Det første skridt til et føderalt EU er en bankunion, der skal lægge en central styring ned over bankerne. Bankunion betyder, at det bliver fællesskabet, dvs. alle 27 lande, der skal redde nødlidende banker ved at hæfte for gælden i andre lande, inkl. andre landes banker.
SPØRGSMÅL: Er de danske skatteydere interesserede i at hæfte og evt. betale for andre landes gæld?
Er landene er parate til at sende styringen over deres egne banker til Bruxelles?
Er politikerne klar til at overdrage ansvaret for at løse finansielle kriser i deres eget land til Bruxelles?
Kommer en større bank i vanskeligheder, vil regeringen så være villig til at vente, indtil der bliver truffet en beslutning i Bruxelles eller Frankfurt, i stedet for selv at tage en nødvendig beslutning for at undgå en recession og stigende arbejdsløshed?
Iflg. Den Deutsche Bundesbank er en bankunion kun acceptabel, hvis den indføres parallelt med en finansunion, så unionen får kontrol over de nationale budgetter og - i et øget omfang - over finanspolitikken, pensionssystemet, arbejdsmarkedsforholdene m.m. - Der kræves en total harmonisering på en lang række områder.
Barroso* varsler tættere økonomisk og politisk samarbejde, dvs. en plan for en dybere økonomisk og monetær union, der vil føre til en runde traktatændringer. På sigt skal EU udvikle sig til en politisk union. “Vi kan ikke fortsætte med at løse problemer med nationale redskaber”, siger Barroso*. - Traktatændringer skaber en egentlig politisk union. - Grundloven kræver, at suverænitetsafgivelser skal til folkeafstemning.
Beslutningen om at skabe en bankunion og herunder et fælles finanstilsyn kræver enstemmighed i ministerrådet blandt samtlige 27 EUlande. Bankunionen gælder alle eurolande. De 10 lande udenfor euroen inviteres at deltage i bankunionen, uden dog at have reel indflydelse eller stemmerettigheder.
Danmark og de danske banker ønsker, at reguleringen og tilsynet med europæiske banker sker på samme vilkår, så danske banker ikke stilles ringere i konkurrencen. Danmark skulle nødig havne i en situation, hvor vi via en fælles europæisk indskydergaranti eller fælles europæiske bankredningsfonde, kommer til at betale dobbelt for finanskrisen.
Rådspræsidenten for EU, Herman von Rompuy* ønsker at implementere love om en fælles indskydergaranti og for fælles "pooling" af obligationer. - Vedr. en risikodeling for bankerne erklærer Rompuy, at der er behov for en fælles, finansiel disciplin og at der skal stilles krav for at modtage direkte lån til bankerne fra den fælleseuropæiske hjælpefond, ESM.
Politiske ledere i Storbritannien og Sverige ønsker ikke at blive medlem af den europæiske bankunion. Sveriges finansminister Anders Borg erklærede EU-Kommissionens forslag om en bankunion som uacceptabel. - Han understregede, at EU med en bankunion straffer de medlemslande, der har en streng budgetdisciplin.
*EU-Kommissionens formand, kammerat José Manuel Barrosos politiske aktivitet begyndte i 1970erne hvor han var en af lederne af den underjordiske maoistiske PCTP / MRPP - Portuguese Workers' Communist Party/Reorganized Movement of the Party of the Proletariat - (Kilde: José Manuel Barroso, Wikipedia, the free encyclopedia)
*EU-Rådspræsident Herman Van Rompuy advarer imod en »demokratisering« af EU – EPN - se
