Der er noget vi alle sammen glemmer – Faktisk var det lykkedes det Radikale meningspoliti, store dele af venstrefløjen og Enhedslisten – At sætte agendaen for en tid – Og at svare på alle former for kritik af Islamismen med et: ” Dum, Dummere, Dummest – RACIST – ISLAMOFOB – NAZIST - Hold Kæft! Og de fleste holdt kæft!”
Og det DR, TV2 og Politiken især hæftede sig ved, under Muhammedkrisen, var også at Carsten Juste, og Rose havde forbrudt sig mod det mod det Radikale meningspoliti, der aktivt og agressivt blev bakket op, beskyttet og udnyttet af både Tøger Seidenfaden på Politiken, Lisbeth Knudsen der dengang var chef på DR TV-avisen.
De kendte forfattere der fuldkommen hovedløst og kollektivt som lemminer, meldte sig ud af PEN i protest over at PEN også beskyttede og forsvarede ytringsfriheden for karikaturtegnerne og JP, undsage ytringsfriheden og fulgte Tøger Seidenfadens prædken på Politiken, selvom Tøger Seidenfaden i en meget lille klumme i Politiken, måtte undskylde at hans første angreb på JP var forfattet på et fejlagtigt grundlag.
Indtil Muslimen Naser Khader, midt under Muhammedkrisen - Gik midt imod den officielle Radikale mening og løftede pegfingeren mod netop Jelved, Vestager, Elsebeth Gerners tørklæde stunt, Villy Søvndal, Uffe Ellemann Jensen og Tøger Seidenfaden, turde de færreste offentligt pege på - At nu var det ved at være nok med særhensyn til Muslimer! Og at folk ikke vidste hvad de talte om. NK var selv udsat for trusler fra yderliggående muslimer så han vidste hvad han talte om.
Det var således Naser Khader, der som Muslim, netop kunne sprænge idéen om at man også havde lov til at være kritisk over for Muslimer eller visse former for Islam og Naser Khader har med den udmelding, gjort en væsentlig forskel i Dansk Politik.
Naser har slået et slag for ytringsfriheden, og dermed har han normaliseret DF, der ufortrødent har vovet at sige Islamiske dogmer til forskel for alle andre partier og selvom det ikke altid har været på den mest heldige facon, så var DF frontkæmper for den debat der er vigtig i ethvert land der har modtaget rigtig mange indvandrere, der fortsat ønsker at leve under de dogmer der har været fremmed for den danske mentalitet, mens DRV og Venstrefløjen var frontkæmper for at få lukket denne debat hurtigst muligt. V og K holdt sig stort set afventende.
Der er derfor reelt en tid i dansk politik, der kan benævnes som før og efter Naser Khader tager bladet fra munden og forlader Det Radikale Venstre, i protest mod den linie Jelved og især Vestager kører i alle indvandrespørgsmål: ”Luk øjnene for alt hvad der er negativt hos vores indvandrere og se på dem som fremtidens ingeniører og skolelærere” - Selvom det i sig selv er en hån mod de hårdtarbejdende, velintegrerede muslimer at man ikke både kan skelne og have øje for at der er både velintegrerede og meget dårligt integrerede muslimer i Danmark og at der derfor både er goder og problemer forbundet med den muslimske indvandring. Og også selvom man også med den holdning lukker øjnene for de problemer mange Islamiske unge kvinder har i forhold til deres danske medsøstre. Hvilket som bekendt betød at det først var da VK regeringen kom til at man for alvor forsøgte at løse problemet med tvangsægteskaber.
Før Naser Khaders brud med DRV skelnede de fleste ikke mellem Islam og Islamisme og alle der pegede kritisk på Islam blev pr. Radikal automatpilot kaldt Islamofober, racister og uværdige mennesker på alle måder – Det Radikale tæskehold på alle blogs gjorde det nærmest umuligt at diskutere politik i det hele taget, og blev man først stemplet som DF’er var det en stigmatisering der i følge DRV, SF og Enhedslisten – Var at ligne med en pariagørelse, fordi man så, pr. automatik, var udelukket fra at blive regnet som et anstændigt menneske af både DRV, SF og Enhedslisten, men allerhelst af danskerne i almindelighed, men danskerne stemte på DF alligevel, de turde bare ikke at sige det til nogen.
