Terrorister kan slå andre mennesker ihjel. Det er til gengæld også det eneste de kan, og så længe at de ikke kan slå os allesammen ihjel, så er det ikke særlig meget at kunne.
Myndighederne er ganske godt forberedt på at imødegå den alvorlige terrortrussel…
Lars Barfoed har i anledning af dagens afværgede massakre udtalt at “myndighederne er ganske godt forberedt på at imødegå den alvorlige terrortrussel, som Danmark står over for i disse år.”
Jeg tror på Lars Barfoed. PET er Real Madrid i 50′erne, og islamiske terrorister er Stenløse BK (vælg selv en årgang).
Så langt, så godt…
Civilsamfundet er røv og nøgler forberedt på at imødegå den alvorlige terrortrussel…
Ingen aviser har brugt terror-angrebet som en anledning til demonstrativt at manifestere deres redaktionsfrihed [læs: genoptrykke Westergaards Muhammed-tegning].
Vi oplever et næsten totalt fravær af den Islam-satire, Profet-parodi og Koran-kritik, som burde være de magt-kritiske danskeres naturlige reaktion på Islams ankomst i Danmark.
Vi oplever aktiv overgivelse i form af forlig og apologi, og i de mere ekstreme tilfælde; skyld og skam med baggrund i Islam-skeptiske landsmænds magt-kritik.
PET har netop afværget en massakre, og hvis det går som det plejer er der ingen der træder to skridt frem, retter en anklagende finger mod Islam, og tager diskussionen om, hvorvidt terror er sanktioneret af Koranen.
What’s a brother supposed to do?
Vi har ikke arvet et frit samfund fra vores forældre. Vi har lånt et frit samfund af vores børn. So without further ado…
Et uddrag fra Koran Bloggen: Sura 8, al-Anfal, Byttet
Sura 8 – al-Anfal – handler om krigsførsel. Suraen starter med en beskrivelse af en historisk begivenhed; Slaget ved Badr i år 624. Krigsførsel er altså ikke et abstrakt begreb eller et symbol på indre stræben, men konkret “lad os slås mod fjenden og myrde ham”-agtig krigsførsel. Det er de troende som skal føre krig mod de vantro, og de har Gud ved deres side:
Da din Herre åbenbarede for englene: “Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!”
Og så er det vist på tide, at vi leger “Prøv at forestil dig, at dette bliver taget alvorligt!” Legen er simpel, og går ud på forestille sig, hvordan det må være at læse disse ord for en troende, som har blind tillid til at Koranen er Guds ord. Læserne opfordres til at deltage i legen sideløbende med læsningen af dette indlæg.
I, der tror! Når I på fremmarch møder dem, der er vantro, må I ikke vende ryggen til dem! Den, der da vender ryggen til dem – med mindre han bøjer af for at kæmpe eller vil slutte sig til en deling – er hjemfalden til vrede fra Gud. Hans herberg er Helvede. Hvilket ulykkeligt endeligt!
Men folk kan jo have alle mulige indvendinger mod at hugge de vantro over nakken. Nogle vil måske have svært ved at leve med et drab på samvittigheden. Hvad gør man ved det?
Det var ikke jer, der slog dem ihjel, men Gud, der slog dem ihjel. Når du kastede, var det ikke dig, der kastede, men Gud, der kastede.
Så er den ged vist barberet. Andre vil måske have indvendinger som relaterer til deres forpligtelser som familieforsørgere. Endnu engang har Koranen svaret:
I skal vide, at jeres ejendom og jeres børn kun er en fristelse; men hos Gud er der en vældig løn!
Voila! Børn er blot en fristelse, ikke en forpligtelse. Endnu en nybarberet ged til samlingen. Hvor længe skal krigen så foregå?
Bekæmp dem, indtil der ikke længere er nogen fristelse til frafald, og indtil al religion tilhører Gud!
Med andre ord er det en uendelig krig. Og på dagens slagmark opfordres man til at statuere eksempler for at skræmme kommede generationer af vantro:
Hvis du støder på dem i krigen, så skal du ved hjælp af dem forjage dem, der kommer efter!
Nogle af mine læsere har sikkert allerede glemt min tidligere opfordring, så nu gentager jeg den med fed skrift, kursiv og CAPS LOCK: PRØV LIGE AT FORESTIL JER, AT I TAGER DETTE ALVORLIGT!
Vi har en dæmonisering af de vantro. Vi har en opfordring til at hugge de vantro over nakken. Vi har historiske henvisninger til konkret krigsførsel mod de vantro. Vi har forsikringer om at krigsførslen foregår i overensstemelse med Guds vilje. Vi har argumenter mod moralske kvaler forbundet med drab. Forestil jer, hvordan det må være at læse den tekst ud fra det perspektiv, at det er et omnipotent væsens sidste åbenbaring til menneskeheden.
Vi holder lige en pause, mens læseren forestiller sig dette.
Ret skal være ret!
Efter en hel sura fyldt med uhyre konkrete opfordringer til krigsførsel, så kommer der en enkelt opfordring til fred og fordragelighed:
Hvis de viser tilbøjelighed til at ville slutte fred, så skal du vise dig tilbøjelig til det samme!
Dette er et ubetinget gode. Dette er enhver fundamentalistisk troendes nøgle til at afvise krig, terror m.m. (ikke-fundamentalistiske troende har selvfølgelig ikke brug for en sådan “nøgle”). Men det kræver en selektiv læsning af Sura 8 at hæfte sig ved lige netop det vers, og bl.a. ignorere hvad vi læser fire vers længere fremme i Sura 8:65: “Profet! Anspor de troende til at kæmpe!”
Og hvis man ignorerer 8:65 – for ikke at nævne 8:7, 8:9, 8:12, 8:13, 8:14, 8:15, 8:16, 8:17, 8:34, 8:35, 8:38, 8:39, 8:41, 8:42, 8:44, 8:45, 8:46… …you get the point – så risikerer man om ikke andet at få mere bogstavtro trosfæller på nakken:
De, der tror, men som ikke udvandrede, dem har I ikke nogen venskabspagt med, før de udvandrer.
Se også:
