Er danskerne racistiske? – Et perspektiv fra Kina

Jeg hører så meget snak om den forfærdelige “racisme” i Danmark

Ikke angivet Ikke angivet,

14. februar 2013

Jeg hører så meget snak om den forfærdelige “racisme” i Danmark. Det er klart at der nogle folk der er racistiske, men det er et fåtal. Jeg har nu boet i Nanjing, Kina i et halvt år og vil berette lidt om hvordan det er her. Efter det jeg har oplevet her må jeg konstatere at danskerne stort set ikke kender til racisme.

Jeg har nu mange kinesiske venner, de er alle sammen meget venlige mennesker. De fleste kommer fra den kinesiske middelklasse eller øvre middelklasse. Flere af dem har på eget initiativ startet i samtale i retningen af:

”Hvad syntes du om sorte mennesker? Jeg syntes de ser så skræmmende ud”

”Jeg syntes sorte mennesker lugter dårligt af natur, hvad syntes du?”

Og masser af andre meget politisk ukorrekte samtalestartere. Jeg har snakket med flere sorte mennesker som taler om at de oplever diskrimination i det kinesiske samfund. Blandt andet var jeg på en date med en pige fra Sydafrika som var blevet nægtet et job som engelsklærer med den begrundelse af børnene ville være bange for hende. Altså rimeligt eksplicit på grund af hendes race. Rigtigt mange kinesere er racistiske i ordets egentlige forstand.

Hver gang jeg bliver mødt med racistiske kommentarer om sorte mennesker prøver jeg at diskutere med folk og fortælle dem at det er rimeligt fjollet, at der ikke er noget biologisk rationale bag det osv osv. Det er en debat det kun er mulig fordi folk er så åbne omkring deres racisme.

Jeg havde et sidejob som engelsklærer en overgang. Efter min vikarkontakt var min afløser endnu ikke kommet tilbage så jeg prøvede at skaffe en afløser som en tjeneste til min arbejdsgiver. Det viste jeg at være lidt af en opgave, ikke nok med at man skulle finde en afløser så skulle det også helst være en HVID afløser. Jeg trak i alle mine kontakter og blev ringet og en fyr der talte strålende engelsk med australsk accent. Dog kom det frem at han var kineser der var opvokset i Australien. ”Dur ikke!” fik jeg at vide af min tidligere arbejdsgiver. Det gik ikke med en asiat selvom den person talte flydende engelsk. Det skulle være en udlænding, allerhelst en hvid person, så forældrene ville få et indtryk af at børnene lærte ”rigtig” engelsk. Det var ikke min arbejdsgiver der var racistisk, det var hendes kunder. Til sidst accepterede min arbejdsgiver en sort pige fra Belgien af mangel på bedre. Jeg er sikker på at den australsk fødte kineserne ville havde gjort et langt bedre job dog. Så i sidste ende kunne jeg konkludere to ting fra den oplevelse:

(1) Min arbejdsgiver ville hellere acceptere end sort lærerinde end af aflyse timen, så racismen var ikke ”absolut”.

(2) Den person der blev udsat for allermest racisme i den sammenhæng var faktisk den australskfødte kineser – på trods af at han havde samme race som arbejdsgiveren.

På trods af Kinas meget marxistiske fortid så er politisk korrekthed et stort set ukendt begreb her. Der er ikke ret mange restriktioner ala. §266b og andre anti-diskriminationslove. For eksempel ser jeg jævnligt jobopslag der stiller meget specifikke krav til ansøgeres alder og højde! Jeg har også set jobopslag som søgte dørmænd, de ville kun have sorte mennesker.

På trods af at jeg i dette land ser så megen snæversynethed så mener jeg som liberal ikke at der skal indføres love der forbyder, for eksempel, diskriminerede jobopslag.

Her et eksempel på hvorfor ikke:

Over jul og nytår var mine forældre i Nanjing for at besøge mig. Fra deres hotelværelse på 17 etage fik vi øje på en bar som vi tænkte det kunne være sjovt at besøge. Men da vi kom frem til indgangen fik jeg et chok. Der stod et stort skilt hvorpå der stod: ”JAPANERE OG HUNDE INGEN ADGANG”.

Min kæreste er japaner og derfor besluttede vi straks at vi ikke støtte en sådan bar med vores penge. Selv hvis min kæreste ikke var japaner ville vi højst sandsynligt undgå en sådan bar.

I dette tilfælde jeg er ydret tilfreds med at det er ikke er ulovligt er opsætte sådanne åbenlyst racistiske skilte. I det tilfælde en velmenende politiker havde fået det gjort ulovligt var jeg i så fald blevet lokket til at støtte en dybt racistisk bar som slet ikke ville støtte.

Hvis vi forestiller os at min kæreste var med mig den dag og en velmenende lov havde fået fjernet skiltet ville katastrofen i så fald være dobbelt. To parter, hvoraf ingen af dem har lyst til at handle med den anden, er blevet lokket til at indgå en handel og støtte op om folk som de egentligt slet ikke kunne lide – blot for at opretholde ”tonen”.

Den bar ligger 3 minutters gang fra hvor jeg bor. Eftersom jeg ofte drikker øl har baren allerede tabt en masse forretning på at have et så racistisk skilt stående. Så det er ikke uden konsekvens. Dog skal det nævnes at den bars foragt for japanere nok har noget at gøre med Nanjings noget specielle historie.

Hvad enten racismen var begrundet eller ej kunne jeg ud fra denne oplevelse konkluderede jeg at en lov mod racistiske skilte ikke fjerner racismen, den skjuler den bare og umuliggør en debat eftersom den sande bevæggrund er blevet kriminaliseret.

Jeg er grundlæggende bare træt at af høre om at danskerne er racister. Sammenlignet med alle andre lande og især Kina så er danskerne bestemt ikke et racistisk folkeslag. Det er derimod ordet racisme der har mistet sin egentlige betydning og nu er så omfattende at vi alle er racister.