Især Det Radikale Venstre kørte på den islamofobiske spinmaskine, fordi det var dem magtpåliggende at køre DF i sænk, fordi netop DF havde stjålet deres vante og altdominerende plads midt mellem fløjene i dansk politik og altså frataget DRV magten over V og K, der ikke behøvede DRV for at danne regering. Intimideringen fra de Radikale bloggere kom dog til at virke stik modsat. Man mistede respekten for DRV i almindelighed og medlemmerne af DRV i særdeleshed og vælgerflugten fra DRV fortsatte uden formildende omstændigheder, mens tilslutningen til DF blev øget markant.
Den brutalitet DRV havde udvist i forhold til at kræve uforholdsmæssig stor magt i et regeringssamarbejde med deres samarbejdspartnere, på trods af deres lidenhed - Blev ikke taget op til reflektion i DRV – Og DRV forstod ikke den træthed der var i forhold til DRV, hos alle de partier der havde samarbejdet med dem siden før anden verdenskrig - Selvom deres stædige selvgratulerende måde at føre sig frem på i politiske sammenhænge, også var en væsentlig årsag til at det var vanskeligt for DRV at finde samarbejdspartnere, både til højre og til venstre i salen. DRV havde en alliance med sandheden og virkeligheden ingen andre besad, i DRV terminologi og det var selvfølgelig uspiseligt for alle andre partier.
At DRV i desperation trak racismekortet mod DF, fordi DF var det første og eneste parti der turde pege på og føre sig frem med en kritisk holdning til både bekvemmelighedsflygtninge og Islam - Frem for at tage danskernes voksende træthed over særbehandlingen af muslimer alvorligt, så var det måske gået anderledes for DRV, men sådan kom det ikke til at blive, så selvom sandheden måske ikke altid så enøjet som visse DF folketingsmedlemmer gør den til, men den er sandelig heller ikke så enkel som DRV og Enhedslisten forsøger at gøre den til, og forskellen på DF og DRV var markant på det punkt at DF fokusererede på invandreproblemerne og DRV forsøgte at ignorere indvandreproblemerne.
Men - Selvom DF retfærdigvis har åbnet alle debatter om indvandring og muslimer i danmark med mere eller mindre held gennem årene, så har det ikke alid været klogt at man helt automatisk og hadefuldt talte DF midt imod, i stedet for at moderere debatten. Desuden ignorerede DRV at DF har været folkehavets stemme både i forhold til at bakke op om ytringsfriheden, og Tibet, på et tidspunkt hvor resten af folketinget var fuldkommen tavs i forhold til Tibet og længe før andre fandt deres ben i Muhammedkrisen.
DF stod derfor ganske længe alene med sin kritik af den stadig eskalerende velvilje og den positive særbehandling af muslimer som muslimerne både forlangte og fik tildelt - Og som tak for at påpege den voksende ulighed mellem muslimer, og danskere - Blev DF og især Pia Kjærsgaard svinet til og karikeret i Politiken på den mest ondskabsfulde måde man overhovedet kan tænke sig, men grovhederne skabte ikke velvilje hos smædekatyerne, de skabte velvilje for Pia Kjærsgaard og DF og det gjorde de især fordi folk godt kunne genkende de problemstillinger DF pegede på.
Tilsyneladende lysende begavelser som Carsten Jensen skrev en kronik om hvor grim han syntes Pia Kjærsgaard var, som om det nogen sinde kan blive relevant at kaste sten fra et glashus - Mens folk der stillede op til et interview på TV sjældent undlod ikke at påpege, i en hvilken som helst sammenhæng - At de hadede DF, som om det var en udmelding der altid var relevant og at den der kunne komme med et sådant statement måtte være på et eleveret stade, både menneskeligt og politisk.
