Nicolai Sennels forsøger endnu engang at redde tesen i sin bog, Blandt kriminelle muslimer, i land. Det er forståeligt, al den stund at Sennels' ry og rygte som sober psykolog og iagttager af 'muslimsk kultur' står på spil – et ry og rygte der har skaffet Nicolai Sennels herostratisk berømmelse i visse kredse, der lige som ham selv primært har til formål at advare mod islam.
Sennels mener, at undertegnede 'gør sig klog på muslimers kriminalitet i Danmark', selvom det ikke primært er, hvad undertegnede gør sig klog på. Faktisk var det min hensigt med bl.a. dette indlæg at gøre mig klog på alt det, som hr. Sennels BURDE have gjort sig klog på, før han skrev en bog og slog sig op som endnu et falsk orakel på emnet 'islam'.
For at opsummere min lægmandsforskning (sværere er det ikke, end at enhver med lidt akademisk erfaring og sund fornuft i behold kan afvise Nicolai Sennels teser):
Muslimer er ikke noget særtilfælde når det handler om indvandrer- og etnisk kriminalitet. Overalt hvor større grupper af indvandrere med knap så stærke kompetencer mødes med et samfund, som de har svært ved at begå sig i, opstår der ungdomsbander og øget kriminalitet.
Det gælder ISÆR for andengenerationsindvandrere. Ja, i bogen Street Gangs, Migration and Ethnicity gør forfatterne opmærksomme på, at et af de mest stensikre iagttagelser i forhold til indvandring, etnicitet og kriminalitet er, at netop andengenerationsindvandrerne er overrepræsenterede i kriminalitet. Det er AKKURAT hvad vi ser i disse år, når det gælder muslimske indvandrere.
Jeg har påvist overfor Sennels, at i Holland 'kæmper' marokkanere med indvandrere fra det kristne Caraibien om at være mest kriminelle. Det er vel at mærke netop marokkanere, ikke muslimer som sådan der er topkriminelle. Tyrkere i Holland er f.eks. ikke markant overkriminelle (se her).
I min seneste klumme på 180Grader peger jeg på – med solid forskning i ryggen – at forskellige indvandrergrupper med forskellig kultur i bagagen i tidens løb har spillet rollen som 'overkriminelle'.
Det gælder for etniske polakker, jøder, italienere, latinoer og afroamerikanere, at de på forskellige tidspunkter i det seneste århundrede har dannet ungdomsbander og været overkriminelle. Det gælder i USA og Holland, men også i f.eks. Spanien, hvor det er indvandrere fra Latinamerika, der danner ungdomsbander. Fænomenet kendes også i Tyskland, hvor indvandrede russisk-talende, etniske tyskere har været involveret i gadesnavs.
Skal vi fæste tillid til Sennels' tese om kulturens altafgørende determinans for kriminalitet, så må vi konkludere, at 'muslimsk kultur' er i fint selskab med en række andre kulturer – polsk, italiensk, jødisk, latinamerikansk og afroamerikansk – hvoraf kun den sidste er ikke-vestlig.
Disse fakta interesserer imidlertid ikke hr. Sennels, som 'studerer muslimsk kultur'. Måske skulle han trække snotten op af statistikkerne og de daglige nyhedsbulletiner og læse noget akademisk litteratur. Der bør være tilstrækkelig mod-evidens til hans tese til, at han – hvis han er en ærlig og oprigtig – i det mindste midlertidigt forkaster sin tese om 'kulturens determinans', og i stedet kaster sig over den righoldige litteratur der findes om emnet på udenlandsk.
Når Sennels ikke gør det, men stadig mere krampagtigt forsvarer sin udvandede tese, så handler det om, at Sennels' ikke primært har skrevet en bog om muslimske indvandrerkriminelle for i sin egenskab af psykolog at hjælpe dem, eller for at hjælpe de mennesker der vil hjælpe dem.
Han har skrevet den fordi han hader islam og frygter indvandringen. Og ja, vi hader da alle islam, men nogle af os giver ikke så let los for hadet og slip på vores intellektuelle integritet som Nicolai Sennels.
Trods sine forsøg på at tale udenom, så har Nicolai Sennels selvfølgelig – som det relativt intelligente menneske han er – forstået min pointe. Han fremturer ikke desto mindre:
”Hverken danskerne eller nogen andre indvandrergrupper når muslimerne til sokkeholderne, når det gælder asocial adfærd og kriminalitet.”
Nej, indvandrere, og især andengenerationsindvandrere er – som nævnt i mine tidligere indlæg i debatten (som du jo har læst, Nicolai) – mere kriminelle end de fastboende, der ikke oplever familie og traditionel kultur gå i opløsning i mødet med et nyt samfund.
Og når muslimer er mere kriminelle end andre indvandrergrupper, så er det fordi INGEN ANDRE INDVANDRERGRUPPER er tilstede i det danske samfund i tilstrækkeligt stort antal til at blive den slags 'ghettoindvandrere' der skaber øget kriminalitet.
Nicolai Sennels fremhæver vietnameserne som en gruppe, der er ikke-muslimsk og har lav kriminalitet. Men der er knap 14.000 vietnamesere og efterkommere i Danmark, en brøkdel af antallet af muslimer, hvorfor det altså sjældent er en gruppe højrøstede og irriterende vietnamesiske knægte der møder læreren i folkeskolens ældste klasser.
Vietnameserne er heller ikke til stede i et omfang der gør det muligt for dem at danne særlige vietnamesiske ghettoer i forstæderne eller på Nørrebro, men hvis de var, så ville det sandsynligvis være vietnamesere der dannede drengebander og lavede narkokarteller (Her kan man i øvrigt læse om 'det optiske bedrag', at østasiatiske indvandrere i Danmark er en særlig entreprenant og erhvervsaktiv indvandrergruppe).
Hvis det var vietnamesere, der var ankommet til Danmark i et så stort antal som muslimer, så ville vi have set psykologen Nicolai Sennels stikke en kniv i ryggen på vietnamesiske ungdomskriminelle, som det ellers var hans job at hjælpe, og vi ville se hr. Sennels skabe sig en karriere på at advare mod 'østasiatisk buddhisme'.
Hvis vi skal tro på Sennels – hvad vi ikke nødvendigvis skal – så er det slet ikke til diskussion, om han har ret eller ej, når han holder foredrag på skoler med mange indvandrere. ”Alle er enige, for de har de samme professionelle oplevelser som mig.”
Ja, naturligvis – problemerne er der ingen der nægter. Men at lærere og skoleledere over en kam er enige med Sennels i, at 'islam skaber problemerne' det tvivler jeg på. Så primitive er skolefolk ikke, ikke dem jeg kender i hvert fald.
At tilskrive problemerne islam, det svarer til at mene, at det er islams skyld, at muslimer er mørkere i huden end os andre. At to fænomener optræder på samme tid (islam og kriminalitet, islam og mørk hudfarve), det betyder ikke logisk, at det ene fænomen er årsag til det andet. Men det er hvad Nicolai Sennels i sin primitive analyse når frem til.
Sennels spørger:
1) Hvorfor har muslimer så svært ved at få succes i vestlige samfund?
2) Hvorfor er personer opvokset i de muslimske kultur mere kriminelle end alle andre?
Hvad angår Sennels første spørgsmål, så er det ikke entydigt tilfældet, at muslimer har svært ved at få succes i vestlige samfund. I USA hører muslimer ikke til blandt de rigeste, men de er heller ikke de fattigste. Og de er ikke overrepræsenterede i kriminalitet. I Irland er der heller ikke særlige problemer med kriminelle indvandrere.
I lande hvor muslimer er blandt de fattigste og mest kriminelle indvandrere, er det fordi de er langt den største gruppe af indvandrere – som i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, England og Frankrig.
