Vi har to forskellige fjender. Den fjerne fjende er Politisk Islam. Den nære fjende er dhimmi apologeterne, næret af ignorance, Multikulturalisme og Politisk Korrekthed.
Vore universiteter repræsenterer islamisk historie som en glorificeret triumf. Menneskeheden største øjeblik kom i Islam´s Gyldne Tid. Korstogene var det vestlige onde. Kulturelt selvhad manifesteres i at vise Vesten´s historie som undertrykkelse og Islam som befrieren. Kvinders undertrykkelse diskuteres sjældent i feministiske sammenhænge. Israel fordømmes, og jihadister præsenteres som ”frihedskæmpere”. Kristendommen kritiseres, Islam prises. Venstreorienterede progressive intellektuelle giver jævnlige foredrag på universiteter, mens konservative talere til tider forbydes at tale.
Dhimmi´er og de undertrykte eksisterer ikke på universiteter. Muslimer dikterer hvad der skal stå om Islam i tekstbøger.
Nyhedsmedierne offentliggør sjældent noget om islamisk doktrin. Det meste af den islamiske terror nævnes ikke. Der trækkes ikke linier fra det ene til det andet. Hver islamisk voldsbegivenhed ses isoleret og aldrig som en del af et mønster. Medierne nyder at følge op på dårlige nyheder om Islam med ”venlig tale”.
Den nære fjende finder gode grunde til ikke at offentliggøre Muhammedtegningerne, og finder gode grunde til at finde velbehag i at være dhimmi. Den nære fjende kritiserede Paven, da denne gav et historisk citat om Islam´s vold, selv da muslimer myrdede kristne i protest, og kaldte på Paven´s død.
En offentlig politik af Politisk Korrekthed og Multikulturalisme forbyder kritikken af Islam som værende racistisk og voldelig.
Eliten har en løsning for Islam. Krig er ondt og skaber lidelse. Hvis man behandler folk ordentligt, vil de behandle én godt. Det er en logisk vildfarelse, at hvis vi behandler andre ordentligt, så vil de behandle os godt. Dette er sandt hvis, og kun hvis, de følger Den Gyldne Regel.
Så hvis Den Gyldne Regel inspirer dig til ikke at være voldelig, og hvis din modpart også praktiserer Den Gyldne Regel, så er alt fint. Men hvis din modpart ikke bakker op om Den Gyldne Regel, så kan denne udnytte det.
Lad os tage tre hurtige historiske eksempler. Buddhisterne af fortidens Afghanistan var efterkommere af Alexander den Store´s krigere. Krigerne havde konverteret til Buddhismen´s pacfisme. Så kom Islam og myrdede hver eneste pacifist, der ikke ville konvertere til Islam. Resultatet blev, at Buddhismen blev udryddet i Centralasien.
Martin Luther King påtog sig Ghandi´s ikke-vold omkring borgerrettigheder. Hvorfor? Amerikansk kultur var gennemtrængt af Den Gyldne Regel, og vi forandrede os. Men når inderne praktiserer tolerance med muslimerne i Indien, udnytter muslimerne hver gang dette.
Pacifister er idealister, ikke pragmatikere, så de hævder, at ethvert historisk pacifistisk fejlslag skyldes det faktum, at de simpelthen ikke var pacifistiske nok.
Alle pacifister er sociale parasitter. Alle pacifister lever i en nation, der blev skabt i blod, eftersom alle nationers grænser er resultatet af voldelige kampe. Alle dydige pacifister er afhængige af, at en anden gør det beskidte voldsarbejde for at beskytte dem.
Pacifisme kan ses som samfundets version af AIDS. AIDS ødelægger kroppens evne til at forsvare sig mod infektioner. Pacifisterne ødelægger samfundets evne til at forsvare sig mod aggressioner.
Politik er et spørgsmål om opfattelse. Hvad pacifisterne ikke er klar over, er at Islam ikke ser dem som rare og fornuftige mennesker, men som dhimmi´er. Dhimmi´er uskelnelige fra pacifister. De underlægger sig begge Islam uanset hvilket emne det drejer sig om.
Lad os definere situationen:
Islam har et dualistisk etisk system, der afsværger naturen af Den Gyldne Regel. Islam hævder, at ikke alle mennesker er lige.
Islam er et dualistisk politisk system, der deler hele verden i troende og ikke-troende.
Islam har et evigt, universelt mandat til at udrydde alle politiske systemer baserede på enhedens etik.
Intimidering, krav og vold kan anvendes mod Kafir.
270.000.000 Kafir er slået ihjel af Politisk Islam. Over halvdelen af alle buddhister, kristne og hinduer er blevet udryddet af Politisk Islam.
Islam kan ikke reformeres
Kompromiser er kun ét skridt væk fra dhimmisering.
Der findes intet logisk muligt kompromis mellem dualistisk etik og enhedens etik. Den tredje mulighed er dhimmisering. Der findes ingen mellemvej mellem ærlighed og bedrag, frihed og slaveri, lighed og dhimmisering.
Så valget står mellem underkastelse og udryddelse, eller krig og frihed. Det tredje valg er dhimmisering, eller en langsom død, eftersom alle dhimmiserede befolkninger bliver islamiserede over tid.
