Jeg tager dagpengene igen, for her er nogle interessante dato om de 40.028 mennesker der er faldet ud af systemet. Hvad skete der med dem, når dagpengene løb ud?
Særlig uddannelsesydelse: 16489 (40,2%)
Ingen ydelse/løn: 5548 (13,5%)
Arbejdsmarkedsydelse: 3944 (9,6%)
Lønmodtagere: 3613 (8,8%)
SU: 2587 (6,3%)
Kontanthjælp: 2348 (5,7%)
Sygedagpenge 2227 (5,4%)
Seniorjob 1190 (4,9)
Efterløn 1130 (2,8)
genoptjent dagpenge 1096 (2,7%)
Jobrotation 56 (0,1%)
(kilde: Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering)
Udover af de 40.028 mennesker er altså 3613 kommet i ordinært arbejde, resten er på en eller anden form for statsydelse. Når man ser på alle de forskellige ydelser, så har man ændret dagpengene og lavet nogle andre ydelser, jeg tror at besparelsen forlængst er forsvundet i administrationen af disse.
Godt 20.000 er på en midlertidig ordning, der udløber i 2016 og hvad så? Hvis halvdelen af dagpengemodtagere der falder ud havner her (og ikke i job), ja så er vi præcis lige vidt. Kun 8,8% er kommet ud af systemet og klarer sig selv. Det er bare ikke i orden.
Der er brug for flere jobs og den eneste måde det sker på, må være ved at Danmark er attraktivt at have virksomhed i. Når el, vand og varme koster det dobbelt eller tredobbelte i Danmark som i resten af Nordeuropa, så er det altså ikke her man placerer sin virksomhed (det er jo også bl.a. derfor at lønningerne skal være så høje, man kan ikke klare sig med fx 80 kr i timen).
Folketinget må simpelthen tage sig sammen og lave nogle ordentlig reformer istedet for dette steppen frem og tilbage som vi har set de sidste 30 år.