Den Radikale spinmaskine havde lært dem at hvis de kunne sige at de hadede DF så var de OK.
Det var den ettiket der viste at de ikke var racister, islamofober og under alle omstændigheder ikke nazister eller onde, og hermed fik DRV både magt over Café Latte folket og iværksat en stemmeslugende agenda de kunne varme sig ved i en kort tid, men spin der er dirigeret på had mod andre kan man ikke bygge en politisk karriere op på, og DRV’s selvbestatede domstol over det politiske landskab i Danmark kørte alene, men for fuld kraft på fordømmelse, islamofobi, racisme og nazisme, fordi ingen før Naser Khader vovede at skyde tabuiseringen af kritik mod Islam og Muslimer i sænk.
Den bølje der var startet i Holland med Ayaan Hirsi Ali efter mordet på van Gogh, med nedbrydningen af tabuiseringen af kritik af Islam og Muslimerne-----
http://www.youtube.com/watch?v=q6Wrhivp7eQ
-----blev åbnet i Danmark af Naser Khader og både Venstre, Konservative og DF stod i kø for at få ham ind i deres parti.
At den Radikale agenda var så stærk at det lykkedes politiken og den danske presse at ignorere Salman Rushdies personligt afleverede støtte for JP og Muhammedtegningerne, med underskrifter fra kulturens elite i det meste af verden, var en af pressens helt store skampletter, men med Naser Khader, kunne man endelig og uden at vove pelsen, tale frit om hvad man mente om de muslimske indvandrings problemer i Danmark og det uden fare for at man så blev associeret med en ide om at man var islamofob eller racist. Man tog dog stadig afstand fra DF som en principsag.
Det var især en fordel at Naser Khader både forlod DRV med sin kritik af den muslimske agenda i DRV, men det var ikke mindre vigtigt at Naser Khader var, og er, erklæret Muslim.
Man kan uddrage af den politiske danmarkshistorie op til nu, at hvis man skal vove at udtrykke sig kritisk om Islam eller konsekvenserne af Islam, så skal man helst være muslim – Den Radikale spin maskine har været så effektivt at danskere stadig ikke tillade sig, frit, at kritisere islamistiske dogmer uden tilråb selvom de bliver stadig færre.
Det morsomme er at man indtil Politikens og Tøger Seidenfadens knæfald for den muslimske advokat og hans krav om unskyldninger – Så var det kun få der formaste sig til at gå imod Politikens moralsk etiske holdninger, men det er slut nu hvor kritikken hagler ned over Politiken og Tøger Seidenfaden.
http://kortlink.dk/7gsh
http://kortlink.dk/7gsk
http://kortlink.dk/7gsm
http://kortlink.dk/7gsn
http://kortlink.dk/7gsp
http://politiken.dk/indland/article910878.ece
Heldigvis har den Radikale Manu Saren også udtalt sig kritisk i forhold til Politikens knæfald for de islamistiske kræfters advokat, sammen med den intelligente muslimske forfatter Cherif El-Ayouty, der på 180 grader skriver følgende.
Seidenfadens undskylding
Tilføjet 27/02 11:08 til Boblere af Cherif El-Ayouty
Hvad er det med dig Seidenfaden? Går det så dårligt med avisen, at du skal for den x-gang gribe til sensationel journalistik? Skammer du dig ikke, at du gøre det på bekostning af Danmarks interesser, kultur og befolknings sensitivitet? Du bringer alle vores integrations bestræbelser et helt år tilbage. Du skal holde dig væk fra alt hvad der har at gøre med muslimer, da du aner ikke hvad du taler om.
Se også: http://www.nutidensmuslim.dk/
Men hvad er det egentlig meningspolitet/DRV/Enhedslisten ikke magter at forholde sig til i en sober debat, og hvorfor kan man ikke argumentere for sine synspunkter uden at svine andre til, eller tale om dem med afsky og namecalling? ER det arrogance eller uvidenhed der præger DRV og Enhedslisten? - Eller er det begge dele?
Er der ikke tale om en Jelved, Margrethe, Tøger og Uffe Ellemannificering af Danmark , når vi bliver pålagt at lægge bånd på os selv og hvad tænker vi på når vi i årevis forarges over at JP har bragt 12 uskyldige såkaldte Muhammedtegninger i JP?
Bør vi ikke endnu mere vedholdende fastholde regeringens og de fleste danskeres opfattelse af at det er vigtigt at holde fast i vores ytringsfrihed og nægte at give op over for Islamisterns pres og trusler i forhold til knæfald for ytringsfriheden i respekt for de Islamiske dogmer vi ikke føler det rimeligt at lade os hæmme af? For slet ikke at tale om at lade os domineres af dem i fremtiden.
I England har de problemer med muslimer af en art der ville få selv Vestager til at blegne, men er det ikke bedre at vi holder vores kritiske øje åbent i forhold til Islamisk fundamentalisme, før Islamismen udvikler sig lige så uheldigt her, som i England?
http://www.youtube.com/watch?v=-mlxMndnlzw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=xGvjxtnOo4U&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=Tbz1MEW9s-4&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=E0BbWmPKCyk&feature=related
Og hvad med Sverige:
http://www.youtube.com/watch?v=vlSnKDdEqOU&annotation_id=annotation_287328&feat />
For de fleste står kun Kurt Westergaards geniale tegning af Islamismens Bombemand står tilbage i hukommelsen, men hvorfor er der folk der ikke har glemt forargelsen over tegningerne når de for længe siden har glemt hvad tegningerne portrætterede?
En af de andre tegninger hvor en gesandt i himlen slår ud med armene og beklager at man er løbet tør for uberørte jomfruer i Allah’s Paradis – Hvorfor man ikke kan honorere den sidst ankomne bombemands krav på at få udleveret mindst 50 uberørte Jomfruer – Og hvorfor er der ingen der føler sig krænkede over at islamister binder selvmordsbombere den slags skrøner på ærmet?.
Hvis man ser på de tegninger i Jyllandsposten der udløste hele Muhammedkonflikten, var de så, så forfærdelige som Jelved, DRV, Uffe Ellemann og Tøger Seidenfaden påstod? Jeg mener Nej! De er temmelig uskyldige og ganske morsomme de fleste af dem.
http://kortlink.dk/7gsb
http://kortlink.dk/7gsa
http://kortlink.dk/7gsc
At Uffe Ellemann Jensen sågar har fået en pris for at omskrive alle forsøg på at knægte ytringsfriheden – Til at være et spørgsmål om ”God opdragelse” hvis man er enig med ham selv, Vestager og Tøger Seidenfaden i at det er god opdragelse at underlægge sig islamiske dogmer og desværre har det alt for længe været således at en pensioneret skabsradikal Venstrepolitiker, der aldrig magtede at tage den statsministerpost han drømte om - Har tilladt sig at dolke sit tidligere parti i ryggen og med hjælp fra pressen, Det Radikale Venstre og Tøger Seidenfaden/Politiken - Har han formået at stille sig op som en del af treenigheden for den gode moral og etik og det dogme der fremføres er:
”I må kritisere alt og især vores politiske konkurrenter og EU krtitikere, men hvis I vover at kritisere Islam, så skal I udelukkes fra det gode selskab, nægtes en plads ved vores side og modtage vores evige fordømmelse – Amen.
Mon ikke Voltaire vil rotere i sin grav når han opdager at hans kamp mod den katolske kirke, nu er erstattet af et en løftet pegefinger og et forbud mod at kritisere islamismen?
Spørgsmålet er om det ikke er på tide at sætte den selvgratulerende kultur-radikale pavestol det ultimatum: ” I kan sige hvad I vil, men I skal ikke længere diktere os andre hvad ytringsfrihed er, når I ikke selv respekterer ytringsfriheden - Og I skal heller ikke længere forsøge at lukke munden på os andre med namecalling og overdrivelser – For det er en dårlig og udemokratisk måde at forvalte vores alle sammens ytringsfrihed på.
