LEDER: Hvor pudseløjerligt! En svensk undersøgelse viser, at chefer og selvstændige faktisk arbejder mere for deres løn end almindelige lønmodtagere. Jamen, så har de vel også fortjent en højere løn. Og hvis de oven i arbejder dygtigere, så har de fortjent en endnu højere løn. Det må ligefrem være, hvad CEPOS-direktør Martin Ågerup i en bog kalder "Den retfærdige ulighed".
Et synspunkt man ikke skulle tro, at nogen kunne være uenige i. Men det er der så alligevel en ultrasocialist eller to, der er. For nylig problematiserede således Socialdemokraternes Mette Frederiksen, at landets nye socialminister, Benedikte Kiær, har haft et sæde hos CEPOS, netop fordi Ågerup har skrevet sin bog: "Jeg vil meget gerne vide, om ministeren deler CEPOS' synspunkter om, at fattigdom er selvforskyldt og ulighed er gavnligt for samfundet, for hvis hun gør det, kommer det til at stå skidt til med den sociale indsats for de udsatte i vores samfund," sagde hun.
I det hele taget må man faktisk formode, at den værdi, som virksomhedsejere og chefer skaber i løbet af deres mange arbejdstimer, ikke kun for dem selv og for virksomheden, men også for virksomhedens lønmodtagere, er betragtelig. For ellers ville de ansatte vel starte for sig selv i stedet for at være ansat i andre menneskers virksomheder.
Det forholder sig således: Arbejdstagere producerer arbejdskraft. Den bytter de væk for løn, fordi de hellere vil have lønnen end at beholde arbejdskraften for sig selv. De kunne have beholdt arbejdskraften for sig selv, men de vurderer, at de ikke vil kunne tjene ligeså mange penge uden kapitalisten og hans kapitalapparat. Det skyldes, at deres arbejdskraft er mere værd, når den udfoldes sammen med kapitalistens kapitalapparat.
Hvorfor har arbejdstagerne så ikke selv anskaffet sig et kapitalapparat? Der er tre muligheder:
1. De har ikke sparet op til det ved i tidligere tider at forbruge mindre, end de har tjent.
2. De vil have penge for deres arbejde med det samme fremfor at investere og arbejde for et muligt afkast i fremtiden, når produktet er blevet solgt.
3. De vil ikke løbe risikoen med at starte en produktion, hvor de ikke med sikkerhed kan vide, om den vil give et afkast i fremtiden.
Kapitalisten udfører derfor en funktion, som arbejdstagerne er glade for. Han gør det muligt for dem at benytte sig af et kapitalapparat, der forøger værdien af deres arbejdskraft og dermed også kaster en højere løn af sig, uden at de behøver at (1) begrænse deres nutidige forbrug for at spare op til et kapitalapparat, (2) uden at de behøver vente på løn, indtil produktet er blevet solgt, og (3) uden at de behøver risikere at arbejde uden løn, fordi produktet muligvis ikke kan finde afsætning.
Og så arbejder kapitalisten i øvrigt også mere end lønmodtagerne ...