Der er simpelthen ingen andre etniske grupper, som det giver mening at sammenligne med. I lande hvor der er sammenlignelige grupper, viser det sig at disse grupper overgår muslimske indvandrere i at være mest kriminelle, fattige og ghettoiserede (USA og Holland f.eks.).
'Kvaliteteten' af indvandrere – muslimske eller ej – spiller naturligvis også ind. Hvis indvandrer- og flygtningepolitik retter sig mod de fattigste og mest uuddannede mennesker, så er det også de fattigste og mest uuddannede mennesker der kommer til at tegne 'muslimsk kultur'. Den slags politik har Danmark netop ført. De muslimske indvandrere er i høj grad repræsenteret af anatolske bønder, pakistansk lavkaste, somaliske sultofre, etnisk udrensede palæstinensere samt afghanske og irakiske krigsflygtninge. Næppe det 'menneskemateriale' man bygger imperier af.
Sennels andet spørgsmål, 'hvorfor er personer opvokset i de muslimske kultur mere kriminelle end alle andre', turde være besvaret ovenfor, men endnu engang – for Sennels' skyld: Det er de IKKE. Det gælder kun for lande, hvor muslimske indvandrere er tilstede i et omfang, som ingen andre ikke-muslimske grupper, at muslimske indvandrere er mest kriminelle.
DER ER INTET AT SAMMENLIGNE MED, hvis muslimer er den eneste gruppe med fattig 3. verdens-baggrund, der er tilstede i tilstrækkeligt omfang til at danne ghettoer og drengebander. Er pointen trængt ind? Capiche?
Nicolai Sennels fremfører til slut en liste, der skal påvise, hvad der synes at være hans ide om 'essensen af muslimsk kultur', som overskriften på hans indlæg lyder:
”Muslimsk kultur: Manglende fokus på uddannelse, kulturel accept af aggression og racisme mod ikke-muslimer”.
Det GENERELLE manglende muslimske fokus på uddannelse udleder Sennels af, at ”... i Danmark viser det sig ved, at langt færre fra muslimske lande tager en uddannelse og at muslimske forældre generelt fokuserer alt for lidt på at støtte deres børns skolegang.”
Kan man udlede noget GENERELT om muslimsk kultur – som spænder over 1400 år og en håndfuld kontinenter – ved at betragte muslimske indvandrere og flygtninge i Danmark, der har en særlig baggrund som fattige bønder eller krigshærgede flygtninge? Hvis man er Sennels, så kan man godt.
Mere end 60 procent af muslimske indvandrere falder fra på erhvervsuddannelserne, anfører Nicolai Sennels også, men hvor mange afro-amerikanere og latinoer falder fra deres uddannelse i USA? Og hvordan ville billedet være, hvis Danmark kun havde modtaget muslimske indvandrere fra mellemlagene i Muslimistans storbyer?
Hvordan ville frafaldet være hos analfabetiske hindu-bønder der var kommet til Danmark i samme omfang som muslimerne? Hvor mange kinesiske risdyrkere, kenyanske kaffebønneplukkere eller brasilianske ghettoindvandrere ville dumpe til intelligensprøven ved hærens session? Alt dette kan Sennels ikke give svar på, fordi han er fanatisk optaget af islam.
”Af samme årsag [muslimsk dumhed, lp] har under 10 muslimer modtaget Nobelprisen, mens f.eks. 179 jøder har fået æren”, skriver Sennels. Men hvorfor er det relevant at sammenligne muslimer med jøder? Jøder er – alt andet lige – en vestliggjort elite. Sammenligner vi 'muslimsk kultur' med sammenlignelige kulturer, f.eks. indisk eller kinesisk, så viser det sig at muslimerne har modtaget lige så mange Nobelpriser, og med lidt god vilje faktisk flere end disse to civilisationer.
Nobelpris-sammenligningen mellem jøder og muslimer er klassisk, men den er også falsk. Lige så falsk, som når Nicolai Sennels anfører, at muslimske lande i gennemsnit producerer 'mindre end 1/10 af verdensgennemsnittet, når det gælder videnskabelig forskning”.
Det er en faktisk en meget pæn produktion, når man tager i betragtning at langt det meste globale videnskabelige forskning foregår i den højest udviklede del af verden, hvor videnskabsproduktion er systematiseret og effektiviseret. Igen vil vi gerne se tal fra Sennels, der gør det muligt for os at sammenligne muslimsk med kinesisk og indisk kultur.
En anden gammel traver er den med, at der årligt bliver oversat færre bøger til arabisk, end der bliver til spansk. Men Spanien er altså ikke et udviklingsland. Og i øvrigt er arabisk ikke det eneste 'muslimske sprog'. Tyrkere, iranere, indonesere og pakistanere oversætter nok også nogle bøger, ikke sandt, Sennels?. Og omvendt: hvor mange bøger bliver der årligt oversat til kinesisk og indisk?
Sennels anfører – igen uden at levere et rimeligt sammenligningsgrundlag – at blandt tyrkere i Tyrkiet har 70 pct. aldrig læst en bog og 90 pct. aldrig været udenlands. Hvor mange brasilianere læser bøger? Sydafrikanere? Indere? Kinesere? Vietnamesere? Burmesere? Nepalesere? Russere?
Sennels skriver endvidere: ”Udbredt racisme blandt muslimer gør, at de ikke bryder sig om at arbejde sammen med os andre. De føler sig ikke hjemme blandt os, de forstår ikke vores sociale spilleregler og de af dem, som er religiøse - og det er langt de fleste muslimer - ser ned på folk, som ikke deler deres tro.”
Var man polemisk, så ville man sige, at ovenstående karaktertræk er typiske for Dansk Folkepartis medlemmer og deres aldrende stemmekvæg, men polemiske er vi ikke. Vi ryster blot på hovedet over den grove generalisering, som overser de mange muslimske indvandrere der glider stille og roligt ind i det danske samfund. Nogle ganske vist mere stille og roligt end andre.
Sennels slutter af med at skrive:
”Det er da muligt, at andre ikke-muslimske indvandrergrupper også falder igennem samfundet i f.eks. Holland og USA. Det skyldes muligvis, at de ligesom muslimer har en kulturel baggrund, som gør det svært for dem at passe ind i den vestlige kultur. Men det modbeviser jo ikke, at også muslimer har samme problem. Tvært imod viser det blot, at multikulturelle samfund er en dårlig idé, fordi ikke alle kulturer passer lige godt sammen.”
Når det er et fællestræk for indvandrere fra både vestlige og mellemøstlige kulturer, at deres afkom risikerer at ende som overkriminaliserede bandemedlemmer, så er det næppe en specifik kulturel baggrund der er årsag til problemerne. Kulturen kan have en særlig 'farve', f.eks. være muslimsk eller kristen eller afrikansk osv., men kultur har også at gøre med social baggrund:
Kommer man fra storbyen eller provinsen, har man en lavere eller højere middelklassebaggrund, kommer man fra et hjem med klaver og bogreol eller ej? Det er denne form for kulturel baggrund der er interessant i forhold til integrationen, ikke om folk har muslimske, latinamerikanske, polske, afrikanske eller indiske rødder.
Det har Sennels nok svært ved at forstå: Har man 'jævne, provinsielle rødder', så vil der være en tendens til at nation, religion og traditionel kultur spiller en større rolle som kulturelt pejlemærke i familien. Denne rolle vil endda blive forstærket når man konfronteres med et samfund, hvor ens kompetencer kommer til kort.
Dette gennemskuer den lidt kvikkere andengeneration, men de har stadigvæk ikke kompetencer til at begå sig og opnå succes i samfundet. Derfor 'skyder de genvej' og tager som helte de amerikanske gangsta-hiphoppere, hvis strategi også er 'at skyde genvej'.
”Hvor er det dog træls at diskutere med folk som Pilegård”, slutter Nicolai Sennels. Ja, det kan jeg godt forstå du synes, Nicolai. Alt for mange køber i disse tider dine billige, fejlslagne teser, så det må være rigtig irriterende at få modstand. Især modstand som du har svært ved at imødegå.
Sennels mener, at undertegnede 'gør sig klog på muslimers kriminalitet i Danmark', selvom det ikke primært er, hvad undertegnede gør sig klog på. Faktisk var det min hensigt med bl.a. dette indlæg at gøre mig klog på alt det, som hr. Sennels BURDE have gjort sig klog på, før han skrev en bog og slog sig op som endnu et falsk orakel på emnet 'islam'.
For at opsummere min lægmandsforskning (sværere er det ikke, end at enhver med lidt akademisk erfaring og sund fornuft i behold kan afvise Nicolai Sennels teser):
Muslimer er ikke noget særtilfælde når det handler om indvandrer- og etnisk kriminalitet. Overalt hvor større grupper af indvandrere med knap så stærke kompetencer mødes med et samfund, som de har svært ved at begå sig i, opstår der ungdomsbander og øget kriminalitet.
Det gælder ISÆR for andengenerationsindvandrere. Ja, i bogen Street Gangs, Migration and Ethnicity gør forfatterne opmærksomme på, at et af de mest stensikre iagttagelser i forhold til indvandring, etnicitet og kriminalitet er, at netop andengenerationsindvandrerne er overrepræsenterede i kriminalitet. Det er AKKURAT hvad vi ser i disse år, når det gælder muslimske indvandrere.
Jeg har påvist overfor Sennels, at i Holland 'kæmper' marokkanere med indvandrere fra det kristne Caraibien om at være mest kriminelle. Det er vel at mærke netop marokkanere, ikke muslimer som sådan der er topkriminelle. Tyrkere i Holland er f.eks. ikke markant overkriminelle (se her).
I min seneste klumme på 180Grader peger jeg på – med solid forskning i ryggen – at forskellige indvandrergrupper med forskellig kultur i bagagen i tidens løb har spillet rollen som 'overkriminelle'.
Det gælder for etniske polakker, jøder, italienere, latinoer og afroamerikanere, at de på forskellige tidspunkter i det seneste århundrede har dannet ungdomsbander og været overkriminelle. Det gælder i USA og Holland, men også i f.eks. Spanien, hvor det er indvandrere fra Latinamerika, der danner ungdomsbander. Fænomenet kendes også i Tyskland, hvor indvandrede russisk-talende, etniske tyskere har været involveret i gadesnavs.
Skal vi fæste tillid til Sennels' tese om kulturens altafgørende determinans for kriminalitet, så må vi konkludere, at 'muslimsk kultur' er i fint selskab med en række andre kulturer – polsk, italiensk, jødisk, latinamerikansk og afroamerikansk – hvoraf kun den sidste er ikke-vestlig.
Disse fakta interesserer imidlertid ikke hr. Sennels, som 'studerer muslimsk kultur'. Måske skulle han trække snotten op af statistikkerne og de daglige nyhedsbulletiner og læse noget akademisk litteratur. Der bør være tilstrækkelig mod-evidens til hans tese til, at han – hvis han er en ærlig og oprigtig – i det mindste midlertidigt forkaster sin tese om 'kulturens determinans', og i stedet kaster sig over den righoldige litteratur der findes om emnet på udenlandsk.
Når Sennels ikke gør det, men stadig mere krampagtigt forsvarer sin udvandede tese, så handler det om, at Sennels' ikke primært har skrevet en bog om muslimske indvandrerkriminelle for i sin egenskab af psykolog at hjælpe dem, eller for at hjælpe de mennesker der vil hjælpe dem.
Han har skrevet den fordi han hader islam og frygter indvandringen. Og ja, vi hader da alle islam, men nogle af os giver ikke så let los for hadet og slip på vores intellektuelle integritet som Nicolai Sennels.
