Debatten raser om dovne Robert og Mette med de tre børn og piercinger i munden, og om hvorvidt der er beskæftigelse til alle?
Svaret på det spørgsmål er både nej og ja, det kunne der være, hvis...
Lad mig illustrere problemstillingen med et lille eksempel:
Der var i juli måned 146.586 ledige, svarende til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den samlede beskæftigelse i 2. kvartal 2012 var på 2,797 mio.
Hvis alle lønninger faldt med blot 2 pct., så ville private og offentlige arbejdsgiver for samme lønsum kunne beskæftige ca. 2,04 pct. flere. Med en samlet beskæftigelse på 2,797 mio., så svarer det til 57.100 flere fuldtidsbeskæftigede, og dermed en ledighed på 89.500 eller 3,8 pct. hvilket må regnes som fuld beskæftigelse.
Lavere lønninger ville også øge konkurrenceevnen, så en lønsænkning vil også sætte gang i eksporten og den hjemlige produktion, og det vil ydermere skabe ekstra arbejdspladser.
Helt sådan fungerer arbejdsmarkedet naturligvis ikke. Der er mange arbejdspladser med få medarbejdere, hvor en 2 pct. lønnedgang ikke ville udløse en hel fuldtidsbeskæftiget ekstra, det kræver jo omkring 50 ansatte, men i alle andre virksomheder ville det så øge profitabiliteten, og/eller priserne ville falde.
Eksemplet illustrerer alligevel meget godt, hvilken betydning fleksible lønninger har for økonomien, og hvordan stive overenskomster og høje mindstelønninger hindrer en hurtig tilpasning til fuld beskæftigelse.
Alle forøgelser af arbejdsudbuddet fører til øget beskæftigelse via et nedadgående pres på reallønningerne. Det gælder for S-SF's plan om "12 minutter mere om dagen", der skulle øge arbejdsbuddet med 15.000. Hvis de ikke skulle ende som ledige, så må lønningerne falde (relativt til, hvad de ellers ville være steget til) med måske en halv procent for at få dem i beskæftigelse. Det gælder også, når dagpengeperioden udløber for nogle ledige i slutningen af året: En forudsætning for, at der skal være job til dem (i fravær af økonomisk vækst) er, at lønningerne falder, så det bliver profitabelt at øge beskæftigelsen.
En væsentlig forudsætning for at få fuld beskæftigelse er således, at arbejdsmarkedet er fleksibelt, og at lønningerne er det. Jo mere fleksible lønningerne er, jo hurtigere til en forøgelse af arbejdsudbuddet føre til en tilsvarende forøgelse af beskæftigelsen.
Når visse fagforeningsbosser praler af, at fagforeningerne holder lønningerne oppe, så kunne de lige så godt prale af, at de holder arbejdsløsheden oppe, for de gør ikke det ene uden det andet.
Fleksible lønninger er nøglen til en hurtig nedbringelse af ledigheden.
