Hvor er det dog skønt med en debat som enhver kan have en mening om. Værdier (altså ikke pekuniære, men livsværdier) er virkelig et emne, der kan bringe sindene i kog.
Det er et faktum at kulturværdier ikke er våben. Men alligevel udgør kulturelle værdier fundamentet for livsanskuelser og meningsudveksling med anderledes tænkende.
Folk - eller for den sags skyld regimer - der frygter den udfordring som anderledes livsværdier bringer med sig, har allerede tabt værdikampen på forhånd, fordi kun de anskuelser, der tåler modsigelse vil være modstandsdygtige historisk set ...
Værdier har vi med fra barndommen og opvækst, og de udgør en væsentlig del af den kulturelle bagage:
Man må ikke pege, udstøde kropslyde eller udvise uanstændig adfærd i øvrigt - det ved enhver - ikke desto mindre er det en væsentlig komponent i underholdning, eller måske netop derfor …
Værdier har det med at blive devalueret med tiden – i gamle dage var det god tone at omgås sine medmennesker med respekt, høflighed og pli var en kulturel ressource, som blev bibragt fra generation til generation både på det personlige plan og i forståelsen af omverdenen.
F.eks. er der mange ting, der ikke er tilladt ifølge dansk lov. Man må ikke tale nedsættende om andre landes statsoverhoveder eller angribe anderledes tænkende grupper på deres tro, seksualitet eller race. Tiden vil vise om det en dag bliver lovligt at fortolke den fulde ”sandhed” (ud fra devisen at ”jeg” har altid ret) om andre mennesker …
Det er meget uheldigt at Jyllandsposten har udfordret andre menneskers tolerancetærskel ved at udvise utilbørlig avis-adfærd. Det er en omstændighed, der i høj grad har skadet både dansk økonomi og skabt disrespekt for vore manerer i omverdenen.
Enhver kan tage fejl - også Jyllandsposten, Pia Kjærsgaard og Helle Thorning ...
Som man råber i skoven får man ofte svar, og når Politiken's chefredaktør beklager den respektløshed og de afledte problemer de forbandede tegninger har afstedkommet er det vel ikke et knæfald - det er snarere en fornuftig og velgennemtænkt nødvendig argumentation, hvis de stejle meninger nogensinde skal falde lidt ned på den jord vi alle betræder. Politiken undskylder desuden netop ikke. Det er en retorisk løgn at kalde det en undskyldning, som med rette betegnelse blot kan karakteriseres som en stiv beklagelse af hvis nogen måtte være blevet krænket.
Der er forskel på en undskyldning og en beklagelse.
Men hvem bekymrer egentlig sig egentlig om retten til at lade nogle grimme tegninger provokere andre mennesker i 2010, udover tågehornene og de politiske tillidsmænd og kvinder, der stadig flyver rundt i det røde felt - som megafoner, for den smålighed, trættekærhed og intolerance, der hidtil har præget debatten.
Jeg er vís på, at flertallet i dette land finder spørgsmålet totalt ligegyldigt.
Historien viser os at mangfoldighed og forskellighed i kultur forstået som etnicitet, sprog og religion/livsanskuelse ikke er en hindring for "friheden".
Frihed er ikke en menneskeret - friheden er en gave vi giver hinanden. Pakket ind i tolerance, viljen til det gode og erkendelsen af at verdens centrum netop ikke udgår fra "mig selv":
Andre mennesker på denne klode har også ret til at anskue tingene på deres egen måde.
Det lille ord: Undskyld, er ganske gratis.
Enhver kan gå over grænsen.
Problemet er ikke her at ”friheden” er i fare for at blive devalueret. Problemet er, at så længe man nægter andre mennesker at give forladelse, vil fornærmelsen hænge i luften som var den udstødt af en vis legemsdel…
En meget respektløs og brovtende attitude vil nemlig aldrig blive tilgivet...
Det er et faktum at kulturværdier ikke er våben. Men alligevel udgør kulturelle værdier fundamentet for livsanskuelser og meningsudveksling med anderledes tænkende.
Folk - eller for den sags skyld regimer - der frygter den udfordring som anderledes livsværdier bringer med sig, har allerede tabt værdikampen på forhånd, fordi kun de anskuelser, der tåler modsigelse vil være modstandsdygtige historisk set ...
Værdier har vi med fra barndommen og opvækst, og de udgør en væsentlig del af den kulturelle bagage:
Man må ikke pege, udstøde kropslyde eller udvise uanstændig adfærd i øvrigt - det ved enhver - ikke desto mindre er det en væsentlig komponent i underholdning, eller måske netop derfor …
Værdier har det med at blive devalueret med tiden – i gamle dage var det god tone at omgås sine medmennesker med respekt, høflighed og pli var en kulturel ressource, som blev bibragt fra generation til generation både på det personlige plan og i forståelsen af omverdenen.
F.eks. er der mange ting, der ikke er tilladt ifølge dansk lov. Man må ikke tale nedsættende om andre landes statsoverhoveder eller angribe anderledes tænkende grupper på deres tro, seksualitet eller race. Tiden vil vise om det en dag bliver lovligt at fortolke den fulde ”sandhed” (ud fra devisen at ”jeg” har altid ret) om andre mennesker …
Det er meget uheldigt at Jyllandsposten har udfordret andre menneskers tolerancetærskel ved at udvise utilbørlig avis-adfærd. Det er en omstændighed, der i høj grad har skadet både dansk økonomi og skabt disrespekt for vore manerer i omverdenen.
Enhver kan tage fejl - også Jyllandsposten, Pia Kjærsgaard og Helle Thorning ...
Som man råber i skoven får man ofte svar, og når Politiken's chefredaktør beklager den respektløshed og de afledte problemer de forbandede tegninger har afstedkommet er det vel ikke et knæfald - det er snarere en fornuftig og velgennemtænkt nødvendig argumentation, hvis de stejle meninger nogensinde skal falde lidt ned på den jord vi alle betræder. Politiken undskylder desuden netop ikke. Det er en retorisk løgn at kalde det en undskyldning, som med rette betegnelse blot kan karakteriseres som en stiv beklagelse af hvis nogen måtte være blevet krænket.
Der er forskel på en undskyldning og en beklagelse.
Men hvem bekymrer egentlig sig egentlig om retten til at lade nogle grimme tegninger provokere andre mennesker i 2010, udover tågehornene og de politiske tillidsmænd og kvinder, der stadig flyver rundt i det røde felt - som megafoner, for den smålighed, trættekærhed og intolerance, der hidtil har præget debatten.
Jeg er vís på, at flertallet i dette land finder spørgsmålet totalt ligegyldigt.
Historien viser os at mangfoldighed og forskellighed i kultur forstået som etnicitet, sprog og religion/livsanskuelse ikke er en hindring for "friheden".
Frihed er ikke en menneskeret - friheden er en gave vi giver hinanden. Pakket ind i tolerance, viljen til det gode og erkendelsen af at verdens centrum netop ikke udgår fra "mig selv":
Andre mennesker på denne klode har også ret til at anskue tingene på deres egen måde.
Det lille ord: Undskyld, er ganske gratis.
Enhver kan gå over grænsen.
Problemet er ikke her at ”friheden” er i fare for at blive devalueret. Problemet er, at så længe man nægter andre mennesker at give forladelse, vil fornærmelsen hænge i luften som var den udstødt af en vis legemsdel…
En meget respektløs og brovtende attitude vil nemlig aldrig blive tilgivet...