Trods sine forsøg på at tale udenom, så har Nicolai Sennels selvfølgelig – som det relativt intelligente menneske han er – forstået min pointe. Han fremturer ikke desto mindre:
”Hverken danskerne eller nogen andre indvandrergrupper når muslimerne til sokkeholderne, når det gælder asocial adfærd og kriminalitet.”
Nej, indvandrere, og især andengenerationsindvandrere er – som nævnt i mine tidligere indlæg i debatten (som du jo har læst, Nicolai) – mere kriminelle end de fastboende, der ikke oplever familie og traditionel kultur gå i opløsning i mødet med et nyt samfund.
Og når muslimer er mere kriminelle end andre indvandrergrupper, så er det fordi INGEN ANDRE INDVANDRERGRUPPER er tilstede i det danske samfund i tilstrækkeligt stort antal til at blive den slags 'ghettoindvandrere' der skaber øget kriminalitet.
Nicolai Sennels fremhæver vietnameserne som en gruppe, der er ikke-muslimsk og har lav kriminalitet. Men der er knap 14.000 vietnamesere og efterkommere i Danmark, en brøkdel af antallet af muslimer, hvorfor det altså sjældent er en gruppe højrøstede og irriterende vietnamesiske knægte der møder læreren i folkeskolens ældste klasser.
Vietnameserne er heller ikke til stede i et omfang der gør det muligt for dem at danne særlige vietnamesiske ghettoer i forstæderne eller på Nørrebro, men hvis de var, så ville det sandsynligvis være vietnamesere der dannede drengebander og lavede narkokarteller (Her kan man i øvrigt læse om 'det optiske bedrag', at østasiatiske indvandrere i Danmark er en særlig entreprenant og erhvervsaktiv indvandrergruppe).
Hvis det var vietnamesere, der var ankommet til Danmark i et så stort antal som muslimer, så ville vi have set psykologen Nicolai Sennels stikke en kniv i ryggen på vietnamesiske ungdomskriminelle, som det ellers var hans job at hjælpe, og vi ville se hr. Sennels skabe sig en karriere på at advare mod 'østasiatisk buddhisme'.
Hvis vi skal tro på Sennels – hvad vi ikke nødvendigvis skal – så er det slet ikke til diskussion, om han har ret eller ej, når han holder foredrag på skoler med mange indvandrere. ”Alle er enige, for de har de samme professionelle oplevelser som mig.”
Ja, naturligvis – problemerne er der ingen der nægter. Men at lærere og skoleledere over en kam er enige med Sennels i, at 'islam skaber problemerne' det tvivler jeg på. Så primitive er skolefolk ikke, ikke dem jeg kender i hvert fald.
At tilskrive problemerne islam, det svarer til at mene, at det er islams skyld, at muslimer er mørkere i huden end os andre. At to fænomener optræder på samme tid (islam og kriminalitet, islam og mørk hudfarve), det betyder ikke logisk, at det ene fænomen er årsag til det andet. Men det er hvad Nicolai Sennels i sin primitive analyse når frem til.
Sennels spørger:
1) Hvorfor har muslimer så svært ved at få succes i vestlige samfund?
2) Hvorfor er personer opvokset i de muslimske kultur mere kriminelle end alle andre?
Hvad angår Sennels første spørgsmål, så er det ikke entydigt tilfældet, at muslimer har svært ved at få succes i vestlige samfund. I USA hører muslimer ikke til blandt de rigeste, men de er heller ikke de fattigste. Og de er ikke overrepræsenterede i kriminalitet. I Irland er der heller ikke særlige problemer med kriminelle indvandrere.
I lande hvor muslimer er blandt de fattigste og mest kriminelle indvandrere, er det fordi de er langt den største gruppe af indvandrere – som i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, England og Frankrig.
Der er simpelthen ingen andre etniske grupper, som det giver mening at sammenligne med. I lande hvor der er sammenlignelige grupper, viser det sig at disse grupper overgår muslimske indvandrere i at være mest kriminelle, fattige og ghettoiserede (USA og Holland f.eks.).
