I almindelighed undgår jeg at handle med virksomheder der ikke kan skrive et ordentligt dansk. Her tænker jeg ikke på den lille grønthandlers fejlstavede skiltning eller en ordblind håndværkers uheldige faktura, men jeg tænker på større virksomheder med hjemmesider, produktvejledninger og brochurematerialer mv.
Er sproget dårligt, er produktet eller servicen nok også dårligt, tænker jeg. I reklameverdenen hedder det halo-effekten. Hvis en virksomhed ikke vil være professionel, herunder ofre de få kroner det koster at hyre en sproglig konsulent, så er virksomheden nok heller ikke professionel på de indre linjer, og så er der sandsynligvis flere steder i virksomheden tingene halter.
Da jeg normalt er et venligt menneske, kan jeg godt finde på at rose bageren for hans gode rugbrød, eller en butiksansat for en god service, og jeg kan også finde på at sende en e-mail for at gøre opmærksom på godt eller dårligt sprog. Det sidste får jeg dog sjældent god respons på.
F.eks. ringede jeg til SF’s kontor på Christiansborg op til afstemningen om de fire forbehold, idet jeg havde set en række valgplakater i fjernsynet. På fire af SF’s plakater var der fejlstavninger vedrørende udenfor/uden for, faktisk afhang hele budskabet i disse specielle plakater af en korrekt stavning, da SF gerne ville blive indenfor, men uden for fælles mønt, fælles forsvar osv. Jeg ved godt at sprognævnet ikke længere regner det for en fejl at skrive ”udenfor fælles mønt”, når det burde være ”uden for fælles mønt”, men dengang var det en fejl. Damen, der tog telefonen hos SF, var noget skeptisk over for mine bemærkninger: ”Nu har jeg jo selv beskæftiget mig en del med sprog, og øh… jeg mener ikke der er noget galt!” Hun kendte i hvert fald ikke sprogreglerne på stående fod, men hun gik dog muligvis videre med sagen, for jeg mener ikke de pågældende plakater blev sat op i større mængder på veje og stræder.
I 2004 havde jeg en mindre e-mailudveksling med en forlagsredaktør i anledning af en nyudgiven lærebog med flere stavefejl. Retskrivningsordbogen fra 2001 gjorde det bl.a. ikke længere tilladt at skrive ”linie”, nu skal det staves ”linje”. Almindelige mennesker forventes ikke at følge med i disse småting, men en professionel forlagsredaktør har naturligvis pligt til at følge med. Jeg fik det svar fra redaktøren at i de ordbøger han havde til rådighed var det tilladt at skrive ”linie”. Naturligvis foreslog jeg ham at købe den nyeste retskrivningsordbog, men den frækhed svarede han aldrig på!
Årsagen til at jeg skriver disse historier er at jeg for nylig fik foræret en flaske snaps fra et kendt bryghus. Hver eneste snaps, jeg har set fra det bryghus, har på etiketterne haft flere stavefejl. I det aktuelle tilfælde står der ”Dansk fadlageret snaps” på hovedetiketten, og videre er der brugt ”de bedste råvare”, på den anden etiket står der korrekt ”fadlagret”, til gengæld står der så ”sherry fade” i stedet for ”sherryfade” og ”krydderi blanding” i stedet for ”krydderiblanding”, og ser man på kommateringen så følger den en tilfældig vindretning. Den forrige snaps rummede fejlstavninger som ”krydresnaps” og ”krydder snaps”. Jeg har for længst skrevet til bryghuset, men de fremturer i dårligt sprog.
Holder min teori om dårligt sprog, dårligt produkt? Ikke helt i dette tilfælde, snapsene smager i hvert godt, men hvad jeg skal spise sammen med den seneste foræring lagret på ”Oloroso sherry fade”, aner jeg ikke. Den egner sig efter min mening ikke til det klassiske sildebord og kun mådeligt til en almindelig frokost. Og den forrige snaps med skruelåg manglede gevind på flasken! Dårlig kvalitet et eller andet sted med andre ord.
Hvorfor vil bryghuset ikke lære? På etiketten står der at ”slutproduktet er i en klasse for sig”. Ja, tak, klassen lige over funktionelle analfabeter.
Eller er jeg for grov?
