Klumme af Medhat :
”Gris, snaps og Dannebrog skal der være plads til i DK! Shariaråbende møgunger skal der ikke nødvendigvis være plads til!” Sådan var en kommentar fra en af mine Facebook venner på min væg en dag. Og jeg kan kun være enig med hende i, hvad hun skrevet. Og faktisk vil ja rette den sidste sætning til ”der må ikke være plads til Shariaråbende møgunger” i stedet for.
Når mange taler om, at vi bliver nødt til at leve sammen i fred og elske hinanden og der skal være plads til alle uanset deres herkomst, så synes jeg det lyder fint, men det er svært og nogle gange næsten umuligt at praktisere. Gennem tiderne er der bevis på, at krig mellem mennesker er kommet for at blive, desværre. Så længe, der er nogen, som har en fjendtlig holdning til andre mennesker pga. race, religion og mentalitet vil der bliver uenigheder, slåskampe og krige. Det gentager sig igen og igen og så er det svært.
Det ville være skønt, hvis vi alle kunne blive ligesom Dalai Lama i hans måde at være på, men det kan ikke lade sig gøre. Det er ikke kun i den store verden, der er problemer eller uenigheder, men også i vores lille Danmark. Eftersom antallet af minoriteter fra andre kulturer og religioner end dansk er stigende, stilles der større krav til begge sider om, hvordan man skal omgå henanden og hvilke krav, vaner samt opførsel, der skal vises overfor hinanden, så alle bliver tilfredse og trives.
For mig at se må vores opfattelse til tingene vurderes i forhold til tre ting: ” acceptabelt eller ej” , ”den nødvendig tolerance” og selvfølgelig til sidst ”lovligt og ulovligt”.
Og overordnet skal der selvfølgelig tages hensyn til Danmark, som et vestligt europæisk land.
Her kommer så det med ”Plads til gris, snaps på middagsbordet". Det er der ingen problem i og det er en ganske almindeligt i ethvert dansk hjem.Traditionelt kan man nyde et glas snaps og svinekoteletter serveres også af og til. Det er selvfølgelig ikke den typiske blanding, men jeg mener, hver for sig eller sammen med noget andet. Når det er nævnt, så behøver de religiøse muslimer bare at deltage og de bliver ikke tvunget til at spise eller drikke det samme på trods af, at de sagtens kan være med til bordet og de kan gå uden om snaps og svinekød og nyde et stykke hallalslagtet kylling i stedet for. Så gris på bordet samt snaps skal ikke genere de religiøse muslimer og på samme måde skal danskere hellere ikke være generet af de religiøse muslimer, som ikke spiser svinekød og heller ikke drikker snaps Og der findes jo tilsvarende flere eksempler.
Da jeg var barn blev jeg opfordret til at spise, hvad jeg kunne lide og havde lyst til og klæde mig på efter, hvad de andre synes og kunne godt lide. Der er måske nogle, som synes, det er firkantet formuleret, men det er faktisk sådan de fleste af os praktiserer. Tag hensyn til de andre, når man skal klæde sig på og spise hvad man har lyst til, idet vi ikke ønsker at adskille os fra flokken og vi forsøger at ligne hinanden. Så den måde vi klæder os på er ikke så meget langt fra hinanden, når man respekterer kønnets spilleregler. Dvs. jeg skal også tage hensyn til de andre omkring mig i min påklædning. Og jeg behøver ikke frastøde eller provokere andre med min påklædning og derfor synes jeg heller ikke, at de andre skal forsøge med det. Det bedste eksempel vi oplever nu i Danmark og i Europa er burka diskussionen.
Her vil jeg mener, at vi behøver ikke tvinges til at se på burkapåklædning i det offentlige rum, når vi ved, at en del bliver provokeret og generet af sådan et syn. For mig svarer det til at tillade naturister at gå rundt i det offentlige rum og jeg vil også tilføje, at burka for mig virker som et symbol på kvindeundertrykkelse. Der har aldrig være mere behov for at diskutere balancen og nuanceringen mellem, hvad der er tilladt og hvad som støder andre og hvad vi behøver at tage afstand fra. Til sidst kommer der selvfølgeligt ”den nødvendige tolerance”. Hjemme har man konstateret, at det er problematisk at lovgive omkring burka, men i Europa er andre lande som Spanien og Belgien så småt i gang med at forbyde det. Så vi må håbe på et tidspunkt, at de kan forbyde gennem et EUorgan og hermed komme til Danmark.
Problemet stiller sig anderledes, når vi taler om, hvad folk spiser og hvad de ikke må spise og hvordan det er at være i et fællesskab, uden nødvendigvis at spise det samme, hvilket jeg kalder "den nødvendige tolerance"
Altså vi behøver ikke tvinge nogen til at spise svinekød eller leve af steg for den sags skyld. De religiøse muslimske børn i børnehaven må spise noget andet og det gælder også den anden vej, hvor de danske børn ikke skal have hallalslagtet kød, hvis deres forældre ikke vil have det. Og hvis et barn med religiøs, muslimsk baggrund kun må spise hallalslagtet kød, må det løses med at barnet spiser noget andet. Det må være en lille opgave for den lokale institutionsleder at løse problemet på den bedste måde. Det samme med de børn, som f.eks. er allergiske over for et eller andet og kan risikere at dø, hvis de spiser det, som de er allergiske overfor. Hensyn må tages til begge sider uden at man behøver starte konflikter. Religion er en privat sag og folk må gøre, hvad de vil i det private rum, men i det offentlige rum gælder andre regler naturligvis. Her kommer spørgsmålet om, hvad der ikke er acceptabelt og hvad der er nødvendig tolerance, uden stillingtagende til, om det er ulovligt eller ej.
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg
