Hvad er det liiige, som kommer bag på danskerne i forbindelse med den seneste tids tumult omkring folkeskolen og elevernes, mere eller mindre, manglende faglighed?...
Det er mig en gåde, at budskabet i den seneste tids mediedækning af den danske folkeskole, i dén grad, kan komme bag på det danske folk – herunder, i særdeleshed, danskere, som har børn, eller har haft børn, i folkeskolen!
Jeg er helt uden forståelse for den omsiggribende, tumultlignende, panik og måben over det – forudsigelige – dårlige niveau som, utilgiveligt, mange unge forlader den danske folkeskole med!
I en tid med knæhøj karse, frigivelse af porno og batik farvede bleer (helst i en-eller-anden lilla nuance) på hovedet af, mere eller mindre, skæve pædagogger, samt startende opbrud af den danske kernefamilie, gik undertegnede i skole – 10 år – fra 1970 til 1980.
I de ti år lærte jeg de ganske almindelige færdigheder, som folkeskolen var pålagt, at lære mig. Jeg var absolut ikke den skarpeste kniv i skuffen, ej heller den sløveste – i særdeleshed ikke når det gjaldt fis og ballade! Jeg var doven, uinteresseret, larmende og i dén grad ikke glad for at sidde på skolebænken.
På trods af førnævnte lærte jeg at: Læse, skrive, regne og der blev også fyldt noget viden på, om: Historie, samfund, fysik, geografi, religion, husgerning, sløjd, engelsk og tysk - altså, ganske almindelig viden på et respektabelt niveau, som kunne danne grundlag for min videre færd i livet. Det blev til en uddannelse som elektriker og endvidere læste jeg til el-installatør.
Eneste – og afgørende – årsag til, at jeg fik dét ud af mine 10 år i folkeskolen, som gav mig den faglige ballast til, at uddanne mig og sidenhen stige op ad karrierestien for at bestride en administrerende stilling og stifte min egen virksomhed, var uden den mindste tvivl, at mine forældre tog dét ansvar på sig, at være VOKSNE forældre, samt to fantastiske lærer, som – ligeledes – tog dét ansvar på sig at være VOKSNE lærer! Uden disse to faktorer kan jeg sagtens se for mig, at mit liv havde taget en dimentral modsat retning og mine børn, havde ligeledes haft en væsentlig anderledes opvækst.
I en alder af 47 år, med to børn, som netop har overstået 10 års folkeskole, skal jeg så – med umådelig stor forundring – erfare, at danskerne, herunder: Medier, erhvervsliv, fagforeninger, internationale organisationer, regering og opposition falder i svime over, og tordner mod, den manglende faglighed, som alt for mange unge forlader folkeskolen med.
Mit, kvalificerede, gæt er, at hovedparten af de danskere, som nu stiller sig til dommer over folkeskolen, selv har været – og er - en stor del af årsagen til, at børn og unge ikke for dét ud af folkeskolen, som de bør!
Aldrig før i historien har så mange forældre valgt, at lade hånt om deres ansvar som VOKSNE iht. deres børn!
Aldrig før i historien har så mange forældre valgt, at lade deres børn, SELV, bestemme om de gider det ene eller det andet!
Aldrig før i historien har så mange forældre valgt, at inddrage deres børn i selvsamme børns opdragelse!
Aldrig før i historien har så mange forældre valgt, at overdrage ansvaret for opdragelse af deres børn til f.eks.: Folkeskolen!
Forældre skal den-onden-lyneme gribe i egen barm, inden de tordner over folkeskolen, lærer, politikere m.fl. og kigge godt efter i spejlet. De ska' se på sig selv – de ska' komme til en række erkendelser – og starte med, at tage dét ansvar, som følger med ”titlerne”: MOR og FAR!
Danske forældre – generelt – skal tage sig sammen, blive VOKSNE og opdrage deres børn selv, således at de mennesker som tituleres: Lærer, kan påtage sig dét ansvar, som de er blevet uddannet til, nemlig: At undervise!
Den danske folkeskole skal IKKE opdrage vore børn – den skal understøtte den almindelige, ORDENTLIGE, opdragelse, som gives af hjemmet (far og mor) men først og fremmest: UNDERVISE!
Med start i 70'erne, op gennem 80'erne, tiltagende i 90'erne og eksploderende i 00'erne har danske børn og unge fået tildelt større og større indflydelse på familiens hverdag, forbrug, mad og egen opdragelse m.v. Op gennem 90'erne (min førstfødte er fra 90 og nr. 2 er fra 93) har jeg været vidne til en uoverskuelig mængde forældre, som i stigende grad har kastet ansvaret for deres børns opdragelse fra sig og galpet op om, at dét sku' lærer og pædagogger da tage sig af – børnene er jo alligevel i institution fra ca. 7 morgen (nogle før!) til alt for sent eftermiddag. Gud hjælpe mig om ikke også kravet om outsourcing af børneopdragelse blev stillet til de frivillige ledere/trænere i idrætsklubberne...i helvede heller!