'Kvaliteteten' af indvandrere – muslimske eller ej – spiller naturligvis også ind. Hvis indvandrer- og flygtningepolitik retter sig mod de fattigste og mest uuddannede mennesker, så er det også de fattigste og mest uuddannede mennesker der kommer til at tegne 'muslimsk kultur'. Den slags politik har Danmark netop ført. De muslimske indvandrere er i høj grad repræsenteret af anatolske bønder, pakistansk lavkaste, somaliske sultofre, etnisk udrensede palæstinensere samt afghanske og irakiske krigsflygtninge. Næppe det 'menneskemateriale' man bygger imperier af.
Sennels andet spørgsmål, 'hvorfor er personer opvokset i de muslimske kultur mere kriminelle end alle andre', turde være besvaret ovenfor, men endnu engang – for Sennels' skyld: Det er de IKKE. Det gælder kun for lande, hvor muslimske indvandrere er tilstede i et omfang, som ingen andre ikke-muslimske grupper, at muslimske indvandrere er mest kriminelle.
DER ER INTET AT SAMMENLIGNE MED, hvis muslimer er den eneste gruppe med fattig 3. verdens-baggrund, der er tilstede i tilstrækkeligt omfang til at danne ghettoer og drengebander. Er pointen trængt ind? Capiche?
Nicolai Sennels fremfører til slut en liste, der skal påvise, hvad der synes at være hans ide om 'essensen af muslimsk kultur', som overskriften på hans indlæg lyder:
”Muslimsk kultur: Manglende fokus på uddannelse, kulturel accept af aggression og racisme mod ikke-muslimer”.
Det GENERELLE manglende muslimske fokus på uddannelse udleder Sennels af, at ”... i Danmark viser det sig ved, at langt færre fra muslimske lande tager en uddannelse og at muslimske forældre generelt fokuserer alt for lidt på at støtte deres børns skolegang.”
Kan man udlede noget GENERELT om muslimsk kultur – som spænder over 1400 år og en håndfuld kontinenter – ved at betragte muslimske indvandrere og flygtninge i Danmark, der har en særlig baggrund som fattige bønder eller krigshærgede flygtninge? Hvis man er Sennels, så kan man godt.
Mere end 60 procent af muslimske indvandrere falder fra på erhvervsuddannelserne, anfører Nicolai Sennels også, men hvor mange afro-amerikanere og latinoer falder fra deres uddannelse i USA? Og hvordan ville billedet være, hvis Danmark kun havde modtaget muslimske indvandrere fra mellemlagene i Muslimistans storbyer?
Hvordan ville frafaldet være hos analfabetiske hindu-bønder der var kommet til Danmark i samme omfang som muslimerne? Hvor mange kinesiske risdyrkere, kenyanske kaffebønneplukkere eller brasilianske ghettoindvandrere ville dumpe til intelligensprøven ved hærens session? Alt dette kan Sennels ikke give svar på, fordi han er fanatisk optaget af islam.
”Af samme årsag [muslimsk dumhed, lp] har under 10 muslimer modtaget Nobelprisen, mens f.eks. 179 jøder har fået æren”, skriver Sennels. Men hvorfor er det relevant at sammenligne muslimer med jøder? Jøder er – alt andet lige – en vestliggjort elite. Sammenligner vi 'muslimsk kultur' med sammenlignelige kulturer, f.eks. indisk eller kinesisk, så viser det sig at muslimerne har modtaget lige så mange Nobelpriser, og med lidt god vilje faktisk flere end disse to civilisationer.
Nobelpris-sammenligningen mellem jøder og muslimer er klassisk, men den er også falsk. Lige så falsk, som når Nicolai Sennels anfører, at muslimske lande i gennemsnit producerer 'mindre end 1/10 af verdensgennemsnittet, når det gælder videnskabelig forskning”.
