Fredag den 31. december 2010, 03:50
Alt tyder på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil reformere den danske efterlønsordning i kampen for at udvise økonomisk ansvarlighed. Men der hersker stor uenighed om, hvor mange milliarder Løkke kan spare ved en efterlønsreform, skriver dagbladet Information.
Per H. Jensen, der er efterlønsforsker og ph.d. ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, kalder det "løgn og latin", at et stort flertal af efterlønnerne kan komme tilbage i ordinære job.
- Mit bud vil være, at omkring 40 procent vil ende på andre offentlige ydelser, hvis ikke de er på efterlønsordningen. De er for nedslidte til at arbejde og kan ikke vende tilbage til jobmarkedet, siger Per H. Jensen til Information.
Han mener, at den nuværende debat er alt for unuanceret og kun handler om økonomi og om alle de "raske mennesker, der godt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet".
- Det er løgn og latin, når politikerne påstår, at folk på efterløn er sunde og raske og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet i morgen. Sådan er det ikke. En stor del af efterlønsmodtagerne vil blive overflyttet til andre offentlige ydelser, siger han.
Medlem af Arbejdsmarkedskommissionen og økonomiprofessor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Michael Svarer er enig i, at en betydelig del af efterlønnerne ikke vil komme ud på arbejdsmarkedet, skriver Information.
Han kalder dog efterlønsforskeren Per H. Jensens 40 procent for "lige højt nok". Beregninger fra Arbejdsmarkedskommissionen viser, at omkring 29 procent vil være ude af stand til at være i fuld beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.
Dream-gruppen, en uafhængig institution hovedsagelig finansieret af Finansministeriet, har i efterlønsrapporter udarbejdet for Cepos og De Radikale vurderet, at kun 16 procent af efterlønsmodtagerne ikke ville være i stand til at begå sig på det danske arbejdsmarked.
