Oversigt

  • Indland
  • Udland
  • Debat
  • Video
  • Podcast
180Grader
  • Cookie præferencer
  • Profil
  • Log ind
  • Log ud
  • Registrer
  • Nyhedsbrev
logo
  • Nyheder
    • Indland
    • Indland
    • Politik
    • Samfund
    • Kriminalitet
    • Udland
    • Udland
    • Europa
    • USA
    • Internationalt
    • Erhverv
    • Erhverv
    • Økonomi
    • Tema
    • tema
  • Debat
    • Debatindlæg
    • Læserbreve
    • Debatindlæg
    • Kommentarer
    • Kronikker
    • Blogs
    • Blogs
    • Ledere
    • Ledere
  • Kultur
  • Video
  • Podcast
  • Søg

Enhedslisten fortsætter kampen for at få IS-børn til Danmark - kræver barn "hjemtaget" omgående

Rosa Lund og Enhedslisten mener, at en 4-årig pige med ptsd skal evakueres fra Syrien til Danmark omgående. (Arkivfoto)

Rosa Lund og Enhedslisten mener, at en 4-årig pige med ptsd skal evakueres fra Syrien til Danmark omgående. (Arkivfoto)

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

08/04/2021 09:25

Lars Bjørknæs

En 4-årig pige med en formodet posttraumatisk stressforstyrrelse sidder fortsat i Al-Roj-lejren i Syrien.

Regeringens støtteparti Enhedslisten vil have en 4-årig pige med posttraumatisk stressforstyrrelse (ptsd), der sidder i syrisk fangelejr, til Danmark omgående.

Det siger rets- og udlændingeordfører Rosa Lund (EL).

- Vi har længe vidst, at denne pige var rigtig syg. Allerede i november kom det frem, at hun havde ptsd. Det kan kun gå for langsomt med at få den pige hjem, siger Rosa Lund.

For mere end to måneder siden oplyste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge Politiken på et lukket samråd, at regeringen overvejede at hente pigen til Danmark. Men det er ikke sket.

Ifølge notatet forklarede Kofod, at Udenrigsministeriet 28. januar havde modtaget en vurdering fra en dansk ekspert i børnepsykiatri.

Ministeriet havde bedt eksperten gennemgå tidligere lægefaglige vurderinger, hvor pigen var blevet diagnosticeret med ptsd.

På det lukkede samråd sagde Kofod følgende ifølge Politiken:

- På den baggrund er det Udenrigsministeriets vurdering, at pigen falder inden for regeringens linje for, hvornår en eventuel medicinsk evakuering til Danmark skal overvejes.

Ifølge Enhedslisten skal pigen hentes til Danmark med sin mor. Netop det har længe været et politisk stridspunkt.

- Det, der står i pigens lægeerklæring, er, at hun vil få det værre, hvis hun bliver adskilt fra sin mor, siger Rosa Lund.

Regeringen har længe afvist at tage børnene hjem. Trods pres fra Enhedslisten og de andre støttepartier SF og De Radikale.

Fra regeringens side ønsker man nemlig ikke børnenes forældre til Danmark. Mødrene til børnene er rejst ned for at støtte den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) og har dermed vendt Danmark ryggen, lyder det.

I øjeblikket sidder i alt 19 børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre. I hvert fald hvad Udenrigsministeriet kender til. Disse er fordelt på seks mødre.

Mens der i den politiske diskussion diskuteres om 19 børn med dansk tilknytning, så står der i Politiets Efterretningstjenestes (PET) seneste rapport, at der i det nordøstlige Syrien opholder sig mindst 25 børn af personer udrejst fra Danmark.

PET skriver om forskellen, at " PET løbende modtager nye oplysninger", der kan påvirke estimaterne. Samt at det er vanskeligt at indsamle oplysninger i et konfliktområde. Det kan "samlet set" have indflydelse på, hvordan tallet bliver estimeret.

I påsken meldte regeringen ud, at den opretter en såkaldt taskforce, altså en arbejdsgruppe, som skal finde løsninger til at få børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre til Danmark. Uden deres forældre. Senest 15. maj skal arbejdsgruppen komme med løsninger.

Enhedslisten har kaldt arbejdsgruppen for en syltekrukke og er ikke med i kredsen af partier, som er enige om at nedsætte den.

Det er SF og De Radikale til gengæld. Her mener man, at børnene kommer til Danmark. Det kan Kofod dog ikke garantere.

- Vi frygter, at regeringen bare vil henvise os til den taskforce, der er nedsat. Men vi vil henstille til regeringen, at denne pige ikke har indtil maj, hvor en taskforce er færdig. Hun er meget syg.

- Vi vil blive ved med at presse på for, at børene kommer hjem. Særligt dem, der er rigtig syge, siger Rosa Lund.

Kilde: /ritzau/

Kan du lide, hvad du læser? Del gerne artiklen, så endnu flere kan få fornøjelse af den. Tak!

SENESTE NYT

Folketingets pressefoto af Mattias Tesfaye v/Steen Brogaard
Venstrefløjen svor det aldrig ville ske - men nu strammer den selv reglerne for statsborgerskab

20/04/2021 12:51

Foto : Lars Christensen
Analyse : Coronaen snart et overstået kapitel – for den følger influenza-sæsonen

20/04/2021 10:02

Loud sat til vægs af parodi om sig selv : Parodien har langt flere downloads end alle radiostationens programmer til sammen

20/04/2021 06:15

De seneste måneder har alle rejser til udlandet været frarådet, men fra onsdag erhvervsrejser ikke blive frarådet længere. (Arkivfoto)
Regeringen : Det er farligt at rejse på ferie - men ikke på erhvervsrejse i udlandet

19/04/2021 16:58

Pressefoto fra KL
Kaos om borgmesters kæmpe fratrædelsesgodtgørelse : Nægter at forholde sig til den – selv om afløseren for længst er udpeget

19/04/2021 13:00

Foto : Jeppe Falk
Giv Løkkes parti en chance - også selv om du ikke vil stemme på det

19/04/2021 09:55

Om Kontakt Send debatindlæg
Debatregler Annoncering Privatlivspolitik Arkiv
Log ind Registrer Log ud Profil Nyhedsbrev

© 2021 180Grader - Danmarks Borgerlige Netavis