I Danmark er der 26 professionelle fodboldklubber. Alle 26 professionelle klubber drives af bestyrelser. I forhold til arbejdsbyrden, så er lønnen næppe tilsvarende. Det skyldes, at de mennesker, der investerer tiden har en passion for den klub, som de udfører bestyrelsesarbejdet for.
Jeg tror de fleste vil give mig ret, når jeg postulerer, at mand-kvinde ratioen på de danske fodboldstadions er gevaldigt i mændenes favør. Det er den også, når man ser på antallet af aktive udøvere.
Det afspejles naturligvis også rundt omkring i klubbernes bestyrelser. Uden slavisk at gennemgå samtlige 26 bestyrelser, har jeg ikke været i stand til at finde den bestyrelse, der opfylder S-SF’s krav om, at mindst 40 % af en bestyrelse skal være kvinder. Jeg er meget i mod, at man diskuterer kønslighed med kvoter. Bestyrelsesposter skal naturligvis gå til dem, der har de rette kvalifikationer. Men lad os nu købe præmissen.
Lad os antage, at der i gennemsnit fordelt over de 26 fodboldklubber er 8 personer i bestyrelsen. Det giver i alt 208 bestyrelsesposter i professionelle fodboldklubber i Danmark. Af disse skal mindst 40 % besættes af kvinder. Dvs. 83 poster. Jeg tvivler på, at der overhovedet har været bare halvt det antal af kvindelige kandidater til de forskellige klubbers generalforsamlinger.
Hvis forslaget trumfes igennem, hvilke kvinder skal så ind i fodboldklubbernes bestyrelser? Og er det rimeligt, at en så underrepræsenteret gruppe blandt de interesserede i bestyrelsesposterne forfordeles til posterne udelukkende fordi, de er kvinder?
Eksemplet kan jo naturligvis vendes. Der findes massere af brancher, der er kønsdominerede. Mange af de kvindedominerede er i den offentlige sektor og har derfor ikke bestyrelsesposter, som vi kender dem fra den private sektor, hvor der er mange mandsdominerede fag.
Der er så meget kvinder ikke forstår. Men også så meget mænd ikke forstår. Og derfor fungerer samfundet bedst, hvis vi gør det, som vi er bedst til.
Toft
