I det følgende vil jeg forklare, hvorfor det næsten er umuligt at have et mediacenter i Danmark.
Når jeg tænker på et mediacenter, så er det et stykke hardware, du har stående i stuen koblet til din fladskærm. I dette stykke hardware er der installeret et stykke software, der gør, at du har et samlet overblik over dine film, billeder og musik. Og i mange tilfælde kan du også se live tv.
Hvis du får lyst til at se en film vælger du den bare på skærmen. Du skal ikke først finde dvd’en frem og du skal ikke indstille lydspor og underskrifter m.v. Filmen starter med det samme.
Ovenstående kræver dog en ting; At man har en digital udgave af sin film, som ligger enten på en harddisk eller på en NAS, så man kan tilgå filmen fra alle hjemmets afspillere (computere, netværksafspillere etc.) eller kun fra sit mediacenter.
Som det er nu, kan man ikke købe en digitale udgave af en film og afspille den i en afspiller (software/browser/hardware) af eget valg.
Filmene som kan købes online er fastlåst til en bestemt browser (for det meste streaming) eller et bestemt program, som f.eks. iTunes (Dette er dog ikke muligt i Danmark pt.).
Man er som ejer af et mediacenter derfor nød til at tage digitale kopier af sine lovlig købte dvd-film, hvis man skal have fuldt udbytte af et mediacenter.
Man kan finde mange programmer, der gør det muligt at tage en digital kopi af en dvd-film. Enten som en nøjagtig kopi, eller en kopi, hvor man kun får selve filmen og skærer ekstra materialet væk. Kopien kan også være i samme kvalitet som original filmen eller i en dårligere kvalitet, der så ikke fylder så meget. Mulighederne er mange.
Man skal dog være opmærksom på, at de fleste dvd-film, der udgives på det danske marked, er beskyttet af en kopispærring. Denne kan dog forbigås af mange af de før nævnte programmer.
Men her er det så, at vi løber ind i selve problemet. For som det er nu, er det lovligt at tage en digital kopi, men ulovligt at bryde en kopispærring:
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
§ 75 c. Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger.
På den ene side må vi godt men på den anden side må vi ikke. Der er en grund til at mange forbrugere er forvirrede.
Når man læser på infokiosk.dk, kulturministeriets egen website om ophavsret, bliver man endnu mere forvirret, for der kan man læse følgende:
På baggrund af infosoc-direktivet er kulturministeren af Folketingets Kulturudvalg blevet pålagt at søge at fremme anvendelsen af frivillige foranstaltninger, der gør det muligt for privatpersoner at fremstille kopier til privat eller personlig brug, jf. ophavsretslovens § 12. Kopispærringer bør indrettes på en sådan måde, at de forhindrer eller begrænser ulovlig kopiering m.v., samtidig med at de muliggør lovlig brug i henhold til ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser. Kulturministeren har tillid til, at pladeselskaberne m.v. vil følge denne opfordring.
Ministeren er altså, hvis man ser på det som ejer af et mediacenter, blevet pålagt at fremme anvendelsen af muligheder for at tage en digital kopi.
Ministeren har i en et svar til undertegnede, skrevet at filmbranchen i en vis udstrækning er begyndt at finde løsninger på ovenstående problemer og hun vil derfor ikke ændre lovgivningen eller gøre andet, der kan fremme mulighederne. Selv om hun er pålagt det af kulturudvalget.
Men som skrevet oven for: Vi kan som ejere af et mediacenter stadig ikke købe en digital udgave af en film og vi kan stadig ikke tage digitale kopier af vores lovlig købte film.
Derfor mener jeg, at lovgivningen, kulturministeren og filmbranchen gør det umuligt at drage fuld udnyttelse af et mediacenter i dagens Danmark.
Vi giver kunsterne betaling for deres arbejde, men vi må ikke se deres arbejde i en afspiller af eget valg. Hvis vi som forbrugere havde købt en dvd-film og fået at vide, at vi kun måtte afspille den i en dvd-afspiller af mærket sony, var det så blevet accepteret?
På grund af ministerens holdning, lovgivningens udforming og filmbranchens behandling af deres kunder, har jeg derfor sendt antipiratgruppen en anmeldelse af mig selv, for overtrædelse af ophavsretsloven §12 og §75. På trods af at jeg altså betaler for mine film og ikke deler dem med andre.
Lovgivningen skal ændres nu.
Man kan læse meget mere bl.a. ministerens svar på bloggen enfrustreretforbruger.dk, hvor jeg bl.a. skriver om dette emne.