En alt for stor del af forældrene til børnene i 90'erne og 00'erne har dybest set ikke fattet en hujende papfis af, hvad det vil sige, at være forældre – de har haft så fracking travlt med, at gøre karriere og skaffe materielle goder og luksus, belåne friværdien i den alt fore dyre ejerbolig så de ku' komme på sommer- og skiferie og ha' biler til både far og mor, samt båd i havnen, hest på landet, sommerhus, forlængede weekender i europæiske eller oversøiske metropoler og hovedstæder. De har levet så langt over evne, at der ikke har været tid til at opdrage deres poder og derfor givet op og outscourcet denne bundne opgave til samfundet – og nu ER det samfundets skyld, at de fracking forkælede børn og unge ikke har lært, at læse, skrive og regne.....DAMN, dét er ynkeligt!
Nu er der gået to årtier, hvor mange forældre har forsøgt sig med, at være bonkammerater med deres børn – specielt mødrene – og i de to årtier har medierne med jævne mellemrum kunne berette om børn og unge, som ikke har en fejende fis anelse om, hvad almindelig, social og ordentlig opdragelse ér. Opdragelse, som BURDE være en integreret del af forældreansvaret og som betyder, at børn og unge kan begå sig i eksempelvis: En undervisningssituation eller bare i det offentlige rum!
Hvis lærerne i den danske folkeskole kunne koncentrere sig om, at undervise i dén tid de har til rådighed ville vi være nået et laaaaangt stykke af vejen. Men det ér en saga blot – lærer er ikke længere undervisere, de er blevet opdragende medarbejdere i skolerne og skal bruge ALT, ALT for meget tid til, at skabe og fastholde ro – hvis altså eleverne tillader det!
Med egne øjne og ører har jeg overværet flere hysteriske, moderigtige og karrierebevidste pseudoforældre, på det nærmeste overfalde én, eller flere, lærer fordi han eller hun, gentagne gange, har hævet stemmen over for - eller sendt deres udstillingsmodel af en pode ned til skolelederen BARE fordi poden har kaldt læren en Bitch, Ho, eller bøsserøv.....HELT ÆRLIGT, lærer – dét er jo BARE ungdommens kommunikationsmåde og dét er da totalt nice, at de har deres eget udtryk...
Ikke nok med, at danske lærer skal finde sig i de unges kommunikationsmåde, de skal også finde sig i, at blive udhængt som imbecile idioter af forældre, landet over, ved middagsbordet, henne i Brugsen, i idrætsklubben, på gaden og andre steder, hvor forældre kan finde på, at udgyde deres galle og oftest i børnene og de unges påhør – mødre til drengebørn er de absolut værste til, at undergrave enhver form for autoritet overfor lærer, fædre m.fl.
Når børn ikke er opdraget til, f.eks. at have respekt for en lærer, vil de børn da heller ikke sidde stille når læren siger det. Ej heller vil disse børn da tie stille når læren beder om ro i klassen. Samme uopdragede børn er da ligeglade med skolelederen og andre voksne i deres liv i forbindelse med at gøre som der bliver sag, fordi disse børn VED jo, at mor eller far nok ska' feje op efter dem og rage kastanjerne ud af ilden – måske endda give den voksne tørt på i en offentlig sammenhæng/situation.
DET ER FOR DÅRLIGT – DET ER UACCEPTABELT!
Den danske folkeskole skal først og fremmest gøre dét den er etableret til – den ska' undervise vore børn og fremtid. Den skal ikke opdrage forældrenes børn - ikke bruge sin tid på, at gøre forældrenes opgaver. Folkeskolen er et sted, hvor børn får undervisning i forskellige faglige kompetencer, som skal sikre, at dé unge som forlader folkeskolen efter 9/10 år har en fornuftig og god mulighed for at uddanne sig yderligere og dermed sikre sin fremtid på en fornuftig måde.
Der bør naturligvis gøres andre tiltag for, at sikre vore børn det bedst tænkelige udgangspunkt i en fremtid, som byder på rigtig mange udfordringer. Nytænkning og forandring, skal der til og det er en udfordrende opgave for alle, i dette lille forkælede land, at bidrage til dét løft, og dén udvikling, den danske folkeskole må – og skal – have i den nærmeste fremtid. Som elevernes formand har sagt, gentagne gange: Vi har ikke tid til, at vente længere...
Først og fremmest skal danske forældre tage deres ansvar alvorligt og opdrage deres børn, så samfundet ikke skal belastes med dette – danske forældre skal blive VOKSNE og overlade barndommen til børnene!