Det kan foreslås at for at bevare vor etiske civilisation, må vi besejre Politisk Islam. Spørgsmålet er blot: Hvordan fører vi denne krig?
Vore universiteter repræsenterer islamisk historie som en glorificeret triumf. Menneskeheden største øjeblik kom i Islam´s Gyldne Tid. Korstogene var det vestlige onde. Kulturelt selvhad manifesteres i at vise Vesten´s historie som undertrykkelse og Islam som befrieren. Kvinders undertrykkelse diskuteres sjældent i feministiske sammenhænge. Israel fordømmes, og jihadister præsenteres som ”frihedskæmpere”. Kristendommen kritiseres, Islam prises. Venstreorienterede progressive intellektuelle giver jævnlige foredrag på universiteter, mens konservative talere til tider forbydes at tale.
Dhimmi´er og de undertrykte eksisterer ikke på universiteter. Muslimer dikterer hvad der skal stå om Islam i tekstbøger.
Nyhedsmedierne offentliggør sjældent noget om islamisk doktrin. Det meste af den islamiske terror nævnes ikke. Der trækkes ikke linier fra det ene til det andet. Hver islamisk voldsbegivenhed ses isoleret og aldrig som en del af et mønster. Medierne nyder at følge op på dårlige nyheder om Islam med ”venlig tale”.
Den nære fjende finder gode grunde til ikke at offentliggøre Muhammedtegningerne, og finder gode grunde til at finde velbehag i at være dhimmi. Den nære fjende kritiserede Paven, da denne gav et historisk citat om Islam´s vold, selv da muslimer myrdede kristne i protest, og kaldte på Paven´s død.
En offentlig politik af Politisk Korrekthed og Multikulturalisme forbyder kritikken af Islam som værende racistisk og voldelig.
Eliten har en løsning for Islam. Krig er ondt og skaber lidelse. Hvis man behandler folk ordentligt, vil de behandle én godt. Det er en logisk vildfarelse, at hvis vi behandler andre ordentligt, så vil de behandle os godt. Dette er sandt hvis, og kun hvis, de følger Den Gyldne Regel.
Så hvis Den Gyldne Regel inspirer dig til ikke at være voldelig, og hvis din modpart også praktiserer Den Gyldne Regel, så er alt fint. Men hvis din modpart ikke bakker op om Den Gyldne Regel, så kan denne udnytte det.
Lad os tage tre hurtige historiske eksempler. Buddhisterne af fortidens Afghanistan var efterkommere af Alexander den Store´s krigere. Krigerne havde konverteret til Buddhismen´s pacfisme. Så kom Islam og myrdede hver eneste pacifist, der ikke ville konvertere til Islam. Resultatet blev, at Buddhismen blev udryddet i Centralasien.
Martin Luther King påtog sig Ghandi´s ikke-vold omkring borgerrettigheder. Hvorfor? Amerikansk kultur var gennemtrængt af Den Gyldne Regel, og vi forandrede os. Men når inderne praktiserer tolerance med muslimerne i Indien, udnytter muslimerne hver gang dette.
Pacifister er idealister, ikke pragmatikere, så de hævder, at ethvert historisk pacifistisk fejlslag skyldes det faktum, at de simpelthen ikke var pacifistiske nok.
Alle pacifister er sociale parasitter. Alle pacifister lever i en nation, der blev skabt i blod, eftersom alle nationers grænser er resultatet af voldelige kampe. Alle dydige pacifister er afhængige af, at en anden gør det beskidte voldsarbejde for at beskytte dem.
Pacifisme kan ses som samfundets version af AIDS. AIDS ødelægger kroppens evne til at forsvare sig mod infektioner. Pacifisterne ødelægger samfundets evne til at forsvare sig mod aggressioner.
Politik er et spørgsmål om opfattelse. Hvad pacifisterne ikke er klar over, er at Islam ikke ser dem som rare og fornuftige mennesker, men som dhimmi´er. Dhimmi´er uskelnelige fra pacifister. De underlægger sig begge Islam uanset hvilket emne det drejer sig om.
Lad os definere situationen:
Islam har et dualistisk etisk system, der afsværger naturen af Den Gyldne Regel. Islam hævder, at ikke alle mennesker er lige.
Islam er et dualistisk politisk system, der deler hele verden i troende og ikke-troende.
Islam har et evigt, universelt mandat til at udrydde alle politiske systemer baserede på enhedens etik.
Intimidering, krav og vold kan anvendes mod Kafir.
270.000.000 Kafir er slået ihjel af Politisk Islam. Over halvdelen af alle buddhister, kristne og hinduer er blevet udryddet af Politisk Islam.
Islam kan ikke reformeres
Kompromiser er kun ét skridt væk fra dhimmisering.
Der findes intet logisk muligt kompromis mellem dualistisk etik og enhedens etik. Den tredje mulighed er dhimmisering. Der findes ingen mellemvej mellem ærlighed og bedrag, frihed og slaveri, lighed og dhimmisering.
Så valget står mellem underkastelse og udryddelse, eller krig og frihed. Det tredje valg er dhimmisering, eller en langsom død, eftersom alle dhimmiserede befolkninger bliver islamiserede over tid.
Det kan foreslås at for at bevare vor etiske civilisation, må vi besejre Politisk Islam. Spørgsmålet er blot: Hvordan fører vi denne krig?
