere mener øjensynligt at det vil være for 'fristende' for GS at maksimere deres udbytte gennem en højere slagspris.Og hvad med forsyningssikkerheden?
Vi har tidligere set hvordan en anden storkapitalistisk aktør - Nemlig Enron - påvirkede det californiske elmarked med stigninger i el-prisen der i perioder var på 800% !!!! Og i løbet af Enrons storhedstid som spekulanter på elbørsen steg antallet af 'power outages' eksplosivt, fordi Enron folkene tjente penge ved at købe billige el-kvoter og derefter beordre kraftværker slukket, så de kunne sælge de samme kvoter til en meget højere pris.(kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/California_electricity_crisis)
Hvis man tør tage chancen for at GS udviser en stor forretningsmoral, så er salget sikkert en fin idé. Men ellers kan det da godt undre at der ikke er en eneste politiker der har talt for at gennemføre et salg gennem en børsnotering, og så lave en efterfølgende liberalisering af markedet for El.
En sådan liberalisering synes jeg var meget succesfuld dengang man liberaliserede markedet for bilsyn (efter salget af SB).