Og det DR, TV2 og Politiken især hæftede sig ved, under Muhammedkrisen, var også at Carsten Juste, og Rose havde forbrudt sig mod det mod det Radikale meningspoliti, der aktivt og agressivt blev bakket op, beskyttet og udnyttet af både Tøger Seidenfaden på Politiken, Lisbeth Knudsen der dengang var chef på DR TV-avisen.
De kendte forfattere der fuldkommen hovedløst og kollektivt som lemminer, meldte sig ud af PEN i protest over at PEN også beskyttede og forsvarede ytringsfriheden for karikaturtegnerne og JP, undsage ytringsfriheden og fulgte Tøger Seidenfadens prædken på Politiken, selvom Tøger Seidenfaden i en meget lille klumme i Politiken, måtte undskylde at hans første angreb på JP var forfattet på et fejlagtigt grundlag.
Indtil Muslimen Naser Khader, midt under Muhammedkrisen - Gik midt imod den officielle Radikale mening og løftede pegfingeren mod netop Jelved, Vestager, Elsebeth Gerners tørklæde stunt, Villy Søvndal, Uffe Ellemann Jensen og Tøger Seidenfaden, turde de færreste offentligt pege på - At nu var det ved at være nok med særhensyn til Muslimer! Og at folk ikke vidste hvad de talte om. NK var selv udsat for trusler fra yderliggående muslimer så han vidste hvad han talte om.
Det var således Naser Khader, der som Muslim, netop kunne sprænge idéen om at man også havde lov til at være kritisk over for Muslimer eller visse former for Islam og Naser Khader har med den udmelding, gjort en væsentlig forskel i Dansk Politik.
Naser har slået et slag for ytringsfriheden, og dermed har han normaliseret DF, der ufortrødent har vovet at sige Islamiske dogmer til forskel for alle andre partier og selvom det ikke altid har været på den mest heldige facon, så var DF frontkæmper for den debat der er vigtig i ethvert land der har modtaget rigtig mange indvandrere, der fortsat ønsker at leve under de dogmer der har været fremmed for den danske mentalitet, mens DRV og Venstrefløjen var frontkæmper for at få lukket denne debat hurtigst muligt. V og K holdt sig stort set afventende.
Der er derfor reelt en tid i dansk politik, der kan benævnes som før og efter Naser Khader tager bladet fra munden og forlader Det Radikale Venstre, i protest mod den linie Jelved og især Vestager kører i alle indvandrespørgsmål: ”Luk øjnene for alt hvad der er negativt hos vores indvandrere og se på dem som fremtidens ingeniører og skolelærere” - Selvom det i sig selv er en hån mod de hårdtarbejdende, velintegrerede muslimer at man ikke både kan skelne og have øje for at der er både velintegrerede og meget dårligt integrerede muslimer i Danmark og at der derfor både er goder og problemer forbundet med den muslimske indvandring. Og også selvom man også med den holdning lukker øjnene for de problemer mange Islamiske unge kvinder har i forhold til deres danske medsøstre. Hvilket som bekendt betød at det først var da VK regeringen kom til at man for alvor forsøgte at løse problemet med tvangsægteskaber.
Før Naser Khaders brud med DRV skelnede de fleste ikke mellem Islam og Islamisme og alle der pegede kritisk på Islam blev pr. Radikal automatpilot kaldt Islamofober, racister og uværdige mennesker på alle måder – Det Radikale tæskehold på alle blogs gjorde det nærmest umuligt at diskutere politik i det hele taget, og blev man først stemplet som DF’er var det en stigmatisering der i følge DRV, SF og Enhedslisten – Var at ligne med en pariagørelse, fordi man så, pr. automatik, var udelukket fra at blive regnet som et anstændigt menneske af både DRV, SF og Enhedslisten, men allerhelst af danskerne i almindelighed, men danskerne stemte på DF alligevel, de turde bare ikke at sige det til nogen.
Især Det Radikale Venstre kørte på den islamofobiske spinmaskine, fordi det var dem magtpåliggende at køre DF i sænk, fordi netop DF havde stjålet deres vante og altdominerende plads midt mellem fløjene i dansk politik og altså frataget DRV magten over V og K, der ikke behøvede DRV for at danne regering. Intimideringen fra de Radikale bloggere kom dog til at virke stik modsat. Man mistede respekten for DRV i almindelighed og medlemmerne af DRV i særdeleshed og vælgerflugten fra DRV fortsatte uden formildende omstændigheder, mens tilslutningen til DF blev øget markant.
Den brutalitet DRV havde udvist i forhold til at kræve uforholdsmæssig stor magt i et regeringssamarbejde med deres samarbejdspartnere, på trods af deres lidenhed - Blev ikke taget op til reflektion i DRV – Og DRV forstod ikke den træthed der var i forhold til DRV, hos alle de partier der havde samarbejdet med dem siden før anden verdenskrig - Selvom deres stædige selvgratulerende måde at føre sig frem på i politiske sammenhænge, også var en væsentlig årsag til at det var vanskeligt for DRV at finde samarbejdspartnere, både til højre og til venstre i salen. DRV havde en alliance med sandheden og virkeligheden ingen andre besad, i DRV terminologi og det var selvfølgelig uspiseligt for alle andre partier.
At DRV i desperation trak racismekortet mod DF, fordi DF var det første og eneste parti der turde pege på og føre sig frem med en kritisk holdning til både bekvemmelighedsflygtninge og Islam - Frem for at tage danskernes voksende træthed over særbehandlingen af muslimer alvorligt, så var det måske gået anderledes for DRV, men sådan kom det ikke til at blive, så selvom sandheden måske ikke altid så enøjet som visse DF folketingsmedlemmer gør den til, men den er sandelig heller ikke så enkel som DRV og Enhedslisten forsøger at gøre den til, og forskellen på DF og DRV var markant på det punkt at DF fokusererede på invandreproblemerne og DRV forsøgte at ignorere indvandreproblemerne.
Men - Selvom DF retfærdigvis har åbnet alle debatter om indvandring og muslimer i danmark med mere eller mindre held gennem årene, så har det ikke alid været klogt at man helt automatisk og hadefuldt talte DF midt imod, i stedet for at moderere debatten. Desuden ignorerede DRV at DF har været folkehavets stemme både i forhold til at bakke op om ytringsfriheden, og Tibet, på et tidspunkt hvor resten af folketinget var fuldkommen tavs i forhold til Tibet og længe før andre fandt deres ben i Muhammedkrisen.
DF stod derfor ganske længe alene med sin kritik af den stadig eskalerende velvilje og den positive særbehandling af muslimer som muslimerne både forlangte og fik tildelt - Og som tak for at påpege den voksende ulighed mellem muslimer, og danskere - Blev DF og især Pia Kjærsgaard svinet til og karikeret i Politiken på den mest ondskabsfulde måde man overhovedet kan tænke sig, men grovhederne skabte ikke velvilje hos smædekatyerne, de skabte velvilje for Pia Kjærsgaard og DF og det gjorde de især fordi folk godt kunne genkende de problemstillinger DF pegede på.
Tilsyneladende lysende begavelser som Carsten Jensen skrev en kronik om hvor grim han syntes Pia Kjærsgaard var, som om det nogen sinde kan blive relevant at kaste sten fra et glashus - Mens folk der stillede op til et interview på TV sjældent undlod ikke at påpege, i en hvilken som helst sammenhæng - At de hadede DF, som om det var en udmelding der altid var relevant og at den der kunne komme med et sådant statement måtte være på et eleveret stade, både menneskeligt og politisk.
Den Radikale spinmaskine havde lært dem at hvis de kunne sige at de hadede DF så var de OK.
Det var den ettiket der viste at de ikke var racister, islamofober og under alle omstændigheder ikke nazister eller onde, og hermed fik DRV både magt over Café Latte folket og iværksat en stemmeslugende agenda de kunne varme sig ved i en kort tid, men spin der er dirigeret på had mod andre kan man ikke bygge en politisk karriere op på, og DRV’s selvbestatede domstol over det politiske landskab i Danmark kørte alene, men for fuld kraft på fordømmelse, islamofobi, racisme og nazisme, fordi ingen før Naser Khader vovede at skyde tabuiseringen af kritik mod Islam og Muslimer i sænk.
Den bølje der var startet i Holland med Ayaan Hirsi Ali efter mordet på van Gogh, med nedbrydningen af tabuiseringen af kritik af Islam og Muslimerne-----
http://www.youtube.com/watch?v=q6Wrhivp7eQ
-----blev åbnet i Danmark af Naser Khader og både Venstre, Konservative og DF stod i kø for at få ham ind i deres parti.
At den Radikale agenda var så stærk at det lykkedes politiken og den danske presse at ignorere Salman Rushdies personligt afleverede støtte for JP og Muhammedtegningerne, med underskrifter fra kulturens elite i det meste af verden, var en af pressens helt store skampletter, men med Naser Khader, kunne man endelig og uden at vove pelsen, tale frit om hvad man mente om de muslimske indvandrings problemer i Danmark og det uden fare for at man så blev associeret med en ide om at man var islamofob eller racist. Man tog dog stadig afstand fra DF som en principsag.
Det var især en fordel at Naser Khader både forlod DRV med sin kritik af den muslimske agenda i DRV, men det var ikke mindre vigtigt at Naser Khader var, og er, erklæret Muslim.
Man kan uddrage af den politiske danmarkshistorie op til nu, at hvis man skal vove at udtrykke sig kritisk om Islam eller konsekvenserne af Islam, så skal man helst være muslim – Den Radikale spin maskine har været så effektivt at danskere stadig ikke tillade sig, frit, at kritisere islamistiske dogmer uden tilråb selvom de bliver stadig færre.
Det morsomme er at man indtil Politikens og Tøger Seidenfadens knæfald for den muslimske advokat og hans krav om unskyldninger – Så var det kun få der formaste sig til at gå imod Politikens moralsk etiske holdninger, men det er slut nu hvor kritikken hagler ned over Politiken og Tøger Seidenfaden.
http://kortlink.dk/7gsh
http://kortlink.dk/7gsk
http://kortlink.dk/7gsm
http://kortlink.dk/7gsn
http://kortlink.dk/7gsp
http://politiken.dk/indland/article910878.ece
Heldigvis har den Radikale Manu Saren også udtalt sig kritisk i forhold til Politikens knæfald for de islamistiske kræfters advokat, sammen med den intelligente muslimske forfatter Cherif El-Ayouty, der på 180 grader skriver følgende.
Seidenfadens undskylding
Tilføjet 27/02 11:08 til Boblere af Cherif El-Ayouty
Hvad er det med dig Seidenfaden? Går det så dårligt med avisen, at du skal for den x-gang gribe til sensationel journalistik? Skammer du dig ikke, at du gøre det på bekostning af Danmarks interesser, kultur og befolknings sensitivitet? Du bringer alle vores integrations bestræbelser et helt år tilbage. Du skal holde dig væk fra alt hvad der har at gøre med muslimer, da du aner ikke hvad du taler om.
Se også: http://www.nutidensmuslim.dk/
Men hvad er det egentlig meningspolitet/DRV/Enhedslisten ikke magter at forholde sig til i en sober debat, og hvorfor kan man ikke argumentere for sine synspunkter uden at svine andre til, eller tale om dem med afsky og namecalling? ER det arrogance eller uvidenhed der præger DRV og Enhedslisten? - Eller er det begge dele?
