Dyreetik-formand: Hvis minkavl skal forbydes, så skal svineavl også

"Dyrevelfærdsmæssigt er det ud fra flere synsvinkler væsentligt bedre at holde mink end svin, kvæg eller høns," siger formandne for Det Dyreetiske ...

Slettet Bruger,

28/10/2009

"Dyrevelfærdsmæssigt er det ud fra flere synsvinkler væsentligt bedre at holde mink end svin, kvæg eller høns," siger formandne for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe.

Trods gårsdagens afsløringer på TV 2 af minkavlere, der lader mink med invaliderende sår gå ubehandlede i deres bure, er der intet som tyder på, at der er udbredte problemer med dyrevelfærden på de 1.500 danske minkfarme, skriver Jyllands-Posten.

Avisen har gennemgået resultaterne af de seneste fem års kontrol med dyrevelfærden på minkfarme. Myndighederne aflægger kontrolbesøg på 80-90 bedrifter om året, og kun to bedrifter er i årene 2004-2008 blevet politianmeldt for forhold vedrørende dyrevelfærd.

Hvis man på baggrund af udsendelse derfor forbyder minkavl, som bl.a. den socialdemokratiske EU-parlamentariker Dan Jørgensen har foreslået, så ville det svare til at forbyde svineproduktion, fordi der i en del besætninger er fundet søer med alvorlige skuldersår. Det mener formanden for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe.

"Dyrevelfærdsmæssigt er det ud fra flere synsvinkler væsentligt bedre at holde mink end svin, kvæg eller høns. Der er ikke det samme produktionspres på mink. De følger en naturlig årlig cyklus og skal ikke transporteres til slagteriet. Adfærdsmæssigt er der heller ingen væsentlige problemer, hvis man passer og fodrer dem rigtigt. Myten om, at mink er frygtsomme dyr, der længes tilbage til naturen, holder ganske enkelt ikke. Allerede efter få generationers avl bliver mink nysgerrige dyr, som går frem i buret, når der kommer et menneske," siger Peter Sandøe til Jyllands-Posten.

Klik her for at læse mere på jp.dk

[email protected]

Kilde: