Fakta er, at når man sammenligner den danske og den finske folkeskole og optæller på samme måde, så underviser deres lærere en smule mindre end de danske lærere og at de finske elever får ca. 1 times mindre undervisning om ugen end de danske.Tilgengæld har de finske lærer ikke 12 ugers undervisningsfri, de har seks ugers ferie og 6 ugers efteruddannelse når eleverne har fri.
Det er også fakta at finnerne bruger nogenlunde det samme på deres folkeskole som den danske økonomisk, når man optæller på samme måde.
Hvad der desværre heller ikke er til debat er at de finske elever klarer sig markant bedre end danske elever og sådan burde det jo ikke være, når vi bruger ligeså mange penge og de danske elever faktisk får mere undervisning end finske børn.
Jeg startede med at skrive to sider dokumentation, men da kun de færreste vil orke at læse den, må vi tage den i kommentatorfeltet, hvis det er nødvendigt.
Den ny plan
Regeringen ønsker flere timer til børnene og flere undervisningstimer til lærerne. I betragtningen af at eleverne i 2012 får 40% mindre undervisning end i 1960, så kan det umiddelbart synes fornuftigt, men når finske børn med færre timer end danske ligger i toppen, så er det måske slet ikke svaret. Og da slet ikke 37 timers undervisningstid. Børn skal altså også have lov at være børn.
Måske vi hellere skal kigge på, hvem der er lærere i Danmark og Finland?
Kun de bedste er lærere i Finland!
I Finland ligger læge og lærer studiet i Finland og slås om de bedste studerende. I Danmark har man lige vedtaget en ny læreruddannelse, der gør dig til lærer med 600 undervisningslektioner på fire år og selvom man kun er garanteret en plads med et snit på 7, så er faktum det at stort set alle ansøgere optages. I Danmark får man nemlig penge efter antallet af studerende.
I Finland optages 14% af alle ansøgere og har et meget lavt frafald. I Danmark optages stort set alle og har et frafald på 33% og af 66% tilbageværende er kun 50% lærere efter fem år.
Den ny uddannelse byder altså på 600 (valgfrie) timer, det svarer til 4-5 lektioner om ugen.
Med 4-5 lektioner om ugen kan man hurtigt begynde at forstille sig at læreruddannelsen er reduceret til hvem der er god til at gå til eksamen. Man kan også nemt forestille sig at fremtidens lærere er lærere, der har valgt studiet, fordi det er nemt og bekvemt, og så kan man i øvrigt have et job ved siden af. Man kan endda sagtens se for sig at de dygtigste ganske enkelt vælger noget andet, fordi studiet anses som elendigt.
Lærerjobbet burde jo være kun for de bedste, det er altså landets fremtid og forældrenes kæreste eje vi taler om her. Og hvis man på lærerstudiet lærer at arbejde måske 10 timer om ugen, bliver man så en flittig lærer? Lærer man ikke at blive doven?
Klasserumsledelse
En anden påstand man hører er at finske lærere er højt specialiserede og det ønsker man så også i Danmark – mens man optager rub og stub og ikke giver undervisning. Det er dog en påstand med modifikationer at finske lærere er specialiserede. I Finland har man to lærere til hver klasse fra 0. til 6. klasse, det er først fra 7. klasse at lærerne er specialiserede i faget. Til gengæld er de finske lærere højt specialiserede i et væsentligt område, som danske lærere ikke er, nemlig:
Klasserumsledelse
Finske lærere er meget dygtige til at lede en klasse. De bruger nemlig time efter time på at lære dette, hvilket danske lærere ikke bliver. TFaktisk læres man slet ikke om klasserumsledelse. Det er noget man selv må lære sig. "Det kan man eller også kan man ikke" lyder parolen.
Faktisk stilles de studerende slet ikke til ansvar i løbet af studiet, de (op til) 7 (5 siders) rapporter, der skal afleveres i løbet af de to år man har faget didaktik kan man ikke dumpe.
I Finland stilles lærerstuderende konstant til ansvar for deres læring, ligesom de lærer hvordan børnene stilles til ansvar for deres læring. På den danske uddannelse er det sådan at man får en bogliste med fx 1000 sider, der skal læses over de næste to år. I princippet behøver det så være sidste gang man ser den studerende før eksamen. Her afleveres der så 5 sider om et selvvalgt emne og opgaven forsvares mundtligt. De fleste kan hurtigt gennemskue, hvordan man så gør det. Man læser de 100-200 sider, skriver en rapport der holder fokus på de 200 sider og så får man sit 4-10 tal alt efter hvor god man er til at styre udenom de enorme huller i sin viden.
Ikke dygtige nok
Og hvordan skulle en folkeskolelærer dog være det? Specielt i fremtiden, hvor man åbenbart stort set ikke vil undervise lærerstuderende? Man lærer ikke at tage kontrollen over et klasseværelse, man læser nogle bøger, men uden at vide om man egentlig forstår dem eller ej, derefter kastes med ud til en flok børn sammen med en – måske - høj faglig viden. Hvis man da ellers var dygtig inden man startede på studiet, for på studiet lærer man intet eller meget lidt.
Vi har altså måske dansklæreren, der er skidegod til grammatik, men har yderst begrænset forudsætninger for at undervise i det, og slet ingen forudsætninger for skabe den nødvendige ro omkring undervisningen til at eleverne forstår undervisningen. Det er noget man ”kan eller ikke kan”, sjovt nok kan finske lærere godt lære det.
Måske forklarer det også hvorfor at man nogle gange ser en person komme ”direkte fra gaden” og være en dygtig lærer, nemlig at de pr. refleks ved, hvordan de styrer et klasserum og dermed faktisk får den nødvendige ro til at undervise.
Skal vi have verdens bedste folkeskole, så må det starte med at vores lærere har den nødvendige ballast, så længe de ikke har det, så kan vi give eleverne 50 timer uden at det egentlig bliver bedre af den grund.
Man kan starte med at skrue tiden tilbage til 1984, hvor man havde adgangskrav på 9,5 (gammel skala), 2500 timers undervisning med mødepligt og et år som ”føl” med en erfaren lærer. 6500 lærerstillinger er nedlagt, 95% af de sidste to årgange var ledige efter seks måneder, hvis vi ikke skal øge kravene nu, hvornår så?