Er der ikke tale om en Jelved, Margrethe, Tøger og Uffe Ellemannificering af Danmark , når vi bliver pålagt at lægge bånd på os selv og hvad tænker vi på når vi i årevis forarges over at JP har bragt 12 uskyldige såkaldte Muhammedtegninger i JP?
Bør vi ikke endnu mere vedholdende fastholde regeringens og de fleste danskeres opfattelse af at det er vigtigt at holde fast i vores ytringsfrihed og nægte at give op over for Islamisterns pres og trusler i forhold til knæfald for ytringsfriheden i respekt for de Islamiske dogmer vi ikke føler det rimeligt at lade os hæmme af? For slet ikke at tale om at lade os domineres af dem i fremtiden.
I England har de problemer med muslimer af en art der ville få selv Vestager til at blegne, men er det ikke bedre at vi holder vores kritiske øje åbent i forhold til Islamisk fundamentalisme, før Islamismen udvikler sig lige så uheldigt her, som i England?
http://www.youtube.com/watch?v=-mlxMndnlzw&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=xGvjxtnOo4U&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=Tbz1MEW9s-4&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=E0BbWmPKCyk&feature=related
Og hvad med Sverige:
http://www.youtube.com/watch?v=vlSnKDdEqOU&annotation_id=annotation_287328&feat />
For de fleste står kun Kurt Westergaards geniale tegning af Islamismens Bombemand står tilbage i hukommelsen, men hvorfor er der folk der ikke har glemt forargelsen over tegningerne når de for længe siden har glemt hvad tegningerne portrætterede?
En af de andre tegninger hvor en gesandt i himlen slår ud med armene og beklager at man er løbet tør for uberørte jomfruer i Allah’s Paradis – Hvorfor man ikke kan honorere den sidst ankomne bombemands krav på at få udleveret mindst 50 uberørte Jomfruer – Og hvorfor er der ingen der føler sig krænkede over at islamister binder selvmordsbombere den slags skrøner på ærmet?.
Hvis man ser på de tegninger i Jyllandsposten der udløste hele Muhammedkonflikten, var de så, så forfærdelige som Jelved, DRV, Uffe Ellemann og Tøger Seidenfaden påstod? Jeg mener Nej! De er temmelig uskyldige og ganske morsomme de fleste af dem.
http://kortlink.dk/7gsb
http://kortlink.dk/7gsa
http://kortlink.dk/7gsc
At Uffe Ellemann Jensen sågar har fået en pris for at omskrive alle forsøg på at knægte ytringsfriheden – Til at være et spørgsmål om ”God opdragelse” hvis man er enig med ham selv, Vestager og Tøger Seidenfaden i at det er god opdragelse at underlægge sig islamiske dogmer og desværre har det alt for længe været således at en pensioneret skabsradikal Venstrepolitiker, der aldrig magtede at tage den statsministerpost han drømte om - Har tilladt sig at dolke sit tidligere parti i ryggen og med hjælp fra pressen, Det Radikale Venstre og Tøger Seidenfaden/Politiken - Har han formået at stille sig op som en del af treenigheden for den gode moral og etik og det dogme der fremføres er:
”I må kritisere alt og især vores politiske konkurrenter og EU krtitikere, men hvis I vover at kritisere Islam, så skal I udelukkes fra det gode selskab, nægtes en plads ved vores side og modtage vores evige fordømmelse – Amen.
Mon ikke Voltaire vil rotere i sin grav når han opdager at hans kamp mod den katolske kirke, nu er erstattet af et en løftet pegefinger og et forbud mod at kritisere islamismen?
Spørgsmålet er om det ikke er på tide at sætte den selvgratulerende kultur-radikale pavestol det ultimatum: ” I kan sige hvad I vil, men I skal ikke længere diktere os andre hvad ytringsfrihed er, når I ikke selv respekterer ytringsfriheden - Og I skal heller ikke længere forsøge at lukke munden på os andre med namecalling og overdrivelser – For det er en dårlig og udemokratisk måde at forvalte vores alle sammens ytringsfrihed på.
