Mænd er i dag overrepræsenteret på chefgangene. Det kan der være mange forklaringer på. "Kvinder vil ikke være ledere" er en af de forklaringer, der har været fremført. Den forklaring køber Lotte Grostøl ikke. I Berlingske Tidenden d. 12 marts henviser hun til en undersøgelse der viser, at 3 ud 4 kvindelige DJØF’ere gerne vil være ledere.
Hurra for det. Det er da kun positivt at man har en ambition med sit arbejdsliv. Men fordi mange kvinder har ambitioner om en ledelsespost, er det vel ikke ensbetydende med at de alle er kvalificerede?
Det mener Lotte Grostøl tilsyneladende. Hun undrer sig over den lavere andel af kvindelige ledere, når så mange kvinder gerne vil. Hun mener derfor kønskvotering er et legitimt redskab at indføre, fordi det vil gøre kvinders kompetencer mere synlige. Flere kvinder vil gerne være ledere og derfor må staten træde til med positiv særbehandling. Det manglede da bare! Men der er flere fejlslutninger forbundet med den konklusion...
Fordi flere kvinder gerne vil være ledere, er det ikke ensbetydende med at alle prompte kan få realiseret deres ønske. Der findes sikkert også mange i Danmark, der har et ønske om at blive Statsminister. Men det giver vel ikke alle ret – eller for den sags skyld kvalifikationerne til at blive det.
At kvoter skulle gøre kvinders kvalifikationer mere synlige kan også diskuteres. Kønskvoter vil betyde, at kvinder bliver bedømt på deres køn og ikke på deres kvalifikationer. At kønskvotering skulle synliggøre kvinders kvalifikationer er svært at få øje på. Fordi en bestemt kvote skal opfyldes, vil kønskvotering tilsidesætte kvalifikationer til fordel for kønnet. Kvinders kvalifikationer vil nærmere blive usynlige ved end indførelse af kønskvotering.
At flere kvinder ønsker en ledelsespost samtidig med at der er en overrepræsentation af mandlige ledere, gør ikke kønskvotering til en legitim løsning. Kønskvotering vil skabe et rekrutteringsgrundlag baseret på køn og ikke på den enkeltes kvalifikationer. Kvinder og mænd har i dag de samme muligheder og er sikret lighed for loven. Ligestillingen har vundet sit indpas i det danske samfund.
En indførelse af kønskvotering vil derimod få ligestilling til at handle om den 'lige fordeling' i tørre tal og statistikker. Her vil ligestilling først accepteres som et faktum, når Hr. og Fru. Danmark har støvsuget lige mange gulvtæpper i hjemmet eller bestridt det samme antal bestyrelsesposter.
Ligestilling bør være et udtryk for, at alle borgere, uanset køn, har lige muligheder for at udfolde sig der, hvor de har lyst. Og hvor det er kvalifikationer og kompetencer, og ikke kromosomsammensætningen, der afgør udfaldet. Et ønske om en lederstilling bør ikke være et kvalitetsstempel i sig selv.
Hurra for det. Det er da kun positivt at man har en ambition med sit arbejdsliv. Men fordi mange kvinder har ambitioner om en ledelsespost, er det vel ikke ensbetydende med at de alle er kvalificerede?
Det mener Lotte Grostøl tilsyneladende. Hun undrer sig over den lavere andel af kvindelige ledere, når så mange kvinder gerne vil. Hun mener derfor kønskvotering er et legitimt redskab at indføre, fordi det vil gøre kvinders kompetencer mere synlige. Flere kvinder vil gerne være ledere og derfor må staten træde til med positiv særbehandling. Det manglede da bare! Men der er flere fejlslutninger forbundet med den konklusion...
Fordi flere kvinder gerne vil være ledere, er det ikke ensbetydende med at alle prompte kan få realiseret deres ønske. Der findes sikkert også mange i Danmark, der har et ønske om at blive Statsminister. Men det giver vel ikke alle ret – eller for den sags skyld kvalifikationerne til at blive det.
At kvoter skulle gøre kvinders kvalifikationer mere synlige kan også diskuteres. Kønskvoter vil betyde, at kvinder bliver bedømt på deres køn og ikke på deres kvalifikationer. At kønskvotering skulle synliggøre kvinders kvalifikationer er svært at få øje på. Fordi en bestemt kvote skal opfyldes, vil kønskvotering tilsidesætte kvalifikationer til fordel for kønnet. Kvinders kvalifikationer vil nærmere blive usynlige ved end indførelse af kønskvotering.
At flere kvinder ønsker en ledelsespost samtidig med at der er en overrepræsentation af mandlige ledere, gør ikke kønskvotering til en legitim løsning. Kønskvotering vil skabe et rekrutteringsgrundlag baseret på køn og ikke på den enkeltes kvalifikationer. Kvinder og mænd har i dag de samme muligheder og er sikret lighed for loven. Ligestillingen har vundet sit indpas i det danske samfund.
En indførelse af kønskvotering vil derimod få ligestilling til at handle om den 'lige fordeling' i tørre tal og statistikker. Her vil ligestilling først accepteres som et faktum, når Hr. og Fru. Danmark har støvsuget lige mange gulvtæpper i hjemmet eller bestridt det samme antal bestyrelsesposter.
Ligestilling bør være et udtryk for, at alle borgere, uanset køn, har lige muligheder for at udfolde sig der, hvor de har lyst. Og hvor det er kvalifikationer og kompetencer, og ikke kromosomsammensætningen, der afgør udfaldet. Et ønske om en lederstilling bør ikke være et kvalitetsstempel i sig selv.