Det er en faktisk en meget pæn produktion, når man tager i betragtning at langt det meste globale videnskabelige forskning foregår i den højest udviklede del af verden, hvor videnskabsproduktion er systematiseret og effektiviseret. Igen vil vi gerne se tal fra Sennels, der gør det muligt for os at sammenligne muslimsk med kinesisk og indisk kultur.
En anden gammel traver er den med, at der årligt bliver oversat færre bøger til arabisk, end der bliver til spansk. Men Spanien er altså ikke et udviklingsland. Og i øvrigt er arabisk ikke det eneste 'muslimske sprog'. Tyrkere, iranere, indonesere og pakistanere oversætter nok også nogle bøger, ikke sandt, Sennels?. Og omvendt: hvor mange bøger bliver der årligt oversat til kinesisk og indisk?
Sennels anfører – igen uden at levere et rimeligt sammenligningsgrundlag – at blandt tyrkere i Tyrkiet har 70 pct. aldrig læst en bog og 90 pct. aldrig været udenlands. Hvor mange brasilianere læser bøger? Sydafrikanere? Indere? Kinesere? Vietnamesere? Burmesere? Nepalesere? Russere?
Sennels skriver endvidere: ”Udbredt racisme blandt muslimer gør, at de ikke bryder sig om at arbejde sammen med os andre. De føler sig ikke hjemme blandt os, de forstår ikke vores sociale spilleregler og de af dem, som er religiøse - og det er langt de fleste muslimer - ser ned på folk, som ikke deler deres tro.”
Var man polemisk, så ville man sige, at ovenstående karaktertræk er typiske for Dansk Folkepartis medlemmer og deres aldrende stemmekvæg, men polemiske er vi ikke. Vi ryster blot på hovedet over den grove generalisering, som overser de mange muslimske indvandrere der glider stille og roligt ind i det danske samfund. Nogle ganske vist mere stille og roligt end andre.
Sennels slutter af med at skrive:
”Det er da muligt, at andre ikke-muslimske indvandrergrupper også falder igennem samfundet i f.eks. Holland og USA. Det skyldes muligvis, at de ligesom muslimer har en kulturel baggrund, som gør det svært for dem at passe ind i den vestlige kultur. Men det modbeviser jo ikke, at også muslimer har samme problem. Tvært imod viser det blot, at multikulturelle samfund er en dårlig idé, fordi ikke alle kulturer passer lige godt sammen.”
Når det er et fællestræk for indvandrere fra både vestlige og mellemøstlige kulturer, at deres afkom risikerer at ende som overkriminaliserede bandemedlemmer, så er det næppe en specifik kulturel baggrund der er årsag til problemerne. Kulturen kan have en særlig 'farve', f.eks. være muslimsk eller kristen eller afrikansk osv., men kultur har også at gøre med social baggrund:
Kommer man fra storbyen eller provinsen, har man en lavere eller højere middelklassebaggrund, kommer man fra et hjem med klaver og bogreol eller ej? Det er denne form for kulturel baggrund der er interessant i forhold til integrationen, ikke om folk har muslimske, latinamerikanske, polske, afrikanske eller indiske rødder.
Det har Sennels nok svært ved at forstå: Har man 'jævne, provinsielle rødder', så vil der være en tendens til at nation, religion og traditionel kultur spiller en større rolle som kulturelt pejlemærke i familien. Denne rolle vil endda blive forstærket når man konfronteres med et samfund, hvor ens kompetencer kommer til kort.
Dette gennemskuer den lidt kvikkere andengeneration, men de har stadigvæk ikke kompetencer til at begå sig og opnå succes i samfundet. Derfor 'skyder de genvej' og tager som helte de amerikanske gangsta-hiphoppere, hvis strategi også er 'at skyde genvej'.
”Hvor er det dog træls at diskutere med folk som Pilegård”, slutter Nicolai Sennels. Ja, det kan jeg godt forstå du synes, Nicolai. Alt for mange køber i disse tider dine billige, fejlslagne teser, så det må være rigtig irriterende at få modstand. Især modstand som du har svært ved at imødegå.
