BOGANMELDELSE:
HANS SKOV CHRISTENSEN. fortalt af 33 stemmer
190 sider, 300 kr., Gyldendal Business
Da er Grundfos-bestyrelsesformanden Niels Due Jensen, der udnævner Dansk Industris netop afgåede direktør til den bedste statsminister, Danmark aldrig fik.
Det sker i bogen Hans Skov Christensen, fortalt af 33 stemmer, et smukt festskrift udgivet af Gyldendal Business i anledning af Skov Christensens afgang forleden dag efter 25 år som administrerende direktør for først Dansk Arbejdsgiverforening og derefter siden 1991 for DI.
Due Jensen, tidligere medlem af DI’s hovedbestyrelse, fremhæver Hans Skovs fremragende evner som direktør, men nævner også hans evne til at tale længe, når han vil have ret, og Due Jensen tilstår, at han ind imellem syntes, at hovedbestyrelsen gav ham for lidt modstand. Den fik han så af Due Jensen i præcise meningsudvekslinger med et glimt i begges øjne.
Gru var i forrige søndag ude med nogle triste og desillusionerede synspunkter om Danmark som et land, der går i den forkerte retning med pointsystem, indvandrerkritisk holdning og uduelige politikere. Idiotisk og skamløst kaldte han pointsystemet og karakteriserede Dansk Folkeparti som udansk.
Du Jensen skriver i bogen, at hans måde at udtrykke sig på ikke ligefrem er diplomatisk. Hans Skov ville have formuleret sine bekymringer anderledes, men det fremgår af andre bidrag, at han i vidt omfang deler synspunkterne. For eksempel nævner Uffe Elleman Jensen i bogen, at Hans – de fleste af bidragyderne er på fornavn med ham - var dybt bekymret over det billede, der har tegnet sig i omverdenen af Danmark som et fremmedfjendsk land, og at han rejste land og rige rundt og advarede om, at vi er ved at sakke alvorligt ud i konkurrenceevne – og at det især er et problem, at den næste generation er dårligere uddannet end deres forældre.
bag mere lukkede døre. Men det blev han altså ikke. Faktisk slog han ifølge Ellemann kors for sig, når nogen foreslog ham et blive minister.
hedder En af byens bedste talere, og det går også på festtaler. Han er lige som Due Jensen inde på Hans’ store talelyst og målrettede kommunikation i forsvaret for DI’s interesser. Straarup har Hans alvorligt mistænkt for at dele mennesker op i to kategorier: dem der er enige med ham, og dem, som han bare ikke har talt længe nok med. Og Straarup kan fortælle, at hvis man en enkelt gang vover at være uenig med ham, så bliver man underkastet en meget lang indoktrinering.
Hans Skovs evner som selskabsmenneske og betegner ham som en af byens bedste bordherrer.
denne anmeldelse skal Kristeligt Dagblads chefredaktør have det sidste ord i rækken af bidragydere. Erik Bjergager konstaterede for en del år side til sin overraskelse, at Hans var daglig læser af bladet. Nu har han siden 2003 været formand for dets bestyrelse og har derfor haft et betydeligt medansvar for den pæne udvikling i oplagstallet. Men kristendom og management har for Hans ikke noget med hinanden at gøre. For ham er kristendom udelukkende et eksistentielt anliggende. Til sine børn har han i et interview sagt: ” Følg den leder, der søger sandheden, men flygt fra den leder, der tror han har fundet den.”
&
Man kunne godt blive helt misundelig over at se billederne af gavebordet med de mange vingaver fra Hans Skovs afskedsreception, men når man har læst bogen, forstår man godt, hvorfor det var så langt. De 33 bidragydere har i hvert fald alle noget at være taknemmelige for, kan man mærke.
Den bog, de har skrevet, vil være en oplagt julegave fra onkel Peter til Niels, som ikke kender så meget til den nyere danske erhvervshistorie. Men også fra Niels til onkel Peter, som vil nyde at få erhvervshistorien fortalt fra lidt andre synsvinkler, end man normalt får lov at kigge ind fra.
