Mie Harder skrev for nylig i et godt indlæg om velfærden version 2.0:
"... hvis velfærdsstaten skal fremtidssikres, er det nødvendigt at træffe de svære valg nu. Den brede middelklasse er blevet forkælet i mange år og må indstille sig på at klare flere ting selv. I stedet skal vi tage bedre hånd om de svageste borgere i samfundet.
Vi må holde op med at bilde os selv og hinanden ind, at vi kan få det hele. Det er tid til at sende den danske model til eftersyn og tage en fordomsfri diskussion af hvilke opgaver, staten bør løse, og hvilke opgaver, der falder under borgernes personlige ansvar."
Franklin D. Roosevelt sagde vist nok om sine sociale reformer i 1930ernes kriseramte USA, at han gjorde det for at redde kapitalismen. På samme måde kan man sige om de kommende, nødvendige reformer af den danske model, at "vi gør det for at redde velfærdsstaten".
Jeg skriver optimistisk 'de kommende reformer', for jeg er overbevist om at det kan lykkes at afmontere den automat-socialdemokratisme, der har præget den offentlige debat de seneste fire-fem årtier.
Men skal liberale ideer have gennemslagskraft, så skal der fremlægges et minimumsprogram for liberalisme i Danmark, som kan samle bredt.
De socialliberale må være parate til at skære mere skarpt, principielt og konsekvent, og anarkokapitalisterne må se i øjnene, at nul-stat er utopisk i indeværende århundrede.
Reformområder til debat:
- efterlønnen skal væk
- kortere dagpengeperiode
- su'en skal omformes til lån (den medfører alligevel ikke øget social mobilitet)
- børnehaver og vuggestuer skal privatiseres (men børneforældre skal have skattefradrag)
- privatisering af den almene boligsektor?
- hjælpemidler til ældre og handicappede må skæres til det 'mest nødvendige' og der må en grad af egenbetaling til (der må også nytænkes på området med f.eks. bofællesskaber, så hver enkelt ældre/handicappede ikke har krav på egen hjælper i eget hus, således at indsatsen kan rationaliseres)
- ulandsbistanden skal væk (ikke fordi vi ikke vil hjælpe fattige mennesker, men fordi den største hjælp er reel frihandel, og fordi den hjælp vi giver pt., snarere synes at være en bjørnetjeneste)
- væk med landbrugsstøtten og andre former for forældet erhvervsstøtte
- afhænde statens andel af SAS
- momsen skal sænkes markant (den er jo egentlig en slags kopskat)
- moms på restaurations- og forlystelsesbranchen skal fjernes (det er især i servicefagene at nye job skal skabes)
- topskatten skal væk og erstattes af en flad skat (dels fordi det er retfærdigt, dels fordi det vil øge incitamentet til at etablere virksomhed og skabe rigdom og arbejdspladser)
- statstøtten til medier skal væk, TV2 sælges og DR skæres ned til én tv-kanal og to radiokanaler med klare public service-profiler
- folkekirken skal privatiseres
- evt. voucher-ordning for folkeskolen?
- reformer af sundhedsvæsnet?
Der er garanteret folk som har bedre, andre eller yderligere forslag. Lad os få dem på banen og være mere offensive. På en positiv måde, så liberal kritik ikke bare bliver til anti-socialdemokratisme.
"... hvis velfærdsstaten skal fremtidssikres, er det nødvendigt at træffe de svære valg nu. Den brede middelklasse er blevet forkælet i mange år og må indstille sig på at klare flere ting selv. I stedet skal vi tage bedre hånd om de svageste borgere i samfundet.
Vi må holde op med at bilde os selv og hinanden ind, at vi kan få det hele. Det er tid til at sende den danske model til eftersyn og tage en fordomsfri diskussion af hvilke opgaver, staten bør løse, og hvilke opgaver, der falder under borgernes personlige ansvar."
Franklin D. Roosevelt sagde vist nok om sine sociale reformer i 1930ernes kriseramte USA, at han gjorde det for at redde kapitalismen. På samme måde kan man sige om de kommende, nødvendige reformer af den danske model, at "vi gør det for at redde velfærdsstaten".
Jeg skriver optimistisk 'de kommende reformer', for jeg er overbevist om at det kan lykkes at afmontere den automat-socialdemokratisme, der har præget den offentlige debat de seneste fire-fem årtier.
Men skal liberale ideer have gennemslagskraft, så skal der fremlægges et minimumsprogram for liberalisme i Danmark, som kan samle bredt.
De socialliberale må være parate til at skære mere skarpt, principielt og konsekvent, og anarkokapitalisterne må se i øjnene, at nul-stat er utopisk i indeværende århundrede.
Reformområder til debat:
- efterlønnen skal væk
- kortere dagpengeperiode
- su'en skal omformes til lån (den medfører alligevel ikke øget social mobilitet)
- børnehaver og vuggestuer skal privatiseres (men børneforældre skal have skattefradrag)
- privatisering af den almene boligsektor?
- hjælpemidler til ældre og handicappede må skæres til det 'mest nødvendige' og der må en grad af egenbetaling til (der må også nytænkes på området med f.eks. bofællesskaber, så hver enkelt ældre/handicappede ikke har krav på egen hjælper i eget hus, således at indsatsen kan rationaliseres)
- ulandsbistanden skal væk (ikke fordi vi ikke vil hjælpe fattige mennesker, men fordi den største hjælp er reel frihandel, og fordi den hjælp vi giver pt., snarere synes at være en bjørnetjeneste)
- væk med landbrugsstøtten og andre former for forældet erhvervsstøtte
- afhænde statens andel af SAS
- momsen skal sænkes markant (den er jo egentlig en slags kopskat)
- moms på restaurations- og forlystelsesbranchen skal fjernes (det er især i servicefagene at nye job skal skabes)
- topskatten skal væk og erstattes af en flad skat (dels fordi det er retfærdigt, dels fordi det vil øge incitamentet til at etablere virksomhed og skabe rigdom og arbejdspladser)
- statstøtten til medier skal væk, TV2 sælges og DR skæres ned til én tv-kanal og to radiokanaler med klare public service-profiler
- folkekirken skal privatiseres
- evt. voucher-ordning for folkeskolen?
- reformer af sundhedsvæsnet?
Der er garanteret folk som har bedre, andre eller yderligere forslag. Lad os få dem på banen og være mere offensive. På en positiv måde, så liberal kritik ikke bare bliver til anti-socialdemokratisme.
