Rune Selsing har på JP Blogs begået en borgerlig top 50. Personligt følger jeg længe ikke så godt med som Rune Selsing sikkert gør, men jeg har stor tiltro til, at hans liste er et godt bud og vil blive brugt af mange til orientering, så lad det endelig blive en tilbagevendende tradition.
Det er en blanding af indvandringskritiske røster og folk der mere har fokus på økonomi og kritik af velfærdsstaten og socialisme. Folk er da også straks ude og beklage sig over, at der optræder indvandringskritikere på listen, men jeg synes det giver god mening. Fællesnævneren er borgerlighed, og man fornemmer, at Selsing har gjort sig umage og kunne argumentere overbevisende for hver eneste plads. Bravo!!
Listen:
1. Søren Krarup
2. Frederik Stjernfelt
3. Claes Kastholm Hansen
4. Kasper Støvring
5. Christopher Arzrouni
6. Mikael Jalving
7. Peter Kurrild-klitgaard
8. Ole Birk Olesen
9. Henrik Dahl
10. Jacob Mchangama
11. Henrik Gade Jensen
12. Katrine Winkel Holm
13. Eva Agnete Selsing
14. Søren Pind
15. Joachim B. Olsen
16. Marie Krarup
17. Lars Seier Christensen
18. Hans Hauge
19. Edith Thingstrup
20. Lone Nørgaard
21. Lars Hedegaard
22. Søren Hviid Pedersen
23. Morten Messerschmidt
24. Martin Ågerup
25. Mie Harder
26. Morten Uhrskov Jensen
27. Camilla-Dorthea Bundgaard
28. Simon Emil Ammitzbøll
29. Mads Lundby Hansen
30. Dennis Nørmark
31. Henrik Jensen
32. David Gress
33. Tom Jensen
34. Kasper Elbjørn
35. Katrine Stampe
36. Ralf Pittelkow
37. Rasmus Jarlov
38. Asger Aamund
39. Kim Møller
40. Farshad Kholgi
41. Mads Holger
42. Christan Egander Skov
43. Lisbet Røge Jensen
44. Sørine Gotfredsen
45. Bent Jensen
46. Lennart Kiil
47. Karsten Lauritzen
48. Bent Blüdnikow
49. Firoozeh Bazrafkan
50. Lars Kragh Andersen
Det er voldsomt, men måske rigtig nok, samfundsdebatten domineres af borgerlige stemmer? Hvad har venstrefløjen? Andet end at de sidder på alle samfundets magtpositioner, så kommer de jo fuldstændigt til kort overfor dette imposante opbud.
Kommentarer:
Når Søren Krarup kan ligge nummer 1, så kan jeg ikke forstå, at der ikke engang er levnet plads til Mogens Camre som længe har lydt borgerlig i økonomiske spørgsmål og flittigt har bidraget til at udstille galskaben i EU. Og hvis det handler om betydning for samfundsdebatten og meningsdannelsen, hvem har da sat flere aftryk over årene end Pia Kjærsgaard? Men igen, er hun egentlig borgerlig?
Dejlig fri for politikere ellers. Og de få der er på kan faktisk tænke selv. Forstår dog ikke hvad Karsten Lauritzen laver på listen?! Søren Pind burde heller ikke optræde så højt på listen, måske Søren Pind 2005, men ikke Søren Pind 2012.
Altid dejligt, at han ikke gav en plads til Anne Sophia Hermansen. Eller Rune K. (gisp!). Disse pseudo-debattører er mærkelige fænomener.
Tom Jensen bifalder jeg, en ganske skarp udnævnelse af Rune Selsing!
Kunne Arne Hardis være røget ind? Han er godt nok politisk kommentator, men han lægger ikke skjul på sine meninger og sympatier, særligt i Søndagsfrokosten eller Deadline - udsendelser han ofter deltager i. Og når Pittelkow jo er med? Kunne Jarl Cordua snige sig ind? Han er som sådan også farvet og tovholder på et borgerligt radioprogram, hvor hans synspunkter når bredt ud.
Og hvad med David Gress? Ditlev Tamm? Torben Mark? Bo Bjørnvig? Gunnar Viby? Niels Westy?
Fremtiden bliver spændende for de borgerlige har også tag i de unge (55% blandt 18-24 årige, iflg. Altinget). Og senest opsummerede Politikens Ditte Giese det på fremragende vis:
Det er med en voksende snert af misundelse, jeg kan iagttage, at der er tale om et egentligt ’miljø’ blandt borgerlige skribenter, politikere og meningsdannere.
Her kender man hinanden og mødes både privat og fagligt. Til gå hjem-møder og bar-arrangementer. På tænketanken Cepos’ uddannelser for elitestuderende. I netværksgrupper og diskussioner på de sociale medier.
Ved udgivelser af borgerlige antologier og debatbøger. Som venner og kærestepar hos en del højtprofilerede debatpar. I randområderne af de politiske partier og de højere læreanstalter. Til aktioner og happenings for politiske standpunkter. Der er gang i den.
Det minder lidt om ...? Hvad er det nu, det minder om? Jo, nu ved jeg det – venstrefløjen i 70’erne, selvfølgelig. Det var sidst, vi så en lignende mobilisering og politisering af ungdommen.
I dag stemmer flertallet af de unge borgerligt. Hvor man tidligere har set, at størstedelen af en ungdomsgeneration var ganske ræverød (hvorfor de røde partier gennem årene har argumenteret for, at man måske burde sænke valgretsalderen ...), så er ungdommen i dag blå som havet.
