I debatten omkring efterlønnen nævnes tit to faktorer til at "efterlønnere" har brug for efterløn:
1) Efterlønnere har hårdere jobs end akademikere, og slides derfor mere.
2) Efterlønnere er længere på arbejdsmarkedet end akademikere.
Argument 1 er sikkert korrekt nok, men husk lige på, at kontorjobs heller ikke er sundt for kroppen.
Kontorjobs giver ofte rygproblemer, holdningsproblemer, muse- og keyboardskader, stress-problemer, osv. Kontorjobs er altså ikke fuldstændigt slid-frit. Personligt har jeg selv haft rygproblemer og muse-keyboard-skader i snart 8 år, og er nødt til at træne 3 gange ugentligt, for at holde smerterne bare nogenlunde på afstand, og gå til kiropraktor jævnligt også. Og jeg er kun 35 år, og har dyrket masser af motion gennem livet. Det var åbenbart ikke nok.
Men det er argument 2 jeg er efter. At efterlønnere er længere på arbejdsmarkedet end akademikere. Men passer det nu virkeligt også? Eller er det blot et pseudo-argument?
Når en håndværker/sosu-assistent starter med sit arbejde et sted mellem 15 og 18-års alderen, så går han/hun igang med sit håndværksarbejde.Og her starter sliddet på kroppen så.
Men hvad gør en akademiker når han/ hun begynder på sit job? Typisk sidder de på kontor.
Men hvad er egentligt forskellgen på, at sidde på kontor 37 timer om ugen, og at sidde i gymnasiet i 30-32 timer om ugen + hjemmearbejde?
Eller forskellen på at sidde på kontor, og så at sidde på universitetet 12-24 timer om ugen, og så sidde hjemme ved eget skrivebord for resten af studietiden, som nemt løber op i 37-40 timer om ugen?
Er det virkeligt først den dag, at akademikerne modtager løn for deres arbejde, at sliddet begynder?
Det tager vel næppe meget mere end 5-10 sekunder at regne ud, at nej, sliddet starter ca. samtidigt som sliddet på håndværkere og SOSU-assistenter.
Argumentet om, at efterlønsgruppen er længere tid på arbejdsmarkedet er hermed et pseudo-argument, som ingen mening giver i en saglig debat. Arbejdets hådrhed / karakter, ja, men arbejdslivets længde?? Nej.
